Menu Luk

X-faktor på Betty Nansen Teatret  

En sejr for hvem?

/Ulla Strømberg

Nyt chefpar på Betty Nansen Teatret. Med den overraskende melding om at filmproducenten Vibeke Windeløv skulle være teaterdirektør på Betty Nansen Teatret fulgte straks en blandet fornemmelse af sejr og forundring. Godt for kvindekønnet, godt for modne mennesker, som let kan miste troen på, at de fortsat kan blive på arbejdsmarkedet, – men mærkeligt for en hel gruppe af yngre, talentfulde teaterfolk, der bruger mere tid på at skaffe midler til kunsten end på selv kunsten.

 

Den forholdsvis nye bestyrelsesformand Mette Laursen sekunderet af bl.a. tidligere DR dramachef Ingolf Gabold har brugt en fiks X-faktormodel. Hvis der mangler noget, kan man (her bestyrelsen) jo selv være proaktiv. Derfor har de sat et hold sammen, som ikke kender hinanden på forhånd. Vibeke Windeløv sammen med den svenske teaterinstruktør Stephan Larsson, som havde en firårig gæsteoptræden i Aarhus, hvor han som direktør sikrede økonomien, men samtidig kun i ringe grad gav plads til danske kunstnere. Selv Hamlet talte svensk i Larssons version.

Hverken målsætninger eller drømme er de to nyudnævnte direktører rystet op med til offentligheden og det på trods af, at vort teatersystem faktisk godt kan kaldes for offentligt eje. I hvert fald når det drejer dig om et teater som Betty Nansen Teatret, der udgør en femtedel af den storkøbenhavnske teatersamarbejde. Og hvis jeg var ny direktør – ville jeg i øvrigt være ydmyg over for den arv, som Peter Langdal og Henrik Hartmann efterlader. En imponerende indsats, som i de seneste 23 år har skabt noget af det væsentligste inden for dansk teater – overhovedet.

Vi venter spændt på udmeldinger fra det arrangerede partnerskab!  (D. 1.9.2014)