Kulturkupeen

Worn Stories. TV-serie på Netflix.

∗∗∗∗

Af Eva Zierau.

Skæv og engagerende dokumentarserie.

Worn Stories er en ny Netflix produceret dokumentarserie om tøj. Ikke mode men forskellige beklædningsstykker der har en særlig betydning for de mennesker, der bær dem. I seriens otte episoder på hver ca.30 minutter, hører vi historien bag disse. Vi bliver indviet i hvor og hvorfor, ejerne af et specielt stykke tøj blev knyttet til det. De minder det har skabt, og hvilken indflydelse tøjet har haft på dem og deres liv. De medvirkende fortæller vidt forskellige historier om sig selv, med udgangspunkt i et beklædningsstykke. Og det er bestemt ikke kedeligt.

Seriens første afsnit, med titlen Fællesskaber begynder, paradoksalt nok i et nudistfællesskab i Florida. Her bor fortrinsvis ældre mennesker, som efter et langt arbejdsliv har trukket sig tilbage, for at nyde det varme klima uden en trevl på kroppen. Der er intet seksuelt i det, siger ægteparret Diana og Paul, der sidder nøgne på deres terrasse. De føler sig bare frie og lykkelige, når de er helt eller delvist nøgne. Og det er de, når de spiller tennis, arbejder på og i deres huse, kører rundt i bil, har venner på besøg m.v. De lever set udefra et ganske almindeligt seniorliv. Den samhørighed de føler med ligesindede i området, er ofte stærkere end samhørigheden til deres egen familie, der typisk bor langt væk. Her betyder ikke tøjet, men fraværet af det meget for dem.

Foto: Netflix 2021                                                                                                                                                     Hver episode i serien er delt op i flere afsnit, hvor vi møder mennesker, der alle har en historie om et bestemt klædningsstykke. Der er pigen Anna, der, når hun tager sit røde slips på, som hendes afdøde bedstemor lavede til hende, føler, at hendes bedstemor krammer hende og kysser hende på kinden. Der er saxofonisten Tim Capello, der har spillet saxofon ved Tina Turners, Carly Simons og Ringo Starrs koncerter, hvor han har iklædt sig en såkaldt skamkapsel (en pose der sidder foran skridtet på herrebukser og fremhæver det mandlige kønsorgan). Da hans egen solokarriere 30 år efter pludselig tager fart, ifører han sig selvsamme beklædning.

Der er en mand, der som 18 årig blev idømt 15 års fængsel for væbnet røveri. Fængselstøj er ifølge ham alt for stort og uformeligt. Det er nedværdigende og demoraliserende, for som han siger: Alle ser ud en som en bølle. I 2015 begyndte han, med hjælp fra en anden indsat, at sy sit eget tøj. Slut med store bukser og hængerøv. At forandre fængselstøj er ulovligt. Det kostede ham 28 dage isolation. Det faktum, at han for en kort stund gik i eget tøj fjernede ham mentalt og følelsesmæssigt fra fængslet. Han fik sin identitet tilbage. Jeg blev stærkere fordi jeg ikke tilpassede mig folks billede af en fængslet person siger han. En usædvanlig veltalende ung mand. Han kom ud af fængslet i 2019.

En anden har siddet i fængsel i 41 år. Da han bliver løsladt ser vi ham købe tøj for første gang efter sit lange fængselsophold, hvor han i en menneskealder har gået i samme dragt dag ud og dag ind. Han siger eftertænksomt: Frihed er ikke om at komme ud af fængsel. Frihed er også om at give slip på lænkerne i sit sind.

Foto: Netflix 2021                                                                                                                                                       Der er kvinden fyldt med mindreværdskomplekser, der med inspiration fra kult-serien Sex and the City  ifører sig sin elegante sorte korte kjole uden ærmer, hvorefter hun føler sig stærk og usårlig.

Endelig skal nævnes en kvindelige uniformeret sikkerhedsvagt på Metropolitan Museum of Arts i NY. Hun siger, at den største gave ved hendes job er kedsomhed. Hendes tese er, at hvis man virkelig keder sig, finder man på ting at lære. Kedsomheden ved selve jobbet har gjort hende dybt engageret i alle de fantastiske kunstværker, der omgiver hende. Jeg bliver betalt for at tænke og se på kunst. Jeg fandt et job, jeg er god til og som jeg holder af. Det æder ikke min sjæl. Derfor er jeg så glad.

Foto: Netflix  2021 .

Sådan er der i Worn Stories mange små uafhængige historier om vidt forskellige skæbner, der relaterer til tøj. Nogle mere end andre. Man kan ikke undgå at blive grebet.

Stilistisk veksles der mellem interviews med de implicerede, tegnefilm og anden form for animation. Det skaber et godt flow i de meget forskellige historier.

Worn Stories tager udgangspunkt i Emily Spivack’s ​New York Times​ Bestseller af samme navn. Serien udforsker forbindelsen mellem vores tøj og minder og er fængende og engagerende. De fleste af os kender til at have en yndlings trøje, frakke et par sko m.v., som har en personlig historie for os, måske noget som vi har arvet, og som vi ikke vil skille os af med.

Serien gør brug af interviews, arkivmateriale og animation med henblik på, at få de omtalte stykker tøj vakt til live igen. Worn Clothes fortæller ikke mindst historier om nogle vidt forskellige skæbner. En skæv og anderledes dokumentarserie. Kan varmt anbefales.

Premiere: 1. April 2021





Trailer: Netflix 2021                                                                                                              Executive Producers: Morgan Neville, Dara Horenblas, Tara Herrmann, Blake McCormick,Emily Spivack, Jenji Kohan

Co-Executive Producers: Blake Davis, Caitrin Rogers

Episoder:8 x 30 minutter

Format: Dokumentarserie på Netflix.

 

Worn Stories. Pige med to kjoler. Charo in Worn Stories. Cr. Ali Goldstein/NETFLIX © 2021

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *