Kulturkupeen

ALT GIK GODT

∗∗∗∗

Anmeldelse af Eva Zierau.

Flot og velspillet.

Film om assisteret selvmord dukker op med jævne mellemrum. Bille Augusts film Stille Hjerte(2014) med Ghita Nørby i  hovedrollen som den sceleroseramte Esther og Samanou Sahlstrøms debutfilm og I dine hænder(2015) om en syg ung mand i 30erne, der tager til Sweitz for at gøre en ende på sine lidelser, er danske eksempler på film, om emnet.

Plakat: Scanbox Entertainment

I den franske film ALT GIK GODT  befinder vi os i Paris. Her møder vi de to midaldrende søstre Emmanuéle(Sophie Marceau) og Pascale(Geraldine Pailhas). Emmanuéle får en dag en opringning fra et hospital om, at deres far André(André Dussollier) på 85 år er blevet indlagt med et slagtilfælde. Han befinder sig i kritisk tilstand. Efter et rigt og privilegeret liv, ser det ud til, at han kan risikere at leve videre som handicappet afhængig af hjælp. Hun haster til hospitalet og ser ham ligge der hjælpeløs. En svækket syg mand. Hans hjerne fejler ikke noget, og han beder Emmanuelle om hjælp til at afslutte hans liv. Da han efterhånden får det bedre forsøger de to søstre at gøre alt for at få ham til at skifte mening.

Det interessante ved denne film er, at vi har at gøre med en hovedkarakter, som grundlæggende er kynisk og usympatisk, men samtidig også har en charmerende og morsom side. Når man graver lidt ned i Andrés fortid, har han ikke været der for familien, men har hele tiden kørt sit egotrip. Han var en mand, der gjorde hvad han ville, uden at tage hensyn til andre.

Foto: Scanbox Entertainment

Men blodets bånd kan som bekendt være stærkt, og i en scene betror de to søstre hinanden, at de på trods af hans svigt elsker ham.

Filmen, der har været nomineret til Den Gyldne Palme ved dette års Cannes Festival, er baseret på en bog af Emmanuelle Bernheims, som bygger på forfatterens egne oplevelser med en far, der satte sine døtre i et svært moralsk dilemma.

ALT GIK GODT er velfortalt og fængslende. Det er en film, som stikker dybere end som så.  Andrés største frygt er at miste sin fornuft og således ikke være i stand til at tage beslutninger om sit eget liv. Man forstår ham. Dussollier yder en imponerende præstation som den aldrene André. Sophie Marceau og Geraldine Pailhas ligeså, som de to søstre. Og så er Paris er jo altid en flot filmkulisse.

Foto: Scanbox Entertainment

Den 54 årige franske Ozon er meget produktiv. Han er bl.a. kendt for Frantz(2017) et alvorligt og smukt fortrinsvist sort/hvidt periodedrama, der foregår lige efter 1. verdenskrig. Han står også bag Potiche(2010), 8 kvinder(2001) og Min nye veninde(2014). Sidstnævnte tre lidt skæve film med et humoristisk touch, som i ALT GIK GODT. Ozons film er kendetegnet ved at have mange lag og meget mellem linjerne. Han fortæller sine historier med vid, bid og kant, samtidig med, at man fornemmer hans kærlighed til sine karakterer. Et godt udgangspunkt for et besøg i biografen.

Instruktør: Francois Ozon

Premiere: 25. november 2021

Censur: 15 år

Længde: 113 minutter





Trailer: Scanbox Entertainment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *