Kulturkupeen

Vi bygger en vej – satire om Thomas B. Thriges gade – på Odense Teater

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Vi bygger en vej, lokalpolitisk satire om Thomas B. Thriges gade – på Odense Teater.

En af danmarkshistoriens værste lokalpolitiske fadæser transformeret om til et velspillet og underholdende teaterspex: Vi bygger en vej -Thomas B. Thriges Gade i Odense.

Vi bygger en vej – om Thomas B Thriges gade i Odense, Odense Teater, 2022. Foto: Emilia Therese.

Aldrig har jeg oplevet salen på Odense Teater i så godt humør. Hvilken stemning. Men det var også byens skiftende lokalpolitikere, der blev spiddet på den venlige måde. Publikum lo, klappede i takt, når der var kendte sange og var musestille og lyttende, når alvoren indimellem tittede frem.

Det er blevet til sjov og ballade på en yderst alvorlig baggrund.  Instruktøren og dramatikeren Heinrich Christensen har uden at være opvokset i Odense ramt byens akilleshæl: Thomas B. Thriges Gade.  Nok er gaden væk, nok er det hele historie, men en så fatalt fejl som anlæggelsen af den 4-sporede vej midt igennem byen er og bliver uoprettelig og kan aldrig glemmes. Hverken lokalt eller nationalt.

Baggrunden for det velspillede, veltimede og gakkede show er dermed ganske sørgelig.

Det store gadegennembrud lige igennem byens hjerte, dog udenom H.C. Andersens hus blev vedtaget på et byrådsmøde i 1952. Det tog siden hen 18 år at gennemføre de ca. 660 meter asfalteret ørken, der som en anden Berlin-mur huggede bymidten over i to dele: En 4-sporet vej til biler, gråt i gråt.  Som et åbent sår eller et ar – skar en kile sig gennem Odense by og gjorde enhver sammenhængskraft umulig.

Vi bygger en vej – om Thomas B Thriges gade i Odense, Odense Teater, 2022. Foto: Emilia Therese.

Alle vidste den var gal, da gaden først stod færdig, men hvem ville tage ansvar? De socialdemokratiske borgmestre i 1950erne og 1960erne var stolte over deres handlekraft og dygtighed, for byen betalte ikke en krone, det var staten der måtte punge ud. Derfor tog det så lang tid.  Sidenhen kom først den ene borgmester Boye, med fornavnet Anker, der var socialdemokrat og ham med både H.C. Andersen året og Tina Turner. Efterfølgeren var en navnebror, men borgerlig, Jan Boye.  Det blev Jan, som gav Thomas B Thriges gade dødsstødet og fik lukket gaden, og endnu en plan blev sat i værk: de adskilte bydele skulle syes sammen. Området ved H.C Andersens hus  inklusive den nye sporvognslinje er i dag, 2022,  tæt på at være klar til at tages i brug. Men set udefra synes det nybyggede og renoverede område lidt kulisseagtigt, som om der er bygget med henblik på, at der skal kunne tages nogle billeder til en engelsksproget turistbrochure.

Vi bygger en vej – om Thomas B Thriges gade i Odense, Odense Teater, 2022. Foto: Emilia Therese.

Så langt går hverken instruktøren Heinrich Christensen i manuskriptet eller den nye teaterdirektør Jacob Schjødt. Det er nok klogt, så længe kommunen er en vigtig medspiller for en landsdelsscene. Men for os publikummer havde det været interessant at skrabe lidt i det nyferniserede turistimage som Odense by med vold og magt vil personificeres med.  Her ligger endnu et stykke dramatik gemt – og meget gerne med Heinrich Christensen som dramatiker og instruktør.

Pointen i forestillingen er bl.a., at 70 års socialdemokratisk rygklapperi serveres som et spex, hvor der afsløres en utrolig selvfedme hos politikerne og de ledende embedsmænd – og det på trods af uenighed partierne imellem. Men politikerne var drevne, så konsensus blevet hele tiden nået,  og så kunne der ryges og måske også drikkes samtidig med, at sekretærens delikate bagdel kunne iagttages.  Heinrich Christensen har i sin instruktion utallige små finesser, som skuespillerne honorerer flot. At det er lidt anstrengende og tangerer skolekomedie, når de tre kvindelige skuespillere også skal agere mandlige politikere, må man tage med og blot konstatere, at de alle er bedst, når de får lov at holde sig til deres eget køn.

Vi bygger en vej – om Thomas B Thriges gade i Odense, Odense Teater, 2022. Forrest: Gaden, spillet af Freja Klint Sandberg, bagest – arkitekten Jan Gehl spillet af Claus Riis ØStergaard. Foto: Emilia Therese.

Og midt i det hele – også som et dramaturgisk scoop er gaden eller vejen blevet personificeret af Freja Klint Sandberg. I lysegrå lige bukser og sort bluse spiller hun ganske interessant den gade, der naturligvis er helt uforstående overfor den lokale modvilje. Hvorfor er hun som gade ikke elsket? Det er absurd og sjovt og forrykker faktisk forestillingen og skaber den nødvendige alvor og distance.

Vi bygger en vej – om Thomas B Thriges gade i Odense, Odense Teater, 2022. Foto: Emilia Therese.

Sådan kan man blive ved med at glæde sig over den meget velgennemtænkte forestilling og samtidigt le, når der for en københavner er noget genkendeligt. Scenografen Lisbeth Burian, der fikst har genskabt den lokale byrådssal, har også arbejdet med de enkelte personer. F.eks. er stadsingeniøren i det ydre formet, som man kender arkitekten Arne Jacobsen på billeder fra 1950-erne med butterfly og en evig pibe. Fint spillet af Mikkel Bay Mortensen. Mens Niels Skovgaard Andersen som en anden gelændersheik og popidol synger sig til en sjov Anker Boye figur i lys, glinsende og velsiddende habit og naturligvis et rødt, socialdemokratisk slips.  Mens Claus Riis Østergaard som en slags Gud agerer den nu legendariske arkitekt Jan Gehl, der i årtier har talt og skrevet om, at byer skal være for mennesker og ikke omvendt.

Ved premieren så jeg netop Jan Gehl, men ikke Anker Boye. Klaus T. Søndergaard leverer et gakket portræt af Steen Eiler Rasmussen, ham, som mange arkitekter i årevis har tillagt stor betydning. Louise Davidsen og Mathilde Lundberg er ikke mindst gode i kvinderollerne, de undertrykte, ofte umælende – dog et øjeblik fås et glimt på scenen af Ritt Bjerregaard, der, som de andre siger, ikke bliver længe, for hendes ambitioner rækker videre end Odense.

Vi bygger en vej – om Thomas B Thriges gade i Odense, Odense Teater, 2022. Foto: Emilia Therese.

Er man odenseaner, er der nok at tænke over med den satiriske forestilling, men kommer man udefra, er der såmænd lige så meget at overveje. I København bakser vi med Lynetteholm, som politikerne nægter at erkende som en stor klimamæssig fadæse. I Aarhus er byen ved at miste alt, fordi politikere har fået storhedsvanvid og tror, at alle vil bo i dumsmarte betonhøjhuse.

Jeg vil  håbe, at de rette folk i Odense, dvs. også dem fra de mange H.C. Andersen-organisationer, går ind og ser forestillingen.  Det burde give stof til eftertanke, så turistvanviddet snart kan holde op.

Flot satirisk balancegang på Odense Teater. Det lover godt for fremtiden.

 

Instruktør og dramatiker: Heinrich Christensen

Scenografi: Lisbeth Burian

Komponist: Jonas Munch Hansen

 …….

Borgmester Vilhelm Werner, Rådmand Edvind Witved, Borger, m.fl. / Louise Davidsen

Byplanlægger Steen Eiler Rasmussen, Borgmester Jan Boye, Trafikoptæller, m.fl. /

Klaus T. Søndergaard

Borgmester Anker Boye, Byrådsmedlem Knud Secher, Trafikoptæller, m.fl./

Niels Skovgaard Andersen

Borgmester Verner Dalskov, Sekretær Jomfru Rasmussen, FORD-reklamedame, m.fl./

Mathilde Lundberg

Thomas B. Thriges Gade, Vejarbejder, Trafikoptællingsleder, m.fl./ Freja Klint Sandberg

Stadsingeniør Richard Honoré, Sekretær Jomfru Rasmussen, Den Odenseanske Folkestemning, m.fl./ Mikkel Bay Mortensen

www.odenseteater.dk

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.