Menu Luk

Træk vejret

∗∗∗∗

Når kærlighed bliver en besættelse.

Fin film om at opbygge og ødelægge venskaber.

Allerede i prologen fornemmer man en tristesse. Vi befinder os i et hus i udkanten af en by i Frankrig. På lydsporet hører vi en kvinde hulke. Det er gråvejr, og huset, hvor vores hovedperson, den 17 årige Charlie(Joséphine Japy), bor, ligger tæt op ad en støjende motorvej. Charlie går i gymnasiet, passer sin skole og er sammen med kammerater som andre unge på hendes alder. Hun er en smuk lidt introvert pige, der lider under et lavt selvværd. Hun er præget af forældrenes dårlige ægteskab.

En dag kommer der en ny pige i klassen, Sahra (Lou de Laâge). Hun er alt det Charlie ikke er. Hun er udadvendt, fascinerende, fandenivoldsk, sanselig og utilregnelig. Sahra fortæller, at hendes mor arbejder for en NGO organisation i Nigeria. Pga. uroligheder i området er Sahra taget hjem og bor nu hos sin tante. Sahra bliver hurtigt klassens populære pige og Charlie og Sahra hjerteveninder. De fester, drikker og ryger og Charlie blomstrer, lige indtil hun en dag finder ud af, hvordan det virkelig hænger sammen med Sahra.

Filmen kredser omkring dominans og underkastelse og den hårfine balance mellem had og kærlighed. Instruktøren Mélanie Laurent får os helt derud, hvor vi tænker:” Nu er det nok”, og så giver hun lige konflikterne et lille nøk til.

Træk vejret viser de mørke sider af tætte teenagevenskaber, som kan være så tumulte og altopslugende at de grænser til en besættelse. Grundlæggende er Træk vejret en film om kærlighedens mange ansigter. Lignende scenarier findes som bekendt også blandt voksne, hvilket filmen lægger op til ved beskrivelsen af Charlies mors accept af farens mange sidespring.

Japy og de Laâge på respektive 19 og 24 år er fremragende som Charlie og Sahra. Sidstnævnte er den mest komplekse og sammensatte karakter af de to, hvilket kommer til udtryk i hendes konstante humørskift. Sahra har psykopatiske træk. Hun er på en gang indsmigrende og skræmmende. Overbevisende spillet af Laâge.  Det er ikke så lang tid siden Japy selv var 17 år. Noget tyder på, at hun husker det godt. I hvert tilfælde formår hun meget realistisk både at skildre Charlies sårbarhed og hendes ulmende raseri.

Visuelt er filmen fejende flot. Visse steder gøres der brug af et uroligt håndholdt kamera, for at understøtte karakterernes indre tumult. Andre steder bruges et stationært wide angel kamera, hvor naturen vises i afstemte farver, herunder billeder af det grå, blå hav, der matcher filmens melankolske stemning.

Filmen minder en del om den prisbelønnede svenske film Abepigerne(2012) om to teenagepigers konfliktfulde følelser overfor hinanden og deres indbyrdes rivalisering.

Træk Vejret er på en gang provokerende og uhyggelig. Den bevæger sig indenfor en hybrid af genrer og formår med sin dramatiske fortælling, at krybe ind under huden på én. Kan anbefales ikke mindst til teenagedøtre og deres forældre.

Instruktør: Mélanie Laurent

Premiere: 25. juni 2015