∗∗∗∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
Carpe Diem.
Jeg er generelt set ikke særlig begejstret med spillefilm om terminal sygdom. Har man en vis alder, kender mange os på nært hold kun alt for godt, hvor traumatisk uhelbredelig fremadskridende sygdom kan være. Det er ligesom et for oplagt, for nemt og for klichétungt tema.
Alligevel er ikke mindst uhelbredelig kræft ofte tema i film. Inden for de sidste år, har vi bla. kunnet se den spanske film MaMa med Penelope Cruz i hovedrollen som en brystkræftramt alenemor, Savner dig allerede en engelsk film om en ligeledes brystkræftramt yngre kvinde, den spansk/argentinske film Truman, om en mand, der har uhelbredelig lungekræft samt den danske film En-To-Tre-Nu om en kræftsyg ung gymnasieelev.
Milla handler om et barn på 15 år, der bliver ramt af den frygtede sygdom. Vi befinder os i Australien. Her bor Milla(Eliza Scanlen) med sine forældre i en forstad til Sydney. Hendes far er psykiater og hendes mor er tidligere koncertpianist. Begge har et pillemisbrug for at dulme deres smerte over deres syge datter.
Foto: Angel Films
En dag, da Milla står og venter på toget på vej hjem fra skole, løber en ung mand Moses(Toby Wallace) ind i hende, da han forsøger at springe på toget. Han når det ikke, og hun inviterer ham med hjem. Forældrene er ikke just begejstrede, da hun møder op med den noget ældre Moses, som viser sig at være dårligt selskab. Han er småkriminel, tager stoffer, passer ikke sin skole og er i det hele taget en fyr, man som mor eller far ikke ønsker at ens datter hænger ud med. Til deres store fortrydelse falder Milla pladask for ham. Så meget, at hun snart får overtalt dem til at Moses kan flytte ind hos familien. Forældrene er desperate, men vil gøre alt for at Millas sidste tid bliver så tålelig som mulig.
Foto: Angel Films
Filmen er delt op i små kapitler. 12 styk med hver sin overskrift som Da Milla mødte Moses på perronen, Forelskelse del 1, Alle var inviteret, Kvalme og Hvad de døde fortalte Milla. Et godt greb, der giver historien struktur. Henimod slutningen af filmen er der en meget voldsom scene, hvor Milla beder Moses om at gøre hende en grænseoverskridende tjeneste. En scene der vækker mindelser om den franske Guldpalmevinder Amour. En efter min mening unødvendig scene, hvis mål sikkert har været at øge dramatikken. Det havde ikke været nødvendigt. Vi er engageret og med hele vejen i denne film.
Milla er en anderledes ungdomsfilm. En del scener foregår i mørke, tempoet skifter mellem hurtigt og dvælende og underlægningsmusikken er flere steder asynkron. Kameraet er ofte håndholdt, alt sammen for at understøtte Millas turbulente og desperate sind.
Foto: Angel Films
Eliza Scanlen yder en flot præstation som den unge Milla, der kæmper for sit liv og er fast besluttet på at få så meget ud af den sidste tid som muligt. Vi kender hende bl.a. fra filmen Little Woman. I det virkelige liv er hun 21 år. Der er en sårbarhed og styrke i hendes karakter, som gør indtryk.
Toby Wallace er også glimrende som roden Moses. Ikke just et af Guds bedste børn, men der banker alligevel et varmt hjerte under den hårde og nonchalante facade.
Hvem henvender denne prisbelønnede film om uhelbredelig sygdom sig så til? Oplagt vil være teenagere og deres forældre, og gerne sammen. Der er meget af tale om bagefter. Grundlæggende er det imidlertid en film, som vi alle kan blive klogere af. En film med noget på hjerte.
Instruktør: Shannon Murphy
Trailer: Angel Films
Premiere: 5. november 2020
Distribution og trailer: Angel Films