Menu Luk

Sven fra Randers – på Randers Teater.

∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Ambitiøst og interessant kunstnerportræt af billedkunstneren Sven Dalsgaard (1914-1999), der hele livet var knyttet til Randers.

Bag den prosaiske titel: ”Sven fra Randers” gemmer sig et sofistikeret og visuelt fascinerende portræt af en billedkunstner, som nok var kendt, men ikke i de bredere kredse.

Straks efter forestillingen melder flere spørgsmål sig: Hvorfor er det så svært at være kunstner? Hvilke dæmoner kæmper kunstneren imod?  Hvorfor er nogle kunstnere bange for IKKE at skille sig ud?

Sven fra Randers. Randers Teater. 2021. Pressefoto.

Netop i relation til Sven Dalsgaard er spørgsmålene ganske relevante, da Dalsgaard i perioder var dadaist, surrealist og såmænd også kunne smykke sig med andre etiketter. For moderne var han – både i København og naturligvis hjemme i Randers.

Dalsgaards værker kunne bestå af stole, nøgler, dannebrogsflag, altid malet meget fladt, todimensionelt. Der blev ikke kælet for hverken maleteknik eller farvernes muligheder. Han ville noget andet, men hvad det var, får vi ikke lige at vide.

”Sven fra Randers” kommer desværre ikke nok ind på det kunstneriske arbejde og serverer heller ikke nogle brugbare svar og slet ikke på det helt fundamentale spørgsmål: Hvad er kunst?  Hvorfor billedkunst?  For kunsten var vel netop drivkraften i Sven Dalsgaards liv.

Sven fra Randers. Randers Teater. 2021. Pressefoto.

Til gengæld er forestillingen overraskende underholdende og letløbende i Moqi Simon Trolins velfungerende instruktion med en konstant fascinerende musikside skabt af Jens Hellemann for én guitarist og ikke mindst et 6 mands stort kor. Her får vi både hallucinationer, backing sange samt en fælles konfirmationssang. Mystisk og lidt provinsielt på den sjove måde.

Beretningen om denne lidt outsider-kunstner i Randers er smukt pakket ind af scenografen og lysdesigneren Ted Pierce (tidl. Edward lloyd Pierce) i et stort nøgent hvidt rum med hvide kostumer og enkelte farver drysset rundt, som bl.a. et rødt neonrør.  Ikke så dumt, når det drejer sig om en billedkunstner, men til gengæld kræver det nok et vist kendskab til kunsthistorien hos publikum at se diverse sammenhænge. Her er også et ekstra lille sideblik til Herning Kunstmuseum og forbindelsen via Anglifabrikkerne til den italienske konceptkunstner Manzoni, (1933-1963), som vel er mest kendt for værket Merde d’artiste, 1961, (på dåse). I dette fiktive møde mellem Dalsgaard og Manzoni sker der noget. Kunsten konkretiseres ganske vittigt og teatralsk.

Sven fra Randers. Randers Teater. 2021.Her kunstneren Manzoni. Pressefoto.

Summa summarum bliver dramatikeren Jesper Bræstrup Karlsens stykke et portræt af en mand, der på dødslejet  tænker tilbage  og erkender, hvordan han sled med dæmoner og et splittet ego. Denne tvedeling er godt illustreret ved at to skuespillere, meget lig hinanden, tager sig af at portrættere den modne, døende Sven, spillet fint af både Klaus T. Søndergaard og Holger Østergaard. De tre andre skuespillere: Jesper Riefensthal, Lisbeth Knopper og Christina Elisabeth Mørkøre supplerer på en ganske vittig måde. Det er som om dramatikeren Jesper Bræstrup Karlsen nærmest har skabt rollerne direkte til skuespillerne, så godt spiller de alle.

Men samtidig synes dramatikeren at være for karrig med informationer. Det kunne gå an, hvis det var et kendt ikon a la Karen Blixen eller H.C. Andersen, hvor alle har en eller anden fornemmelse. Men sådan er det ikke med Sven Dalsgaard. Vi har brug for nogle mere bastante informationer eller situationer, vi kan identificere os med, hvis hensigten er, at vi skal engagere os i mennesket Sven.

Sven fra Randers. Randers Teater. 2021. Pressefoto.

Det er så langt fra et biografisk stykke om en kunstner. Desværre og måske heldigvis. For kedeligt er det slet ikke. Men indimellem synes det lidt søgt, at så meget skal vendes på hovedet for at forklare, at der i Randers med afstikkere til København boede en avantgardekunstner, der ovenikøbet forelskede sig i en pølsemager.

∗∗∗∗

Måske har Randers Teater skudt over målet i sin iver efter på et intellektuelt plan at skildre det berømte bysbarn, hvis værker har skabt lokal debat.  Jeg ved ikke om det er et bestillingsværk fra teatrets side, eller dramatikeren selv har ønsket at gøre historien både luftigt og jordnær med hospitalsseng m.m.?  Men den abstrakte scenografi og den kalejdoskopiske livsberetning samt ikke mindst fraværet af Dalsgaards værker, gør ”Sven fra Randers” en smule utilgængelig.

Det er synd. For hele teatermaskineriet kører med fremragende skuespillerpræstationer, en effektiv iscenesættelse, hvor både musik og visualitet sidder i skabet, mens handlingen og virkelighedens Sven diffunderer.

Randers Kunstmuseum ejer 1200 værker af denne lokale maler og har netop åbnet en udstilling med værker af Dalsgaard.  Museet skriver på sin hjemmeside:

Sven Dalsgaard

Billedkunstneren, dadaisten og digteren Sven Dalsgaard er født i Randers i 1914 og forbliver bosat i Randers til sin død i 1999.

Sven Dalsgaard var en usædvanligt produktiv og alsidigt arbejdende kunstner, der gennem sit liv bredte sig over et enormt spektrum af arbejdsfelter og udtryk. Hans livsopfattelse og stærkt eksperimenterende, nyskabende, konceptuelle arbejdsform var forbundet med en særegen brug af udtryksmidlerne, og havde berøringsflader med eksistenstænkning, metafysik og erkendelsesteori samt – selvfølgelig – æstetik og kunstteori. Stilhistorisk spænder hans produktion fra surrealismen, modernismen, dadaismen, nyrealismen og blander i 1980’erne og 1990’erne elementer fra alle perioder.

Dalsgaard brugte sit eget liv som grundlag for den kunstneriske proces i en sådan grad, at hele hans produktion kan ses som en polarisering mellem intimitet og abstraktion. Et dobbeltblik mellem det subjektive og det alment menneskelige, det nære og det distancerede blik, der udspiller sig indenfor alle medier og udtryksformer gennem syv årtier som aktiv kunstner.

Sven Dalsgaard var udlært håndværksmaler og autodidakt som billedkunstner. Han debuterer på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1943. Han bliver senere medlem af Majudstillingen (1953-63), Grønningen (1964-75) og af Den Frie Udstilling (1975-93), og i 1978 modtager han Thorvaldsens Medalje; 1973-79 var han gæsteprofessor ved Det Kgl. Danske Kunstakademi. Randers Kunstmuseum samling rummer godt 1.200 værker af Sven Dalsgaard.

Ekstra Info: Randers Teater var fra 2000 egnsteater i Randers. siden 2020 har teatret været et såkaldt paragraf 5 teater – dvs. direkte på Finansloven og med forpligtelser både lokalt og nationalt.

 

 

Medvirkende: Klaus T. Søndergaard, Holger Østergaard, Lisbeth Knopper, Christina Elisabeth Mørkøre, Jesper Riefensthal, Randers Teater Kor
Instruktør: Moqi Simon Trolin
Dramatiker: Jesper Bræstrup Karlsen
Komponist og musiker: Jens Hellemann
Scenograf, kostumedesign, videodesign og lysdesign: Ted Pierce

Kodning af video og lys: Yaw Darko
Lyddesign: Lars Gaarde
Dramaturg: Tine Eibye
Korleder: Kari Steen
Kostumier: Anna Juul Holm
Produktionsleder: Karin Ravn Misser

www.randersteater.dk

2 Comments

  1. Lise

    Dine anmeldelser, Ulla, er altid gode at læse. Du får det hele med på en letlæselig og forståelig måde.
    Tak får’et, som man siger på ålborgensisk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *