∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Ørkenens Sønner, 2023.
Det store publikum er trofast og ”på” fra det øjeblik, logebrødrene træder ind i teltet på Bakken.
Stemningen var i højsædet på premiereaftenen i cirkusteltet på Bakken. Med røde kalotter ( fez’) på hovedet tog publikum imod kvartetten som længe savnede slægtninge. Den eneste anke er, at de dygtige gutter kun serverer tomme kalorier. De er jo garvede skuespillere og såmænd også skribenter, så det er bare ærgerligt, at de ikke giver publikum noget mere substantielt. Men sådan er det, for Ørkenens Sønners shows er nærmest at betragte som et ritual, vi er tilskuere til.
Ørkenens Sønner. 2023. Cirkusteltet. Pressefoto v. Søren Kuhn.
Det er 30. år i år at de optræder, for det hele begyndte i 1994, på Bellevue Teatret, hvor gruppen blev i 10 år. Så var sukcessen for stor, og der måtte større lokaler til, og nu er de havnet i Cirkusteltet ude i skoven – i bælgmærke, men meget charmerende.
Ørkenens Sønner. 2023. Cirkusteltet. Pressefoto v. Søren Kuhn.
Årets show afviger ikke meget fra de tidligere. Hver af de herrer har deres solonumre, men et par af dem går langt over min grænse for anstændighed. Asger Reher med bar rumpe er jeg mere end træt af og det samme med Niels Olsens provokerende sang om den mandlige attribut. Mere kan jeg ikke sige, for ellers ville Kulturkupeens kernelæsere blive chokerede.
Ørkenens Sønner. 2023. Cirkusteltet. Søren Pilmark, Niels Olsen og Henrik Koefoed. Tegning af Claus Seidel.
Men resten er er næsten harmløst og hyggeligt med flere scener lagt i Paris. En af scenerne viser fire malere, der mødes på Montmartre, og Picasso bliver udskammet, fordi han er udlænding, mens Matisse er vaskeægte fransk og de to nordfra, van Gogh og Magritte klarer frisag af en eller anden grund. Siden kombineres Gyllegårdens imbecile beboere med en smuttur op i Eiffeltårnet.
Ørkenens Sønner. 2023. Cirkusteltet. Pressefoto v. Søren Kuhn.
De fire skuespillere kan alt det, som jeg af og til efterlyser hos de yngre kolleger. De kan tale, så det er en fryd, de kan synge, de er musikalske, de er lebendige, og så har de publikumstække. Henrik Koefoed har indimellem en charmerende intonation som gamle Jørgen Reenberg i seriøse glansroller, Søren Pilmark kan synge både Frank Sinatra og Dean Martin i sænk, Niels Olsen kan karikere mange virkelige personer med sin statuariske skikkelse, mens Asger Reher har dybde og alvor, så længe han har alt tøjet på og agerer postbud, Picasso eller bare er en underdanig logebroder.
Ørkenens Sønner. 2023. Cirkusteltet. Søren Pilmark, Niels Olsen, Asger Reher og Henrik Koefoed. Tegning af Claus Seidel.
I en tid, hvor moden skifter er det imponerende, at Ørkenens Sønner har holdt fast i publikum. Måske er tonen dæmpet en smule på grund af alle de hensyn, man nu om stunder skal tage til køns- og etnisk diversitet. Men det klarer Sønnerne med et snuptag ved at lade de to fjogede kvinder fra Gyllegaarden være forelskede og gifte sig med hinanden iført parykker, kitler og håbløse tørklæder. Ingen skal beskylde gutterne for ikke at være woke.
Er man fan af Ørkenens Sønner er der ingen vej udenom, afsted til teltet. Alle andre kan bare finde anden adspredelse.
Der spilles i København til hen ad jul, og siden er der danmarksturné tidligt forår og sent efterår 2024.