Kulturkupeen

Nat på Museet: Gravkammerets Hemmelighed.

∗∗∗

Flere løjer på museet.

Nat på Museet: Gravkammerets Hemmelighed er den tredje Nat på Museet film. Filmen foregår på National History Museum i NY, hvor museets udstillingseffekter på grund af en magisk gylden ægyptisk stentavle vækkes til live om natten. Nat på Museet et og to blev globale hits. Det bliver nr. tre nok også. I denne film går turen ikke kun til museet i NY, men også til British Museum i London.

Foto: foxfilm.dk

Vores helt er, ligesom i de sidste film, den tidligere nattevagt på museet Larry Daley(Ben Stiller) nu ansvarlig for visuelle effekter på museet. Da museet holder en galla middag i forbindelse af åbningen af et planetarium, går et eller andet galt med de visuelle effekter, og pludselig vækkes alle museets udstillede figurer til live, og gæsterne flygter skrækslagne ud af museet. Årsagen er, at den magiske stentavle, som får figurerne til at vågne om natten, er ved at gå i opløsning. Den udstillede  ægyptiske farao Merenkahre( Ben Kingsley) på British Museum i London er den eneste der kender tavlens gåde. Afsted det går til London med Larry, hans teenagesøn Nick(Skyler Gisondo) og nogle af de magiske figurer.

Foto: foxfilm.dk

Da jeg sad i biografen var min første reaktion: Denne nr. tre film er lige godt en for meget. Men filmen groede alligevel på mig, da jeg fik den lidt på afstand.

Visuelt mangler der ikke noget. De mange speciel effects er imponerende. De udstillede dyr, herunder løver, dinosaurere, neanderthal mennesker, ægyptiske faraoer, den amerikanske præsident Teddy Rooseweldt( Robin Williams) og en ædel ridder vækkes til live i begge museer. Det går ikke stille for sig, og under vejs får vi masser af slapstickgags. Filmen havde gjort sig godt i 3D.

Et særlig far søn tema går som en rød tråd gennem filmen. Larry har svært ved at give slip på Nick, der vil være DJ og ikke gå på college. Rooseweldt fungerer med gode råd som en far for Larry. Akhmemrah(Rami Malek) arbejder på sit forhold til sin far,  faraoen Merenkahre.

Filmen henvender sig primært til de unge, og man kan jo håbe på , at de efter at have set Nat på Museet filmene får mere lyst til at gå på museer og lære om vores historie.

Blandt det hav af kendte stjerner, der er med i filmen er Robin Williams. Det blev hans sidste rolle. Alt det stjernestøv er med til at promovere filmen.

Nat på Museet: Gravkammerets Hemmeligheder er indholdsmæssigt noget tynd, men visse steder ret morsom.




Trailer: foxfilm.dk

Instruktør: Shawn Levy

Premiere: 5 februar 2015