∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Sonia Delaunay – avantgardens kvindelige multikunstner på Louisiana.
Det vrimler med præsentationer af kvindelige kunstnere på vore museer. Men det gør ikke noget, hvis de alle var lige så overskudsagtige som Sonia Delaunay (1885-1979).
Sonia Delaunay på Louisiana, 2022. Plakat.
Som navnet næsten antyder, var hun russer, men forlod landet som ung og tog først til Tyskland og i 1906 videre til den moderne kunsts mekka Paris. Her fik hun undervisning og mødte bl.a. sin kommende mand, billedkunstneren Robert Delaunay.
Sonia Delaunay færdedes i de mest toneangivende kunstneriske cirkler, hvor det figurative blev smidt overbord. Hun forblev tro mod det abstrakte og det mangefarvede resten af livet. Sammen med ægtemanden formulerede de et arbejdsprincip: ”silmultanitet”, dvs. være tilstede med lige megen kraft inden for flere områder: maleri, tegning, tekstil, møbler etc. . Hun fandt sin egen stil, hvor der ses slægtskab til tidens andre abstrakte kunstnere som Arp og Legér og mange flere.
Sonia Delaunay på Louisiana, 2022. Interiørscene. 1923. Pressefoto.
Det specielle ved Delaunay er, at hun med lige megen respekt dyrkede flere medier: tegninger, gouacher, malerier, scenografi og ikke mindst tekstiltryk, som førte videre til modeverdenen. Her var drømmen ikke kun at skabe nye stoffer, det var også ønsket om at frisætte den moderne kvinde. Smide korsettet i bogstavelig forstand og svøbe kvindekroppen i behagelige gevandter.
På trods af verdenskrige og tvunget ophold i Spanien under den Første Verdenskrig og under Anden verdenskrig, hvor hun boede i Sydfrankrig, lykkedes Delaunay med at gennemføre et stort og smukt livsværk.
Ægtemandens tidligere død i 1941 satte ikke en stopper for hende kunstneriske engagement, snarere tværtimod.
Sonia Delaunay på Louisiana, 2022. Udkast til scenografi til balletten De fire årstider, 1928-29. Pressefoto.
Med udstillingen på Louisiana er det første gang i Skandinavien, at det præsenteres så stort og bredt et udsnit af hendes virke. Det lykkes på eminent vis at medtage de forskellige genrer, som Delaunay boltrede sig i – også teaterkostumer blev det til i de tidlige år, hvor alt i Paris og omegn sitrede af drømmen om at fjerne fortiden og skabe en ny, bedre verden – også æstetisk.
Netop denne blanding af medier: maleri og kunsthåndværk plejer på udstillinger ofte af give tung slagside. Men ikke i denne omgang. På Louisiana bliver Delaunays mangesidede virke respekteret som ligeværdige størrelser.
Delaunay gik ikke af vejen for at arbejde med kommercielle virksomheder og havde et mangeårigt samarbejde med et hollandsk modehus. I andre perioder havde hun selv butikker, og tidligt fungerede hendes privathjem også som et ”vindue”. Det lyder helt moderne. Og jeg er sikker på, at levede Sonia Delaunay i dag, ville hun have været en af de vilde trendsættere med egen profil på nettet og blogger m.m.
Sonia Delaunay på Louisiana, 2022. Bil udsmykket i 1967. Foto: US.
Man bliver glad over at opleve udstillingen, hvor rummene med selv små tegninger vokser sig store og basker med farverne. Dejligt med en kunstner, som tilsyneladende ikke havde en masse psykologiske problemer, der skulle klinkes via kunsten. Delaunays projekt var anderledes og dermed i tråd med andre af de store kunstnere i den tid.
Ps det er vigtigt at understrege, at i modsætning til mange andre kvindelige kunstnere, har Sonia Delaunay aldrig været glemt, hun har til stadighed haft sin markante placering blandt det 20. århundredes pionerer på et tidspunkt, hvor man ikke skelnede kønsmæssigt. Det gør vi i et og alt nu, men hendes kunstneriske kraft bliver ikke mindre af den grund.
Udstillingen er en stor og varm oplevelse. Ikke alene sprudler værkerne af liv, vi bliver også vidner til en kunstners fortsatte skaberglæde.
www.louisiana.dk