Menu Luk

Patriarken

∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Eva Zierau.

Smuk og tankevækkende.

Patriarken er  en tankevækkende og fængslende film om to rivaliserende Maori-fårehyrdeklaner, Mahana familien og Poata familien.

Foto: Øst for Paradis

Vi befinder os i 60erne. De to familier har været fjender gennem generationer. Mahama familien styres med hård hånd af den aldrene Tamihana(Temuera Morrison). Han er klanens patriark. Hans kone, fem voksne børn, deres ægtefæller og et væld af børnebørn adlyder blindt hans mindste vink. Han er en tyran. På alle måder ubehagelig og egoistisk, og man undrer sig over, at hans sympatiske og kloge børn, herunder nogle hærdebrede mænd i deres bedste alder, finder sig i hans luner. Selv siger han et sted i filmen: Husk, at det er en ære at bo med de gamle og ære dem. En sådan udtalelse havde nok ikke gået her i 2017.

Foto: Øst for Paradis

Hans barnebarn den 14 årige Simeon(Akuhata Keefe) trodser som den eneste sin bedstefar for at finde ud af, hvor al Tamihanas vrede og sortsyn kommer fra, og hvorfor de to klaner er fjender. Ved et tilfælde finder Simeon en dag et gammelt fotografi af sin bedstemor som ung, hvor hun ses med en mand fra Poata familien. Det bliver det første skridt på vejen til at kunne afsløre sandheden bag den årelange fejde.

Foto: Øst for Paradis

Patriarken, der er baseret på bogforlægget Bulibasha: King of the Gypsies, får en til at tænke på en amerikansk western. I filmen finder vi også det hårde liv i vildmarken, bønderne der forsvarer deres familier og territorier samt landskabet, der i sig selv udgør en karakter i filmen. Den 67 årige New Zealandske instruktør Lee Tamahori siger: Da jeg voksede op på Østkysten, lagde jeg mærke til at mange mennesker elskede Westerns. De bar Stetson-hatte og red på deres heste, som om de var med i en film. New Zealand har et så smukt landskab….at jeg valgte at lade landskabet spille en fremtrædende rolle i filmen.

Foto: Øst for Paradis

Det er også en flot natur, vi ser i filmen. Grønne uendelige bølgende landskaber med masser af får. I det hele taget er Patriarken en visuel meget smuk film. Tidsbilledet New Zealand i 1960erne er fint skildret, og fåreavl og betydningen af den årlige konkurrence i fåreklipning er fascinerende.

Foto: Øst for Paradis

Patriarken er en gribende film med mange lag. Dybest set handler den om kærlighed i mange afskygninger. Den viser de store følelser, uden at det bliver for meget, og giver et godt indtryk af en af en patriarkalsk maori-kultur under pres fra nye generationer.

Tamihana er som karakter for endimensional og forudsigelig. Der er noget forstemmende og trist ved denne mand, som skubber sin familie fra sig og ikke formår at følge med tiden. Han havde været mere interessant, om han også havde haft en anden side end den stereotype tyran. Når det er sagt, er filmen bestemt værd at se. Smuk og tankevækkende.

Instruktør: Lee Tamahori

Trailer: Øst for Paradis

Premiere: 17. august 2017