Kulturkupeen

Steppeulven

∗∗∗∗

Syret film om de ungdomsoprøret i 60erne.

Det hårdeste arbejde I verden er at ændre sig selv”, sagt af Eik Skaløe aktivist, digter, sanger og stifteren af rockgruppen Steppeulvene. Det lykkes ham ikke selv, hvilket han kommer til at betale en alt for høj pris for. Steppeulven er ét langt syretrip, der foregår fra 1962 til 1968. Ungdomsoprøret med hippiebevægelsen, stoffer og fri sex er langsomt under opsejling. I 1968 bryder det ud i lys luge.

Filmen er grundlæggende en lang kærlighedshistorie mellem Eik Skaløe(Joachim Fjelstrup) og fredsaktivisten Iben Nagel Rasmussen( Marie Tourell Søderberg). Eik og Iben forelsker sig hovedkulds i hinanden. Hun elsker ham, men som barn af tiden, vil hun ikke binde sig. Mændene flokkes om hende, og hun kaster sig ud i det ene forhold efter det andet. Det bliver Eiks akilleshæl. Eik er imidlertid ikke en mand, der tager et nej for et nej. Han følger efter hende, hvor end hun rejser rundt i verden og udfordrer hendes elskere. Det lykkedes ham at få hende tilbage gang på gang, men kun for en kort stund. Først i 1968 erkender han sit nederlag. Alt imens bliver Eik mere og mere afhængig af stoffer.

Steppeulven

Foto: Nikola Predovic og Nimbus Film

Instruktør Ole Christian Madsen siger om sine karakterer: ”Alt kom til at handle om frisættelse, frigørelse og frihed.  Ønsket om at blive nomade i eget liv, vandringsmanden, altid på vej, altid på rejse- både mentalt og fysisk”. Det er centralt for hele filmen. Hverken Eik eller Iben kan klare at leve efter deres idealer. Friheden bliver et fængsel for dem.

Steppeulven er interessant for så vidt, at den giver et tidsbilleder af 60erne. Indholdsmæssigt er den for karikeret. Det er svært at tage karaktererne alvorligt. Der bliver ligesom for stor frihedstrang, for mange stoffer og for megen sex, til at man kan tro på dem. De virker som umodne teenagere på trods af, at de efterhånden er i slut tyverne.” Hvad skete der? Blev vi for gamle for hurtigt? Eller var vi for unge for længe?” siger Eik et sted i filmen.

Hvad filmen måske mangler af realisme, har den i overmål af gode skuespilpræstationer. Fjelstrup som Eik er ikke mindre end fremragende. Eik er varm, generøs, mørk, kynisk, humoristisk, alvorlig, oprørsk og borgerlig på en gang. En meget interessant og sammensat person.

Foto:Nikola Predovic og Nimbus Film

Søderberg gør det også fint som Iben. Vi har lige set hende som Inge i tv-serien 1864. I Steppeulven får hun endnu større mulighed for at udfolde sit talent.

Musikken er en vigtig del af filmen. Filmen præsenterer flere numre fra Steppeulvenes første LP, HIP. Der er også anden dansk musik fra tiden dengang bl.a. musik af Beefeaters og Savage Rose. Bob Dylans musik som den alt overskyggende store internationale inspirationskilde hører vi også.

Alt i alt er Steppeulven syret men god.




Trailer: Nimbus Film

Instruktør: Ole Christian Madsen

Premiere: 19. februar 2015