∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Der er pletskud og vildskud. Ulvehøjen er det første og endnu en fin musikforestilling fra Limfjordsteatret, som er hjemmehørende i Nykøbing Mors.
Limfjordsteatret. Ulvehøjen.
Foto: © Lars Horn / Baghuset.
Med sangeren og skuespilleren Lasse Pop og det interessante orkester Umpas som backing lykkes det på få sekunder at skabe en mærkelig, anderledes atmosfære på scenen. Jeg så forestillingen på Teater V, men ville have foretrukket et mere charmerende, cafélignende miljø. Men på trods, godt hjulpet af en memphislignende scenografi med spidse skærme til projektioner af landskab m.m., bliver det visuelle rum til for øjnene af os.Kim Fast Jensen er manden bag scenografi og projektioner.
Limfjordsteatret. Ulvehøjen.
Foto: © Lars Horn / Baghuset.
De gamle tekster fra Sebastians album: ”Ulvehøjen” fra 1977 får nyt liv. Umiddelbart er der langt til Sebastian, men måske fordi man har glemt, at han engang blot var seriøs, alvorlig og lidt gammelklog, dengang i sine unge dage, før der gik musikteater i ham.
Orkestret Umpas har eksisteret siden 2014 og er vist hjemmehørende deroppe. Og spændende er de – kostumerne trækker i retning af Klezmer og ligeså flere af numrene. Selv skriver de, at det er et mix af forskellige musiktraditioner med sax, guitar, trommer, percussion, m.m. Dem kan man høre på i timevis. Hvordan det harmonerer med Sebastians toner er måske ligegyldigt. Teaterkoncerter har pr. definition frit slag.
Limfjordsteatret. Ulvehøjen.
Foto: © Lars Horn / Baghuset.
Lasse Popp er sangeren, der altid synes på gråden eller gravens rand. Der er ikke megen spøg og skæmt i ham, som hans hæse stemme hvæser ordene frem. Med Tom Waits’ sange i den forrige forestilling ”Træt lever – tungt hjerte” var det formidabelt – som Sebastian er det nok på kanten. Men ikke ueffent. Limfjordsteatret kan noget anderledes – og hvorvidt det er teatret selv eller instruktøren Malene Smith, skal være usagt.
Det er musikteater – med mere vægt på musikken, men fascinerende ser det ud. Teksterne fra Sebastians hånd kan forstås, men det er som om de dybere nuancer forsvinder i den påtrængende musik og sang. Dramaturgisk er der ikke så mange udsving. Det er jo trods alt en teaterkoncert! Næste gang må der godt være flere brudflader!
Limfjordsteatret. Ulvehøjen.
Foto: © Lars Horn / Baghuset.
I øvrigt er der også nogle tunge sætninger fra Sebastians hånd. For det lille program har aftrykt en række af sangene. Nok var han god dengang i 1977, men heller ikke bedre.
At albummet ”Ulvehøjen” i 1977 var politisk, og at vores tid kan sammenlignes med krisetiden i sluthalvfjerdserne er ikke så indlysende, som programmet mener. Jeg synes vor tid er præget af splittelse og klassedeling på alle fronter. Enhedskulturen og samhørigheden er gået fløjten, og der kan Sebastian og co. ikke stille meget op.
Limfjordsteatret. Ulvehøjen.
Foto: © Lars Horn / Baghuset.
Men Limfjordsteatret har gjort det igen og skabt en fascinerende, anderledes forestilling. Find dem og fortæl naboen om dem!
Gæstespil på Teater V i Valby til og med d.14.1.
Medvirkende: Lasse Popp, UMPAS
Animation, teknik og scenografi: Kim Fast Jensen
Instruktør og koreograf: Marlene Smith