∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Søren Østergaard for fuld udblæsning i årets Zirkus Nemo – nu med dyr.
Zirkus Nemo, Smadremanden. Foto: Steen Brogaard.
Det er et spørgsmål om smag, indrømmet. Men jeg har brug for min årlige dosis ”Smadremanden”, og nu er han nået til Charlottenlund Strand. ”I har så mange penge, og så ser I alligevel skrækkelige ud – køb dog noget pænt tøj” – hvæser han ud til de mørkebrune tisvildehjemvendte sommergæster på de røde plasticstole.
Med Søren Østergaard i topform, underspillet, og med et uendeligt arsenal af grimme tænder, kostumer og finurlige vittigheder formidler han en helt speciel genre midt imellem cirkus, nycirkus og satire – uden politisk brod. Det er flot klaret.
Zirkus Nemo. Pressefoto.
På tyvende år turnerer Søren Østergaard rundt med sit eget Zirkus Nemo. Smukke cirkusvogne udgør karavanen omkring det runde telt – alt i rødt og sort. Hvert år afprøver han nye former i det små. Nu er det farvel til en medskuespiller og goddag til effektive, vaskeægte cirkusartister fra hele verden, men primært Østeuropa. Det fungerer fint, at det fjogede og verbalt vovede kun kommer fra Østergaard, mens glimmer og balancekunst klares af de andre. Og de er både gode og charmerende i år. Alle uden undtagelse.
Men det er alligevel Søren Østergaards tilbagevendende personer, der er aftenen værd. Ikke mindst bager Jørgen, der i år danser med et halvt franskbrød og et helt rugbrød, men bemærk, de er lige store! Helt overgivende er han som Jørgen Leth i digtet ”Gær”. Det kan gamle mænd vist få rigtig meget ud af. Stemmen er lagt rigtigt og ”det nøgne menneske” etc. Joh, Østergaard kan sine klassikere.
Zirkus Nemo. Marianne. Pressefoto.
Årets mest afskyvækkende nummer leverer kvinden Marianne. Hun har fremstående gule tænder, er i overgangsalderen, går i høje hæle og ankelsokker. Hun har været med i flere år, men det er vist første gang med rotter. LEVENDE. Det er jo smart fundet på i en tid, hvor det er blevet forbudt med rovdyr, men min sidemand har et særligt forhold til københavnske rotter, og hun blev bange. Tænk, hvis de for vild og hoppede ud til publikum.
Hyggeligere er anden akts to nuttede ænder, der nok så smukt spankulerer rundt i manegen og selv bestemmer tempoet på trods af, at hr. Østergaard som en ihærdig domptør driver dem frem.
Zirkus Nemo. Pressebillede.
Og til sidst aftenen højdepunkt: ” Smadremanden”, der dræber en kokosbolle hver gang, han er ved at koge over.
Det hele indpakket af det fremragende cirkusorkester med Øyvind Ougaard (Kapelmester) på harmonika, Ketil Duckert på Trompet,Klaus Menzer på Trommer og Klavs Hovmann på Bas.
Der spilles på Charlottenlund Strand til d.1.9. og derefter i Odense fra d.4. -15. september.
Pas på den første række, hvis du ikke er vild med at blive hængt ud af zirkusdirektøren.