Kommentar af Ulla Strømberg.
Den Kongelige danske Gipssamling – eller Gipsafstøbningssamlingens fremtid er mere end usikker, hvis Staten sælger Vestindisk Pakhus.
Her på falderebet til det nye år, er der, inden for det kulturelle og kulturhistoriske, nok af spørgsmål, som trænger sig på og kræver både stillingtagen og action:
I de seneste måneder har der igen været rygter fremme om et kommende salg af Vestindisk Pakhus i Toldbodgade. Allerede for et par år siden, i juni 2017, kunne Politiken fortælle, at der var rygter om, at Staten ville sælge ud af nogle kulturejendomme, hvor en af dem var Vestindisk Pakhus, tegnet af C.F. Harsdorff i 1787 med henblik på at opmagasinere sukker, kaffe og tobak fra de fjerne besiddelser, De Dansk Vestindiske Øer.
I november 2018 tog Weekendavisen sagen op. Siden hen har vi fået en ny regering med socialdemokrater på alle ministerposter, men rygterne om statsligt frasalg af vigtig kulturarv er desværre ikke manet i jorden. Stormen er ikke afblæst.
Michelangelos David foran Vestindisk Pakhus. Bronce. Version fra 1898. Foto: Københavns Kommune.
Pakhuset er ikke blot en bygning af kulturhistorisk værdi, der skal afhændes. Pakhuset rummer en gipsafstøbningssamling på mere end 2500 skulpturer, som i givet fald skulle flyttes. Desværre har skiftende direktører på Statens Museum for Kunst ikke i tilstrækkelig grad vist interesse for denne helt unikke samling. Denne negligering begyndte vist med Allis Helleland, fortsatte under Karsten Orht, og nu, med Mikkel Bogh som chef, er der slet ikke adgang til samlingen. Om denne nedlukning af samlingen er bestemt i Kulturministeriet, tør jeg ikke sige, men argumentationen for Afstøbningssamlingens fortsatte eksistens i Vestindisk Pakhus bliver selvfølgelig svagere, når de yngste generationer slet ikke kender til dens eksistens.
Fra en opstilling i Gipsafstøbningssamlingen. Pressefoto fra Statens Museum For Kunst.
Senest har Københavns Kommune vist, hvordan det offentlige kan skalte og valte hen over hovedet på skatteyderne og eksempelvis lade udenlandske profitmagere som Blakstone komme ind på det danske boligmarked. Københavns Kommune har jo også sat det gamle, smukke palæ på Vesterbrogade, det tidligere Bymuseum, til salg med henblik på at give kompensation, så der i den mere end 200 år gamle bygning kan komme hotel og lign. At Staten også skalter og valter med fredede bygninger kendes bl.a. fra Nyborg Slot, hvor huse, der var mere end 150 år gamle blev revet ned, før en helhedsplan var færdiggjort for hele området. Og ligeledes har Staten ved renovering og nybyg på Nyborg Slot set stort på diverse fredninger. Staten er jo egenmægtig. Alt kan ske og sker henover hovedet på befolkningen og skatteyderne. Derfor er det på høje tid, at Vestindisk Pakhus nu bliver et offentligt samtaleemne, før det er for sent. Vestindisk Pakhus skal bevares som en offentlig tilgængelig bygning.
Fra en opstilling i Gipsafstøbningssamlingen. Pressefoto fra Statens Museum For Kunst.
Billedhugger Mogens Møller og billedhugger Bjørn Nørgaard har været på barrikaderne et stykke tid. Nedenfor aftrykker jeg, efter tilladelse, Mogens Møllers åbne brev til statsminister Mette Frederiksen, skrevet her i december 2019:
Vedr. Den Kgl. Danske Gipssamling. og
DANMARK SAT TIL SALG
Åbent brev til Statsminister Mette Frederiksen
Da du som socialdemokratisk statsminister er den højeste politiske instans, tillader jeg mig at bede om din indstilling til og forsvar for én af vort lands vigtigste kulturinstitutioner : DEN KGL. DANSKE GIPSSAMLING.
Beslutningen om at sætte Vestindisk Pakhus til salg og overlade Samlingen til en usikker fremtid er en skandale.
Man skal lede længe efter så usikre forsikringer vedr. Samlingens skæbne og fremtid, som S.M.K. har fremsat.
Koncerner som Blackstone og kapitalfonde står parat til med profit at omdanne Vestindisk Pakhus til exorbitant dyre ejerlejligheder, – som udelukker mennesker med almindelige indtægter,- og det kan vel samtidigt ikke udelukkes, at et sådan salg – om det udbredes – vil få indflydelse på boligpriserne i hovedstaden,- og derved på sigt forårsage en social skævvridning.
Jeg håber, at resultatet af forhandlingerne på boligområdet vil danne en modvægt hertil.
Jeg deltog d. 31 okt. d.å. i det af billedhugger, Bjørn Nørgaard arrangerede protestmøde ved Finansministeriets trappe – Christiansborg Slotsplads ,- hvor Bjørn Nørgaard gav et klart og historisk begrundet overblik over situationen for Gipssamlingen, der er en af Europas to største og ældste Samlinger.
Der er mange billedhuggere, kunststuderende og kunsthistorikere, der bruger Samlingens righoldige dokumentation af skulpturer til inspiration og forskning.
De ældste af de 2.000 skulpturer dateres tilbage til år 2.500 f. Kr, – og derfra videre til Antikken, Middelalderen og Renæssancen over Barokken frem til Romantikken og Nyklassicismen – en uvurdelelig kilde til inspiration og til forskning.
En flytning af et så skrøbeligt, men samtidig præcist materiale som gips – med de mange enkeltdele, hver af de 2.000 skulpturer består af vil blive så bekosteligt, at en gensamling, – med den nuværende holdning vil henvise skulpturerne til et hjem i flyttekasser.
Vi bør derfor alle tænke bredt på dagens brugere og fremtidige generationer og gæster fra ind – og udland, der kan få glæde og gavn af Samlingen.
Jeg har imidlertid den bekymring, at Pakhuset, – når embedsmændene skønner, at kritikken er stilnet af – lurepasser og vil sætte det til salg!
Skulle det ske, vil jeg stille spørgsmålet:
´Er der ikke en grænse for, hvornår penge i statskassen vejer tungere end hensynet til dén kulturværdi Samlingen rummer?- Og er dette ikke starten på en ny glidebane, – nemlig salg af Statens fredede ejendomme?
– Den glidebane tidligere finansminister Klaus Hjort Frederiksen igangsatte få år tilbage!
Jeg er af den overbevisning, – at den analoge skulptur i en verden, der til stadighed er mere og mere domineret af IT, – udgør en modvægt til den digitale spejlverden, der er domineret af fladskærme koblet til sendemaster, ingen,- selv ikke politiet, – kan finde ud af hvor befinder sig !
Et tydeligt sindbillede på, at vi har mistet rodfæstelsen og dermed udsat vor historie for farer, man åbenbart ikke vil skærme den mod!
Vi sparer historien væk for at give ejendomshandlere og kapitalfonde frit råderum over samfundsmæssige grundværdier ! Nemlig:Afstøbningssamlingen udskiftet med ejerlejligheder !!!
Når vi gradvis fjerner historien, – fjerner vi også trin for trin de begreber, og den forståelse, der ligger bag det fælles og samlende ord,- DANMARK .
Ligningen af første grad Lyder :
LEX – KLAUS HJORT FREDERIKSEN = DANMARK SAT TIL SALG.
Denne kritik er tidligere fremsat utallige gange, – men kun for at blive mødt med arrogant tavshed.
Jeg håber, at regeringen utvetydigt gør op med denne holdning, – et håb jeg deler med mange danskere.
Det forholder sig ikke sådan, at bl.a. billedkunstnere med en sådan kritik er modstandere af den velfærd, regeringen prioriterer højt – tværtimod. Men jeg påstår, at der økonomisk set ikke bør være tale om forbundne kar!
Jeg mener derfor ikke, at midlerne kan forvaltes ved at hælde en slat fra det ene kar over i det andet.
Skulpturen kan kun opleves ved at gå rundt om den, – aldrig gennem at blive distanceret foran en fladskærm, der udelukker den sansene krops og forstandens erkendelse, og samtidig udelukker disse for fremtiden.
Jeg tilslutter mig Bjørn Nørgårds nye perspektivrige og opløftende
forslag , – nemlig : At renovere og inddrage fem af pakhusets syv etager til, – dels på de fem at huse Den KGL. DANSKE AFSTØBNINGSSAMLING og dels på de to øvrige at huse en SAMLING OVER DANMARKS KOLONIHISTORIE.
Det vil være en værdig måde at afslutte Samlingens tumultariske liv på, – og samtidig vise, at det i et af verdens rigeste lande ikke er ministeriers og koncerners Algoritmer, der har forrang for nationens grundværdier.
Derfor,- anullér salgsplanerne og lad samlingen forblive i sit hjem!
Jeg frygter, at dine embedsmænd kan få magt, som de har agt, og at de i sidste ende rutinemæssigt, – som det er sket, – vil anbefale et salg af pakhuset.
Jeg håber, at dét ikke er regeringens og socialdemokratiets bolig-og kulturpolitik! -Og jeg ser med kritisk opmærksomhed på de kommende lovindgreb for området.
Med venlig hilsen
Mogens Møller –
Billedhugger, prof. emiritus v. Det Kgl Danske Kunstakademi og tidligere formand for Statens Kunstfond.
Vi må ikke miste Afstøbningssamlingen!
https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=3421676894509069&id=100000003777509
Gipsafstøbningen er et museum mine elever, studerende og jeg savner mere end noget andet sted, efter dets lukning. Vi har tegnet klassisk tegning efter mesterlæremetoden, siden den første gipsskulptur flyttede ind på Langelinje.
Hver sommer er jeg GRATIS kommer med mine sommertegnebørn på ml. 7-16 år – det var på den måde en kulturel opdragelse i bedste forstand. Med mine voksne studerende har jeg tegnet på museet. Og ført den frem til kreative uddannelser, for derved at bidrage til Danmarks sammenhængskraft og udvikling.
Jeg tror desværre ikke politikernen er klar over hvilke tab det er at Gipsafstøbningen ikke længere er let tilgængelig.
Hilsen Akademiets Skoler/v Nor Sisden
Tak for din kommentar. Nej, politikerne er vist uvidende om den kulturskat og den kulturarv, stedet rummer. Men det er interessant, at museer og billedkunstnere ikke bakker op om en bevarelse af samlingen. VI MÅ KÆMPE.
sikke et godt skriv , det må da under ingen omstændigheder lukke , fuldstændig tåbeligt og sælge ud af statens kulturrelle bygninger , nu bor jeg i Nyborg og ved alt om hvad de gør ved og har gjort ved Nyborg Slot, så undrer mig ikke hvis man sidder alle protester overhørig , godt nytår
Tak for kommentaren. Ja, Nyborg slot er mildt sagt en skandale og et bevis på, hvordan der kan manipuleres inden for det offentlige. Kender du facebook gruppen Arkitekturoprøret? Der har man arbejdet imod ødelæggelsen af Nyborg Slot i årevis. 24/7 sendte flere udsendelser om Nyborg Slot, og i den lokale fynske presse har der trods alt været skrevet en del.Men den personsammenblanding der bl.a. er baggrunden for hele miseren har ingen gjort op med. Demokrati – er et fremmedord som ikke ken des i kulturelle danske sammenhænge.
Er der blevet oprettet en underskriftsamlingen til bevarelse af museet?
Jeg brugte Afstøbningssamlingen både privat, men også i forbindelse med mine studier i scenebevægelse og visuelle udtryk.
Savner at kunne tage mine medstuderende fra nyere årgang dertil og mulighed til at opleve en af de bedste Danmarks museer.
Nogle af de gipskopier, samlingen har er af de statuer, som er gemt bag lukkede døre og aldrig eller sjældent udstilles (fx dem fra Vatikanet)–der er også kopier af statuer som er gået tabt under Anden Verdenskrig. Med Afstøbningssamlingens lukken bliver det helt umuligt at vide af de kulturskatte.
Håber, samlingen vil bestå som den er og på sit nuværende sted.
Tak for kommentaren. Nej, endnu ingen underskriftsindsamling, men Bjørn Nørgaard afholdte en aktion foran Finansministeriet for et par måneder siden. Der må gøres noget. Mogens Møller, tidl. professor, er primus motor bar protesten.
Hvad vil det ikke koste at flytte og evt. pakke hele samlingen ned?
I 1984 tog det fire forskere med hjælp fra flyttefirmaet Danmark at redde samtlige gipser fra en utæt lade i Ledøje, hvor de havde været opmagasineret siden SMKs ombygning. Det havde de bestemt ikke haft godt af!
Den Kgl. Gipsafstøbningssamling er unik og fortjener at blive færdigudstillet på mere plads, ved at de øvre etager i Vestindisk Pakhus inddrages.
Her primo juni 2020 hvad er status på Den Kongelige Afstøbningssamling?
forbliver den i Vestindisk Pakhus, der dækker 2500 års europæisk kulturhistorie, eller vægter Statsminister Mette Frederiksen og Joy Mogensen mamon i statskassen højere end kultur?
Sporene skræmmer når det gælder politiske beslutninger, om at bevare hvad der unikt dansk.
Imidlertid er Bjørn Nørgårds tanke om bevaring fornuftig og god, og ville være ønskelig om det kunne realiseres til gavn for kunststuderende og interesserede gæster og venner af samlingen. Hvis politikere og embedsmænd vil sælge, kunne jeg komme med flere kunsthuse der har stor publikums succes f.eks. Gare d’Orsay Paris. en tidligere jernbanestation, hvor den tekniske konstruktion fint er blandet med skiftende udstilinger og en permanent. Et andet eksempel er Tate Modern en tidligere Power station i London der nu huser moderne kunst, her er en unik blanding af en brutal og voldsom konstruktion, der fint danner et samvirke med kunsten. Noget lignende kunne formentlig også igangsættes i København med Svanemølleværket hvor der også kunne opstå en symbiose mellem den brutalt store bygning og kunst, som f.eks afstøbningssamlingen. Den planlagte Teknisk museum kunne enten flyttes eller indgå i kunstsamlingen, som en samlet symbiose.
Tak for din kommentar. Helt enig. Billedkunstneren Mogens Møller og co. arbejder videre med ideen om Afstøbningssamlingen og Kolonimuseum. Vedr. Tate Modern helt enig. Og vdr. Svanemølleværket så er der vist kræfter igang vedr. Teknisk Museum. Men uanset hvad der skal være i Vestindisk Pakhus, så er det frygteligt, hvis Staten sælger!