Kulturkupeen

The French Dispatch

∗∗∗∗

Anmeldelse af Eva Zierau.

Instruktøren Wes Andersons nye film handler om fire amerikanske journalister, der arbejder i Frankrig på det amerikanske magasin The French Dispatch, som fokuserer på global politik og kultur og er stærkt inspireret af The New Yorker.

Journalisterne på magasinet mister deres arbejde, da chefredaktøren Arthur Howitzer Jr.(Bill Murray) dør. Vi følger journalisternes sidste tid på magasinet. Den foregår i en fiktiv by på et ubestemmeligt tidspunkt i 1900 tallet. Allerede her tænker man: Med  disse ukendte faktorer fra filmens begyndelse skal denne film, ligesom Wes Andersons tidligere film, nok blive interessant.

Foto: The Walt Disney Company Nordic

Det skorter ikke på kendisser blandt skuespillerne. Dreamteamet inkluderer bl.a. stjerner som Saoirse Ronan, Tilda Swinton, Frances McDormand og Bill Murray. De har alle små roller, men de er der, og man fornemmer, at de har moret sig under indspilningerne af denne løjerlige film. Filmen er delt op i fire kapitler, umiddelbart uden sammenhæng. I det hele taget er The French Dispatch lige fra start til slut en temmelig syret oplevelse. Typisk Wes Anderson.

Foto: The Walt Disney Company Nordic

I filmen stifter vi bekendtskab med diverse umage karakterer, herunder den berømte rige og grusomme såkaldte splattermaler Moses Rosenthaler, som sidder i fængsel for overlagt mord og hans muse Simone, den unge strikse kvindelig fængselsbetjent, som arbejder som nøgenmodel for ham. Derudover møder vi de meget forskellige amerikanske journalister, som skriver for The French Dispatch, der har en halv million abonnenter. Som i andre af Wes Andersons film, befinder vi os i et broget univers.

Foto: The Walt Disney Company Nordic

Visuelt skifter filmen mellem sort/hvid og farvefilm. Mellem realfilm og tegnefilm. Ind imellem bliver der brugt en såkaldt stop-motion teknik, hvor man tager et billede, flytter objektet, tager det næste billede, så det giver en illusion af bevægelse. En fremgangsmåde Wes Anderson også har brugt i sine tidligere film. Reelt indeholder The French Dispatch fire små uafhængige film. Wes Anderson siger: Jeg har altid ønsket a lave en film med flere korte historier. Dernæst at lave en film om The New Yorker. Filmen er ikke bogstaveligt talt baseret på magasinet, men den er kraftigt inspireret af det.

Visuelt er filmen i vid udstrækning holdt i pastelfarver i blå, gule, røde, brune og grønne nuancer.  Også typisk for Wes Anderson, som har været nomineret til ikke mindre end syv Oscars herunder for filmene Isle og Dogs og The Grand Budapest Hotel og vundet 76 priser. Han er en af  filmbranchens tunge drenge.

Foto: The Walt Disney Company Nordic

Filmen, der har træk fra flere genrer herunder dramaet og komedien, er original, underholdende og overraskende. Enten kan man lide Wes Andersons særlige stil, eller også kan man ikke. Med sin store visuelle detaljerigdom og hans små sideløbende vidt forskellige historier, formår han at overraske sit publikum. Hans film handler mere om æstetik og stil end om den gode fortælling. Går man ind og ser The French Dispatch med de briller, er den bestemt værd at bruge en time og 48 minutter på.

Instruktør: Wes Anderson

Premiere: 21. oktober 2021





Trailer: The Walt Disney Company Nordic

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *