∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
Flot og tankevækkende.
28 årige Anders Hvidegaard er til interview i København. Han er lige blevet færdig med læreruddannelsen og har søgt en stilling på Grønland. Han har i studietiden været i kortere praktikforløb to gange, men har ellers ingen undervisningserfaring. Han får tilbudt tre job. Det er nemlig svært at få danskere til at arbejde på Grønland. Det ene arbejde i Nuuk. Det andet i en mellemstor by og det sidste i den afsides bygd Tiniteqilaag, en inuit landsby med 80 indbyggere. Til interviewerens store overraskelse vælger Hvidegaard Tiniteqilaag.
Starten på dokumentaren Mit Grønland om Hvidegaard og hans arbejde som skolelærer i en fjernt liggende flække på Grønland.
Naturen omkring byen er vidunderlig, men lige så smukt byen ligger, lige så fremmedfjendske er dens indbyggere. De er hverken interesseret i Anders eller hans undervisning. Danskere er ikke just populære i den lille bygd. De ankommer typisk med fordomme om druk, incest og vold, så det er ikke nogen varm velkomst Anders får.
Indbyggerne ønsker dybest set et liv efter et traditionelt mønster, hvor manden går på jagt, og kvinderne tager sig af børn og husholdning. Der er bare den hage det ved det, at kun 2 ud af 10 børn bor hos deres forældre. Enten er der problemer med druk og vold i hjemmet (50 % af tilfældene), eller også magter forældrene bare ikke forældrerollen. Børnene bliver derfor fjernet fra hjemmet og må bo hos andre, herunder deres bedsteforældre. Endelig, når de når en vis alder, bliver de sendt i skole i en større by.
Hvidegård får en hård start. Der er hverken koldt og varmt vand i hanerne eller toilet med træk og slip. Han skal selv hente vand og tømme latrinen. Derudover nægter eleverne at høre efter. De har dårlige manerer, larmer i timerne og pjækker ofte, ikke mindst den 10 årige Asser, der i stedet for at gå i skole gang på gang tager ud med sin bedstefar for at lære at køre hundeslæde.
Den ældre generation er ikke interesseret i, at børnene får uddannelse, hvilket efter deres mening blot vil bevirke at børnene efter endt skolegang aldrig kommer tilbage til Tiniteqilaag. Der er ingen job i byen, så og sige alle er på overførsels indkomster. Mændene lever, som de har gjort i århundreder. De er jægere og går på jagt med harpun og gevær for at nedlægge, sæler, hvaler og isbjørne.
Anders er sindig og rolig og kan i begyndelsen godt virke lidt naiv. Han har imidlertid hjertet på rette sted, er en fighter, og snart viser han sig at være klogere end som så således, at han langsomt får vendt den negative stemning.
Den franske instruktør Samuel Collardey, der står bag filmen, tilbragte omkring et år med indbyggerne i Tiniteqilaag, hvor han observerede grønlændernes liv. Han siger: Manuskriptet ligner fiktion, men er er 100 % virkelighed. Det følger de faktiske etaper i Anders’ rejse. Hans ankomst, hans forvirring og hans integration i landsbyen.
Det er der blevet en rigtig god film ud af. Filmen er en øjenåbner, der giver stof til eftertanke. Vi hører løbende om Grønland og de udfordringer som landet kæmper med, men denne film giver en særlig forståelse for baggrunden for dem.
Visuelt er filmen flot. Vi ser billeder i fugleperspektiv, som panorerer hen over øde sneklædte landskaber, isbjerge, isbjørne og hvaler. Hertil kommer fygende snestorme. Det er barsk, men uendeligt smukt.
Mit Grønland er en film om et enestående land. Om familierelationer og social arv. Om tradition kontra moderniteten. Gå ind og se den.
Instruktør: Samuel Collardey
Fotos og trailer: SF STUDIOS
Premiere: 24. Maj 2018