Kulturkupeen

A space in the dark – Bowie i Black Box i Holstebro.

∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

”Musik og sang, David Bowie – A space in the Dark” på Black Box Dance Company i Holsterbro.

David Bowie er in på danske teaterscener. Næppe har Aarhus Teater haft premiere på musicalen ”Lazarus” med musik af Bowie, før Black Box Dance Company i Holstebro kommer med deres dystopiske Bowie-ballet. Koreografen Ben Wright er blevet opfordret til at skabe en danseversion henover udvalgte Bowie-numre, og det er der kommet en velkomponeret, moderne historie ud af. En fortløbende handling, med et par stille stunder, hvor sorgens forskellige aspekter beskrives med bevægelser og fagter. Heldigvis er de aldrig trivielle, men heller ikke overraskende nye. Her fortælles om sorg.n anden side.

 

Danserne er i sorte kostumer i alle moderne varianter af almindeligt, hippet hverdagstøj, scenografien er mørk, minimalistisk, men velfungerende, mens lysdesignet ikke rutter med farverne. Heldigvis kommer morgenrøden dog til allersidst. ”Here comes the Sun” – for at blive i det engelske, men det er jo George Harrison..

Black Box Dance Company er et dansekompagni, som primært består af udenlandske dansere.  De er effektive og veldansende, men får ikke så mange nye udfordringer i Wrights koreografi.  Men flot er det, og Bowies sang og musik får det hele til at glide ned.

Der er intet at udsætte på danserne og deres dedikation. I starten illuderer de unge mennesker til party, men et telefonopkald sætter en brat stopper for glæden. Så bliver der trøstet med mange omfavnelser, men det er svært at se, hvem der er sammen med hvem i dette selskab, hvor alle har lidt læder og blonde på, og en af herrerne ovenikøbet er i kjole. Men det gør ikke noget. Budskabet går hjem: sorgen kommer til os alle; den indfinder sig også i dagligdagen, men livet skal gå videre, mens Bowie ganske relevant synger om døden, engle og det modsatte. Men hvor kommer hovedpersonen hen? Er det hos Sct. Peter, han banker på? Besøger han døden og siden hen en tryllekunstner, der genføder ham?  Slutningen er smuk, personen (Bowie med den stumme mikrofon) kan igen fornemme, at livet leves uden for ham, for ham og med ham.

Således er det en moralsk dansehistorie, sat op med Bowie-musik, men der tages måske lidt for varsomt på idolet, så showet hele tiden er lige ved at falde ned i den patetiske og snøftende grøft.

Black Box Dance Company er en del af det større Black Box egnsteater i Hostebro, og til premieren var den store sal fyldt, men så skal der ikke danses mere i Hostebro i lang tid,  til gengæld andre steder, men Bowie-forestillingen vender dog tilbage i januar til Holstebro. Som sagt er der for tiden kun en enkelt dansker i kompagniet, men det er bl.a. fordi,der er så mange internationale dansetalenter, som gerne vil have base i Holstebro, mens de store udflytningsdrømme ikke har nået den københavnske danseverden. Og det er lidt ærgerligt.

Meget er på engelsk i Hostebro. Hvorfor det? Når man forventningsfuld kommer kørende til byen, siger skiltet city i stedet for centrum! Helt unødvendigt. Bare byen ville tro på sig selv og være sine rødder bevidst. Så skal de danske talenter nok også dukke op i byen.

 

MUSIK & SANG: David Bowie & Henrik Munch
KOREOGRAFI: Ben Wright
DANS: Black Box Dance Company
SCENOGRAFI: Will Holt
KOSTUME: Åsa Gjerstad
LYSDESIGN: Lucy Hansom
ASSOCIERENDE LYSDESIGNER: Sherry Coenen

www.blackbox-theatre-and-dance.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.