Menu Luk

Set og oplevet af Ulla Strømberg.

Meget var vendt på hovedet ved søndag aftens Reumert-prisuddeling.

Foto: U.S.
Foto: U.S.

Af med stiletterne og op på stilladserne var betingelsen for mange af de festklædte damer til Reumert-uddelingerne. Men det afslappede look gjorde nok ikke så meget, for stedet var bagscenen i Skuespilhuset fyldt op med retro-sofaer fra 1960erne. Og værterne, altså de dertil hyrede, var i T-shirts, røde sneakers og stramme cowboybukser samt ternede skjorter. Mens den rigtige vært, Bikubenfondens direktør, vist først viste sig, da hædersprisen skulle uddeles.

På tilskuerpladserne sad kronprinsessen i fejlfri, hellang hvid silkekjole, mens kronprinsen var i smoking. Joh, vi var til teater, på den ene og den anden måde.

Der er sket en udvikling, siden den første uddeling af Bikuben-penge i 1998, hvor Bodil Udsen modtog prisen, og Jarl Friis Mikkelsen skulle være morsom. Alle mulige teatre har efterfølgende lagt rum til løjerne, som nu var det blevet til back stage sjov.

Reumert 2015. Pressefoto: Jakob Boserup. Bikubenfonden.
Reumert 2015. Pressefoto: Jakob Boserup. Bikubenfonden.

Det bedste ved aftenen i år var orkestret og værterne. De for rundt med Troels Thorsen i spidsen, som var de ved at optage en børne-tv-udsendelse. I det hele taget var der noget juvenilt over showet, men også en befriende uhøjtidelighed. Bandeordene fløj rundt blandet op med ord som ”liderlig”, der blev nævnt i hver anden sætning. Var det for sjov? For alvor – eller blot fordi de var nervøse, mens konfettien regnede ned over prismodtagerne, som i år ikke fik lov at holde takketaler. Tale fik til gengæld nogle ukendte kulturkonsumenter. Pænt iscenesat, men igen: det gode var orkestret og værterne, mens de forskellige teaterpræstationer, som jo har været til eksamen hos juryen, kun blev omtalt i ekspresfart uden understøttende billeder og film. Også det var nyt i år.

Reumert 2015. Foto. U.S.
Reumert 2015. Foto. U.S.

 

I pressematerialet forud for seancen var der gjort meget ud af vipper og kendisser. Den røde løber blev da også godt slidt med tv-reportage i en hel time forud for selve showet, som, ifølge værterne, skulle gøre et godt afbræk i DR K’s muntre samlebånd af reportager fra Anden Verdenskrig.

Men jeg savnede nogle af de store, modne koryfæer inden for dansk teater. Var de blevet siet fra – eller vidste de, at der blev skruet op for højtalerne?

Reumert 2015, Kirsten Dehlholm og Bikubenfondens direktør. Pressefoto: Jakob Boserup.
Reumert 2015, Kirsten Dehlholm og Bikubenfondens direktør. Pressefoto: Jakob Boserup.

 

Nåh, ja, priserne: Prismodtagerne var ikke nødvendigvis de rigtige. Godt at Kirsten Dehlholm fik den store pris, men ellers var der vel lidt politik i tildelingerne: Lidt til provinsen og lidt til det alternative og glem aldrig Det Kongelige Teater! I øvrigt var aldersgennemsnittet ret højt for både hovedprismodtager, birollerne, instruktør og danser. Var det en bevidst handling, eller er modne kunstnere bare gode eller de bedste? Det kan i hvert fald glæde alle dem, der ikke er nitten et halvt længere.

Men kan man vurdere kunsten med målfotografering, så vinderen virkelig har vundet over de andre? Nej. I bund og grund er kunstneriske prisuddelinger absurde og her altså: absurd teater. Det siges dog, at kunstnerne ælsker det og ælsker glamour og ælsker at komme i fjernsynet.

Derfor opfandt Bikubenfonden sammen med Christian Have Reumertpriserne.

 

www.aaretsreumert.dk