∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Roaring Twenties – Dansk Danseteater på Takkelloftet og snart på turné.
Fortsat fremragende dansere hos Dansk Danseteater – mens det kniber med vedkommende koreografer og koreografier.
Roaring Twenties, på dansk ”brølende tyvere”. Overskriften på dette program er appellerende. Men havde man ventet en vild analyse af ligheder og forskelle imellem 1920erne, hvor betegnelsen ”brølende” netop blev anvendt, og vores nutidsvilkår, bliver man skuffet. For der er hverken fortid eller nutid i programmet, som bedst kan betegnes som introvert og stileøvelsesagtigt.
The hollow men – Dansk Danseteater på Takkelloftet 2023. Foto af Raphael Frisenvænge Solholm.
Selvfølgelig burde forventningerne være afstemt efter det faktum, at begge balletter, der indgår i programmet, faktisk har været vist og anmeldt tidligere her på www.kulturkupeen.dk ved sommerballetterne på Ofelia-pladsen i henholdsvis 2021 og 2022. (Se anmeldelserne nedenfor.)
Helt fint at koreografer og dansere har arbejdet videre med stoffet. Genbrug er godt.
The Hollow Men. Dansk Danseteater. 2023. Tegning af Claus Seidel.
Inden jeg går ned i de reviderede balletter, er det vigtigt at understrege, at det fortsat er et meget fin ensemble med nogle fremragende dansere, som tilhører dette balletkorps, med det så misvisende navn, Dansk Danseteater. For der er stadig intet dansk ved kompagniet – bortset fra de statskroner på ca. 13 millioner, som tilflyder dansk danseteater – og så bestyrelsen. En danser er dansk, resten er fra hele verden og ligeså med koreografer og scenografer etc. Men de danser fremragende, og ikke mindst herrerne har hver især både danseglæde og indimellem spændende, også individuelle psykologiske nuancer. Men som jeg tidligere har skrevet, er spørgsmålet om de får tilstrækkeligt med udfordringer. Jo rent mekanisk dansemæssigt, men den intellektuelle kobling mellem ide, trin og udførelsen tilsat musikkens magi – den synes de at være underforsynede med. Og det er synd. For en dansers liv er kort. Det gælder her og nu fra det fyldte 18. år, og så er det slut allerede når danseren er i begyndelsen af 30erne. Men måske sker der noget, for Dansk Danseteater har netop fået ny kunstnerisk leder.
Roaring Twenties – Dansk Danseteater på Takkelloftet 2023. Tegning af Claus Seidel
”Roaring Twenties”, den første ballet i programmet og af den afgåede leder Pontus Lidberg, er sjov og spændstig i de først tre minutter, hvor de otte dansere til smægtende jazzede toner svinger rundt på det flotte spejlglatte gulv. Og så er det slut og fortsætter som en meget lang stoleleg, grebet ud af luften, bl.a. også fordi der faktisk indimellem er en stol til hver. Det kan godt være, at man sad på samme wiener-tonet-stol i 1920erne og 2020erne, men der må gerne være mere substans i fortællingen.
Roaring Twenties – Dansk Danseteater på Takkelloftet 2023. Tegning af Claus Seidel
1920erne endte som en mellemkrigstid, og vi ved ikke hvordan vores nutid bliver anskuet, set i fugleperspektiv. Der kan kunsten godt en gang imellem være behjælpelig med forklaringer. Bare ikke her. Musikken er som et lydtæppe, bortset fra den jazzede åbningsscene, og er komponeret af duoen Den Sorte Skole. Mener at huske, at de sad live på scenen oprindeligt, nu er musikken på bånd og lidet opsigtsvækkende. Heller ikke det svenske modefirma Filippa Ks sorte kjoler giver nogle ekstra dimensioner. Ingen interessante detaljer som føjer noget nyt til.
Roaring Twenties – Dansk Danseteater på Takkelloftet 2023. Foto af Raphael Frisenvænge Solholm.
Den anden ballet, The hollow Men – ”De hule mænd” – er bygget over et langt digt af T.S. Eliot fra 1925. Med trin af den norske koreograf Ina Christel Johannesen er der nok at tage fat om for danserne, og programmet fortæller om alverdens fortolkningsmuligheder i kølvandet på den politiske situation i1925. Allerede da værket blev vist i sommeren 2022 i en noget anden form og kostumering og under åben himmel, var fortolkningen og historien svær at greje. Nu har publikum både den originale tekst og en dansk version i Bo Green Jensens oversættelse. Det er til stor hjælp, men får alligevel ikke lukket værket op.
The hollow men – Dansk Danseteater på Takkelloftet 2023. Tegning af Claus Seidel
Mest af alt ligner ”The hollow Men” faktisk et kristeligt amerikansk bonde-stillleben, dvs. vi ser nogle mennesker i gevandter, der peger på et bondesamfund årtier tilbage, og så er der masser af halm og strå. Danserne er i evig bevægelse, ulykkelige, lidende under halm og indimellem ligner de rene høstakke. Men hvor de kan boltre sig i høet, som en anden drukken Jeppe på Bjerget. Men uden smil og glæde. Ingen ironi.
The hollow men – Dansk Danseteater på Takkelloftet 2023. Foto af Raphael Frisenvænge Solholm.
Det er dødsens alvor hele vejen igennem for til sidst at ende som en beslutsom ”hær” på vej mod et mål. Men ak. Teksten siger noget andet og mere grufuldt: ”Det er sådan verden går under – ikke med et brag men med en klynken.” Musikken synes at være et udefineret, tungt lydtæppe af Tommy Jansen – og uden hverken distance, glæde eller håb. Kom desværre til at tænke på og savne Stravinskys ”Le Sacre du Printemps” i Pina Bausch’s koreografi.
Om begge balletter i dette forårsprogram skylder jeg at sige, at de ser fascinerende ud og det har klædt dem at komme under tag og udspilles i et lysmæssigt, veltilrettelagt regi.
Men jeg kan frygte for turnéen rundt i landet, ikke mindst fordi den engelske overskrift skaber muntre associationer til Chicago og overoptimistiske charlestonpiger. Men sådan er det bare ikke her.
Nu kan man håbe, at de fremragende dansere snart får et nyt, opmuntrende, spændende og kommunikerbart dansemateriale at give videre.
www.danskdanseteater.dk
The hollow men tidligere set i en anden form i 2022 ved sommerballetten på Ofeliaplads.
https://www.kulturkupeen.dk/sex-uden-charme-i-underskoen-farlige-forbindelser-paa-skuespilhuset/
The Roaring Twenties tidligere set I 2021 ved sommerballetten på Ofeliaplads
Foto: Raphael Frisenvænge Solholm.
Tegninger: Claus Seidel.