Kulturkupeen

Nomad – betagende dansegæstespil hos København Danser på Folketeatret.

Nomad – betagende dansegæstespil hos København Danser på Folketeatret.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Fantastisk og betagende oplevelse.  ”Nomad” er et konsekvent dansedrama, hvor alt går op i en højere enhed – dans, musik og baggrundsbilleder. 

Fortællingen rammer lige ned i det alt for dagsaktuelle: for i dag fredag kan Politiken fortælle, at en million mennesker i Somalia er drevet på flugt på grund af den værste tørke i 40 år.  Og det er ”Nomad”s udgangspunkt. Naturens barske realiteter, når mennesker lever af jordens afgrøder. For udebliver regnen, efterlades jorden gold, og de arbejdsomme landarbejdere må videre på jagt efter en bedre jord.

”Nomad” opføres på Folketeatret også i aften, fredag d.12.8. og er kommet til København takket være ”København Danser”.

”Det private initiativ” er utroligt og uundværligt. For er der behov for noget, og dem, der burde have gjort arbejdet, de er taget på badeferie, er der heldigvis andre, private personer, der tager over. Sådan opstod ”København Danser” med  Ulrik Birkkjær og Thomas Mieth i spidsen. Begyndelsen var fantastisk. På trods af Corona gav de herrer københavnerne sidste års bedste danseoplevelse med en opsætning fra Sadler’s Wells af Pina Bauschs ”Sacre Du Printemps” i Østre Gasværk.

Nomad. Balletgæstespil. København Danser. 2022. Tegning af Claus Seidel.

Nu lykkes det igen med gruppen Eastman og koreografen  Sidi Larbi Cherkaoui’s ballet ”Nomad” – der danses torsdag og også fredag d.12.8.2022  på Folketeatret. Det er bare om at komme afsted – for hvilken oplevelse.

Nomad. Balletgæstespil. København Danser. 2022. Tegning af Claus Seidel.

Ikke kun budskabet er vedkommende. Danserne er nærværende, koreografien er besnærende, som den blander det bedste fra modern dance  med visse hop hop attituder et drys butoh og samtidigt, i tæt samhørighed med den skiftende lydside, fremdrages et bredt spektrum af etniske associationer. For korpset kommer tilsyneladende fra hele verden og ligeså koreografen, der nok har base i Belgien, men rødder også i Afrika via sin fader.

Nomad. Balletgæstespil. København Danser. 2022. Pressefoto.

Det er netop det multietniske som bliver ”Nomads” styrke – også på lydsiden, der på forunderlig vis skubber til historiens fortsatte udvikling – fra tørkebilleder og mennesker i dybe forkrapninger, til vandringen på hesterygge og videre til en livgivende regn, som desværre efterfølges af en fornyet tørke. På den mest grufulde måde får historien følgeskab af en paddehattesky. Så ved vi jo alle, hvad det betyder. På den måde er ”Nomad” i al sin livgivende dans alligevel en fortælling om undergang, ikke på naturens præmisser, men på grund af tåbelige menneskers opfindelser.

Nomad. Balletgæstespil. København Danser. 2022. Tegning af Claus Seidel.

Med ”Nomad”  får de københavnerne, der måske havde mistet modet og troen på modern dance’s fremtidsmuligheder i DK, håbet tilbage. Men at skabe et danseværk kræver ikke alene gode dansere, der er også brug for en koreograf, der løfter sig op over eget husbehov og ser på verden og i øvrigt samarbejder med andre kunstnere.

Alt det har Sidi Larbi Cherkaoui gjort i årevis. Han har 50 koreografier bag sig, er prisbelønnet, har arbejdet i flere opera- og ballethuse og har i dag base i Antwerp.  Et fantastisk bekendtskab. Tak til ”København Danser”.

Nomad. Balletgæstespil. København Danser. 2022. Tegning af Claus Seidel.

Ps. Hvis jeg i dag sad i Statens Kunstfond eller i Kulturministeriet og havde tilsyn med Den Kongelige Ballet og Dansk Danseteater  ville jeg genlæse  de præmisser, som der gives store million tilskud på.  Vi har længe været underernærede i Danmark af vedkommende modern dance af international klasse. Der danses også fredag d.12.8. kl.19.30 på Folketeatret. Afsted afsted.

Nomad. Balletgæstespil. København Danser. 2022. Pressefoto.

Nomad

Koreografi og instruktion:

Sidi Larbi Cherkaoui

Musik komponeret af: Sidi Larbi Cherkaoui, Felix Buxton, Kaspy N’dia

Yderligere musik: Yarkin featuring The Sufi Vocal Masters, Al Adhan, Al Qantarah, Fadia Tomb El-Hage, Oli Savill (Percussion), traditional songs from the Amami islands in Japan

Lyddesign: Felix Buxton

Livemusik: Kaspy N’dia

Kostumer: Jan-Jan Van Essche

Scenografi: Willy Cessa, Adam Carree

Lysdesign: Willy Cessa, Sam Mary

Videodesign: Paul Van Caudenberg

Nomad. Balletgæstespil. København Danser. 2022. Tegning af Claus Seidel.

Dansere:
Marina Kushchova, Anna Senognoeva, Astrid Sweeney, Mabrouk Gouicem, Shawn Fitzgerald Ahern, Nassim Baddag, Jonas Vandekerckhove, Kazutomi “Tsuki” Kozuki, Mohamed Toukabri, Pol Van den Broek, Oliver Tida Tida

Assisterende koreografer: Shawn Fitzgerald Ahern, Oscar Ramos

Instruktør: Shawn Fitzgerald  Ahern

Kunstnerisk rådgivning: Václav Kuneš

Vokaltræner: Anna Sato

Video: Maxime Guislain

Lyd: Elric Reinartz

Produceret af: Eastman

Coproduceret af: 420PEOPLE, Cultuurcentrum Berchem

Med støtte fra BNP Paribas Foundation og The Flemish Government.

 

Mere info: https://www.east-man.be/en/35/Sidi-Larbi-Cherkaoui

 

Fotos:

tegninger af Claus Seidel.

www.folketeatret.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *