Kulturkupeen

Alting er noget – en lyrikaften.

∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldt af Ulla Strømberg.

Alting er noget – en lyrikaften for to stemmer med tekster af Naja Marie Aidt.

Sorte Hest med Maria W. Vinterberg i chefstolen indsatte for et par sæsoner siden på formidabel vis digteren Inger Christensens univers i en teatralsk ramme, og nu er turen nu kommet til digteren Naja Maria Aidt.

Pressebllede, men  har ikke noget med forestillingen at gøre. Desværre.

Pressebillede, men har ikke noget med forestillingen at gøre. Desværre.

Med Sarah Boberg og Anette Støvelbæk på scenen som to damer, tanter, læseheste – både med og uden identitet – lykkes det ganske charmerende at folde Aidts univers ud. Det er ord, auditive billeder og et par ret frygtindgydende noveller, som kommer til at danne den tekstlige grundstamme i forestillingen. Men nogen egentlig teaterforestilling med en start og en slutning bliver det ikke til, og det har sikkert heller ikke været hensigten.

Dermed bliver vi på det litterære plan, hvor vi sætter læsebrillerne over næseryggen og på studentikos vis er en lille smule imponerede af os selv: yes, vi er også lyrikkonsumenter.

Både Støvelbæk og Boberg er sympatiske og gode, de klæ’r hinanden, men det kan ærgre lidt, at der aldrig sker noget imellem dem. Hvem er de, hvor kommer de fra? Er de bare et par grønklædte frøkener, der styrer et par store tavler, hvor ordene kan indordnes?

Smukt ser det hele ud i Marianne Nilssons som sædvanligt hyperæstetiske rammer: grønt er det, fra bord, til bogstaver, til tavler, og ligeså er kostumeringen grønt i grønt og ganske raffineret ved Mikael Jensen. En glæde at der satses på detaljen. Også det gennemarbejdede lydbillede af D-A-D-musikeren Jacob Binzer understregen omhuen. Musikken er kun på bånd, men sidder lige midt på boghylden.

Alting er noget er en fin oplevelse for ordelskere. Lyrikken løfter sig op over hverdagslivet, mens novellernes billeder af livet synes mere jordnære. Men teater i bogstavelig forstand er det nok ikke.

PS: Iøvrigt sker det endnu engang, at Sorte Hest ikke opdaterer deres pressebilleder, men bruger et gammelt reklamefoto tilsyneladende fra tiden inden, prøverne gik i gang Det går bare ikke, når det drejer sig om teater.

Tekster: Naj Marie Aidt

Instruktion: Maria W. Vinterberg

Scenografi: Marianne Nilsson

Kostumer: Mikael Jensen

Musik: Jacob Binzer

Lysdesign: Søren Kyed

Medv. Sarah Boberg og Anette Støvelbæk

 

www.sortehest.dk