∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Ravnen – H.C. Andersen-opera på Den Jyske Opera.
Ravnen. Opera på Den Jyske Opera. 2023. Pressefoto.
Den danske opera ”Ravnen” – var nok kendt af de færreste, indtil Den Jyske Operas nu afgående chef, Philipp Kochheim, fandt den frem og indsatte den som 6. og sidste sten i den række af danske værker, han har været med til at give liv på operascenen i de seneste år.
Med musik af den gamle Hartmann og premiere på Det Kongelige Teater i oktober 1832 lyder det jo på papiret meget godt. Men realiseret, som operaen møder publikum her i 2023, er det en kompliceret oplevelse.
Samtidigt har Kockheim som instruktør endnu engang jongleret med flere tidsplaner i en ganske visuelt velpolstret produktion. Det kunne være gået godt her, for det er indimellem meget smukt at skue, men H.C. Andersens næsten klumsige libretto står i vejen, så den romantiske historie med fantasidyr, drøm og brutal virkelighed ikke forenes i bevidstheden hos publikum.
Ravnen. Opera på Den Jyske Opera. 2023. Pressefoto.
H.C. Andersen var ung, kun 25 år gammel, og som musikhistorikeren Henrik Engelbrecht skriver i årsprogrammet og i øvrigt i flere bøger, så ville H.C. Andersen bare være noget med teatret. Når det ikke kunne bliver som skuespiller, danser eller sanger, hvad så med at skrive for teatret? Og så måtte han afprøve den mulighed at være librettist.
Med udgangspunkt i en historie af Carlo Gozzi (1720-1806), italiensk dramatiker samtidig med Goldoni, men i dag mindre kendt, skrev han sin historie, der nok indeholdt en hel del, som unge Andersen kunne identificere sig med. To brødre kæmper imod hinanden, men alligevel elsker de hinanden og genforenes (Andersen og Collin). Den unge pige er indespærret af sin onde fader og dagdrømmer, her er identifikationen vist lige til.
Men teksten, som man i dag får serveret som en lysavis, synes ret håbløs som den fremstår hos Den Jyske Opera. Næsten samtlige sætninger er vendt om – og værre bliver det, at instruktøren har skrevet nye talescener til, hvor nogle er med forstærker, andre uden. Den lille kasseformede, ganske elegante produktion egner sig i øvrigt slet ikke til Det Kongelige Teaters Gamle Scene, hvor der i disse dage er gæstespil.
Kort sagt: det, der kunne være et interessant teaterhistorisk og intellektuelt og musikalsk skridt ad en ny sti, synes overflødigt og dermed grænsende til det irriterende.
Ravnen. Opera på Den Jyske Opera. 2023. Pressefoto.
Den indforskrevne scenograf har skabt nogle delikate rammer, der både rummer ungpigeværelse og et stort herskabshjem, anno slutningen af 1800-tallet – mens kostumerne stritter lidt op i nutiden med læderbukser og satin skjorter og jakker. Uforståeligt.
Koret er klædt på som sorte uhyrer og efterfølgende ganske smukt som tjenere eller landarbejdere i sort/hvidt. Smukt og velfungerende.
Historien er kompleks og uden egentlig forbindelse med nutiden, måske med undtagelse af, at den unge pige har dårligt ben og i begyndelsen nærmest fremstår som en ung Frida Kahlo, der jo ikke var flov over at vise sit beskadigede ben frem og tegnede og malede det gang på gang. I dag er det udstillet på et af hendes museer i Mexico City!
Måske har instruktøren forlæst sig på H.C. Andersen (på hvilket sprog?) og måske har han troet, at det var muligt at genskabe blandingen af eventyr, mystik og selvbiografi på scenen.
Ravnen. Opera på Den Jyske Opera. 2023. Pressefoto.
”Ravnen” har i hvert fald givet en række danske sangere mulighed for at få solistpartier, inklusive Sibylle Glosted, der er sprunget ind på et sent tidspunkt i hovedpartiet. Det lyder fint sammen med Odense Symfoniorkester, men volumen m.m. var ikke afstemt og indpasset til Gamle Scene.
Alle ved, at det er svært med turnéopera, for spillestederne kræver tilpasning, og det bør man altid afsætte ekstra tid til.
Hartmanns musik, som blev skrevet efter librettoen forelå (ifølge Henrik Engelbrecht), er flot og malende, ganske interessant og velklingende, men som det kunne høres i denne produktion ikke altid i samklang med teksten.
Der er nok en grund til, at “Ravnen” ikke har været på operarepertoiret, måske siden 1832!
Dramatiker, forfatter: H.C. Andersen
Komponist: J.P.E. Hartmann
Instruktør: Philipp Kochheim
Dirigent: Christopher Lichtenstein
Scenograf: Rifail Ajdarpasic
Kostumedesigner: Ariane Isabell Unfried
Lysdesigner: Anders Poll
Andet: Landsdelsorkestrene
Sanger: Elise Caluwaerts
Sanger: Sibylle Glosted
Sanger: Teit Kanstrup
Sanger: Christian Oldenburg
Sanger: Anders Kampmann
Sanger: Christian Damsgaard
Sanger: Steffen Bruun
Danser: Keiko Moriyama
Sanger: Estrid Molt Ipsen
Sanger: Eline Denice Risager
Sanger: Lina Valantiejute
Kor: Den Jyske Operas Kor
Hele Orkestret: Odense Symfoniorkester
Dramatiker, forfatter: H.C. Andersen
Komponist: J.P.E. Hartmann