∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
O’s historie – en lille visuel perle på Husets Teater, hvor emnet i sig selv ikke er så interessant.
Er dansk teater ved at blive pornoficeret på den civiliserede måde? Man skulle tro det, for den ene dag har nationalscenen premiere på ”Ugens Rapport”, og et par dage efter kommer ”O’s historie” på det intellektuelle Husets Teater. Det ene er et halvfjerdser-fænomen, det andet en bog, som udkom i begyndelsen af 1950erne på fransk og først nogle år senere slog igennem med let tilgængelig erotiserede beskrivelser på tryk.
O’s historie på Husets Teater. 2022. Foto: Karoline Lieberkind.
Lige så lidt som jeg havde læst i Ugens Rapport, lige så lidt ved jeg om ”O’s historie”, men af de oplæsninger, som forestillingen disker op med, behøver jeg ikke at læse mere.
På trods af emnet og kedsommeligheden ved selve materien, er forestillingen ”O’s historie” blevet en overraskende sjov, underfundig, nostalgisk teaterspøg – midt imellem genrerne farce og dokudrama og visuelt helt uimodståelig.
Det er duoen Kirsten Astrup & Maria Bordorff, som står bag. De har tidligere gjort det i crossover imellem billedkunst og film. Det ses tydeligt, men de magter også det teatralske, hvor de tre skuespillere bliver som marionetter og udfører deres roller til perfektion.
O’s historie på Husets Teater. 2022. Foto: Karoline Lieberkind. ( Nb. taget direkte fra et autentisk fotografi, men alligevel er der en umiskendelig lighed med flere af Magrittes malerier.
Baggrunden for forestillingen er hentet i virkeligheden. Romanen O’s historie udkom i Paris i 1952, og både forlægger, redaktør og forfatter bærer de rigtige navne.
Halmtorvet i København anno 2022 er fløjet til Paris i 1950erne – i et lille kontor med Magrittes himmel og smukke skyer som baggrund til højre, en sjov fransk altan til venstre med et smukt malet, men diset billede af Paris og Eiffeltårnet og en lille Picasso på væggen. Dertil kommer douche farver, gamle møbler og ikke mindst lidt røgslør, som daterer rummet perfekt. Der kunne spilles Maigret i samme kulisse, og belgieren Georges Simenons detektiv ville føle sig hjemme. Fascinerende. Ligeså de tre skuespilleres spillestil, hvor Özlem Saglanmak overrasker og er mere komisk og sjov, end jeg tidligere har set hende. Hun ligner først en nydelig fransk dame, i en perfekt dateret spadseredragt, siden en femme fatale lige så tidsrigtigt dresset op. Til sidst som gammel frøken igen i et perfekt kostume. Her kunne flere kostumierer lære noget. Anton Hjejle viser endnu engang sit talent for karakterroller som den excentriske forlægger, der gerne vil tjene penge.
O’s historie på Husets Teater. 2022. Foto: Karoline Lieberkind.
Anderledes og mere neddæmpet i spillestil er Anders Mossling som den franske forlægger, der har tændt ild i den nydelige frøken, hvilket fik hende til at skrive O’s historie. Pointen er, at den udgives under pseudonym. Heller ikke da bogen får en stor pris, afsløres den kvindelige forfatters navn. Men som gammel står hun ved det.
O’s historie på Husets Teater. 2022. Foto: Karoline Lieberkind.
Ikke nogen stor historie, heller ikke så interessant, men selve forestillingens 75 minutter er suveræne i timing og visualitet. For øvrigt er fortælleren skjult i en rustning, hvilket igen peger hen på gængse detektivfilm, her spillet af Isa Marie Henningsen i et mere naturalistisk leje end de andre roller.
At det lille program kan afsløre originale fotos fra Paris understøtter hele forestillingens dokumentariske base.
O’s historie på Husets Teater. 2022. Foto: Karoline Lieberkind.
Måske kan nogen finde paralleller i Det Svenske Akademi, hvor slibrige historier blev afsløret, eller også viser denne dokumentariske beretning bare almindelig dekadence i den intellektuelle klasse. Jeg ved det ikke. ”O’s historie” er som bog for mig uinteressant, men ”O’s historie” er som teater et ganske interessant fænomen. Men næste gang på en teaterscene må den begavede duo gerne tage et emne op med mere almen interesse og dybde.
Medvirkende / Özlem Saglanmak, Anders Mossling, Anton Hjejle, Isa Marie Henningsen
Koncept, Instruktion & scenografi / Kirsten Astrup & Maria Bordorff
Manuskript / Maria Bordorff
Musikalsk koncept, kompositorisk forlæg & medkomponist / Kirsten Astrup
Komposition & arrangement / Andreas Broby Åberg-Jensen
Lyddesign / Kirsten Astrup, Erik Christoffersen
Lysdesign / Christian Vest Berntsen
Fotograf: Karoline Lieberkind
www.husetsteater.dk