∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
Gribende og stærkt underholdende.
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri handler om sorg, vrede og desperation. Det lyder ikke opløftende. Det er det heller ikke, men der er en stærk undertone af sort humor gennem hele filmen, som gør det ubærlige bærligt.
Den fraskilte Mildred Hayes(Frances Mcdormand) er i dyb sorg over sin teenagedatter, som er blevet myrdet. Da opklaringen, her syv måneder efter mordet, ikke er kommet ud af stedet, beslutter Hayes at leje nogle store billboards udenfor den lille amerikanske by Ebbing, hvor hun bor med sin teenage søn. Hun giver på de tre billboards udtryk for sin utilfredshed med den lokale politimester Chief Willoughbys(Woody Harrellson) sendrægtighed og manglende engagement i mordsagen. De lokale medier følger op på sagen, hvilket afstedkommer en række uforudsete hændelser.
Historien er inspireret af en rundrejse i USA, som filmens instruktør Martin Mcdonagh foretog for år tilbage. Her så han de store reklame billboards, som står i hobetal langs de amerikanske highways, og fik ideen til at bruge dem som udgangspunkt for en film. Jeg besluttede at lejeren af skiltene skulle være en forurettet mor, og derfra skrev manuskriptet nærmest sig selv, siger han og fortsætter: Mildred er stærk, beslutsom og rasende, men har på samme tid et knust hjerte. Herfra startede og spirede fortællingen. En fortælling om en sørgende og mor, der, når politiet svigter, tager sagen i egen hånd. Man forstår godt denne desperate kvinde. Vreden er hendes drivkraft til at søge retfærdighed i en uretfærdig verden.
Det er lidt svært at genrebestemme Three Billboards. Der er noget western over den samtidig med, at den også har træk fra krimien og komedien. Det er bl.a. det, der gør den så interessant.
Det er ikke en traditionel film, hvor de gode bekæmper de onde. Ingen er fejlfri. Det gælder ikke mindst Hayes, som ikke skyr noget for at nå sit mål. Det gælder også flere af de ansatte på politistationen, herunder den knap så kloge, voldelige politiassistent Jason Dixon(Sam Rockwell). Filmen er ikke just en hyldest til politifolk i de små byer Over There.
Den 57 årige Mcdormand er emminent i rollen som Hayes. Rent udseende mæssigt kan hun ikke være længere fra den gængse Hollywood stjerne. Der er ikke skyggen af glamour over hende. Hun er ikke en Hollywoodstjerne, vi ellers ser så meget til. Vi har tidligere set hende i film som Fargo(1996), hvor hun vandt en Oscar for sin præstation i kategorien Best Actress i 1997, samt i film som Almost Famous(2000) og North County(2005). Hun har vundet et hav af priser for sit skuespil gennem årene også ved dette års Golden Globes prisuddeling den 4. januar, da Three Billboards vandt fire priser herunder indenfor kategorierne Bedste Film og Bedste Kvindelige Hovedrolle. Filmen spås ligeledes stor succes ved Oscar uddelingen den 4. marts i år.
Mcdormands styrke er hendes udtryksfulde ansigt. Hun er ofte mest udtryksfuld, når hun ikke siger noget, end når hun med et væld af bandeord hælder al sin galde ud på sine modstandere. Et træk i mundvigen og et blik siger mere end ord. Hendes ansigt er som en åben bog. Bag den hårde facade gemmer der sig et dybt fortvivlet menneske.
Three Billboards er en flot start på det nye års film. Filmen er spændende, gribende og stærkt underholdende. Den er lang. Varer knap to timer, men man sidder lige til det sidste på kanten af sædet og venter spændt på forløsningen.
Trailer og fotos: Fox & Nordisk Film
Instruktør: Martin Mcdonagh
Premiere: 11. januar 2018