Kulturkupeen

2084 – Det dramatiske udgangspunkt og Katapult på turné.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

2084 – gæstespil på Mungo Park.

Imponerende disciplineret og velspillet fremtidsgyser! “2084” er skabt hen over Georg Orwells legendariske roman ”1984”, udkommet i 1949, i øvrigt året før forfatterens død.

2084. Det dramatiske udgangspunkt og Katapult. Foto: Konrad Schaller. 2021.

Selvfølgelig er der sket justeringer:  Big Mother er kommet i stedet for Big Brother, som siden bogen udkom har været et ikonisk begreb om det omsiggribende overvågningssamfund. Musik m.m. er opjusteret så det er tressersound, men ellers er manuskriptet forholdsvis tro mod originalen, der vel er frigivet, fordi forfatteren døde i 1950 af tuberkulose. Han havde pådraget sig sygdommen i ungdommen, mens han levede usselt og fattig og ernærede sig som forfatter og journalist.

Men et fremtidigt overvågningssamfund var allerede efter anden verdenskrig en realitet og kommet for at blive.  I Dag, 2021, taler Siri til os, og forleden begyndte min computer pludselig at læse min tekst op. Google ved alt om os, og Politiet kan rekonstruere vores færden via mobiltelen og kameraer i det offentlige rum. Sådan er det i 2021 – men Orwell tænkte sig bare til det.

Gruppen bag “2084” har med fin nøjsomhed ikke forsøgt at overkill det tekniske, selv om de skriver, at det er multimedie m.m. Tværtimod! De står på en næsten bar scene, kun med et bagtæppe og en skærm – og så er de iklædt lidt maoagtige jakker. De ligner mine mandlige kolleger i DR i 1970erne. Helt op i 1990erne havde flere DR-chefer faktisk mao-sutter på, når de sad på deres fine kontorer.  Den går nok ikke i dag, og sådan er udviklingen. Men hvor er det bare uhyggeligt, at vi periodisk ensrettes i både i sjæl, hjerne og altså også i den ydre påklædning, så alle kan se, hvor man hører til. Er du for – eller imod?

2084. Det dramatiske udgangspunkt og Katapult. Foto: Konrad Schaller. 2021.

Forestillingen ”2084”er næsten ikke til at bære. Alligevel er den ikke kun vigtig, den burde vises hyppigt for politikere, når der udstikkes retningslinjer for, hvordan vi må tale, tænke og handle.

Tænk på de forbudte ord i selv det danske sprog. Vi har ikke som hos Orwell fået et ”nysprog”, men er vi ikke på vej, når en kvinde skal være forkvinde eller forperson, og sjove Pippi Langstrømpe  og Halfdan Rasmussen er blevet censureret. Det er bare små skridt, måske ufarlige, men alligevel.

2084. Det dramatiske udgangspunkt og Katapult. Foto: Konrad Schaller. 2021.

 Kort sagt denne co-produktion imellem Det Dramatiske Udgangspunkt v. Jonas Littauer i co-produktion med Teater Katapult  er interessant og vises lige nu hos Mungo Park i Allerød og tager derefter på turné rundt i landet. Fang forestillingen, hvis det er muligt.

 

Idé og koncept: Jonas Littauer & Krzysztof Minko wski

Manuskript & Dramaturgi: Eva Littauer

Iscenesættelse: Krzysztof Minkowski

Scenografi og kostumer: Konrad Schaller

Sounddesign: Simon Littauer

Lysdesign: Lars Egegaard Sørensen

Videodesign, teknisk programmering, afvikling: Jens Mønsted

Medvirkende: Ludmilla Faber Striim, Malte Frid-Nielsen, Marius Bjerre Hansen, Jonas Littauer, Annika Johannessen (video), Selma Mønsted (video) og Mo Chara (video)

Produceret af Det Dramatiske Udgangspunkt v. Jonas Littauer i co-produktion med Teater Katapult

Forestillingen er generøst støttet af Statens Kunstfond, Kulturudviklingspuljen Aarhus, Dansk Skuespillerforbund og Lemvigh-Müller Fonden.

www.dramatiske.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.