Kulturkupeen

An Eduction på Republique/ Revolver/Østerbro Teater.

∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

An Eduction på Republique/ Revolver/ Østerbro Teater.

Endnu en kendt film transformeret til teater. ”An Education” – som æstetisk smuk teaterforestilling for tre stemmer med en talentfuld Mathilde Arcel Fock i centrum som den unge pige, der er på vej til at blive voksen.  

Der mangler tilsyneladende nye dramatikere. Både her og hisset. Men de findes nok derude, kan bare ikke klare dramaturgerne og teaterdirektørernes skarpe blikke. Kun de små scener i Danmark tør satse på ny dramatik – af dansk eller udenlandsk oprindelse. Så skal et teater sikre sig, er det nok bedst at finde en kendt film eller roman og derpå transformere historien om til scenebrug.

Sådan er det også i dobbelt forstand med ”An Education” på Republiques lille scene Revolver. Den nybagte instruktør Anna Balslev har bearbejdet den roman, som oprindelig var udgangspunktet for Lone Scherfigs i dag berømmede film af samme navn fra 2009: ”An Education”. Og indrømmet: jeg har ikke bogen foran mig, har heller ikke læst den. Men jeg har set filmen flere gange.  Og stor respekt for Anna Balslevs mod og evne til at vende meget på hovedet og gøre det hele anderledes på en personlig måde.

An Education. Republique. 2020. Foto: Sarah Galbiati.

”An Education” er nu næsten blevet til et momodrama, om den unge pige på 16 år, der er på vej i livet og tilfældigt møder en voksen mand. Naturligvis opdager hun sidenhen hans fatale svig: En gift mand, og, kan jeg yderligere røbe, på andre områder heller ikke en mand, som er fin i kanten.  Alt det ved flere hundredetusinde danske biografgængere, og derfor er Anna Balslevs valg nok rigtigt. Hun gør fortællingen til en æstetisk smuk, fysisk nærværende historie for tre stemmer.

I centrum står den unge, endnu ikke færdiguddannede, Matilde Arcel Fock. Hun har charme, kan tale, er ganske naturlig, og rollen er en gave til hende, og hun er ligeledes en gave til forestillingen. Udenom er den unge veninde, Nanna Finding Koppel, igen kun med monologiske replikker, samt en lidt mystisk tredje figur, spillet af Marie Dalsgaard, der i flere år har været på Det Kongelige Teater. Med hendes figur(er) kommer dramaturgien til at halte.  Forestillingen bliver lidt kunstig, og det hjælper naturligvis heller ikke, at vi mangler skurken, manden, forføreren.

Scenografisk er det hele smukt: hvidt og beige med en tremmebaggrund, der giver associationer til en gymnastiksal. Ribberne kan bruges til at hænge i, og det sker hyppigt i stille stunder, mens baggrundsmusikken kører, og vi som publikum vist skal reflektere. Scenografen er Karin Grille, der har været aktiv i både Danmark og Sverige i flere år.

An Education. Republique. 2020. Foto: Sara Galbiati.

Som jeg nu dissekerer det hele, lyder forestillingen nok lidt skematisk. Og hvis jeg skal være ærlig, fremstår ”An Education” da også mest som en smukt løst, ganske skematisk eksamensopgave i teaterinstruktion. Hertil hjælper det heller ikke, at instruktøren har forelsket sig i bananen som symbol på det meste. Der er ikke blot en banan, der er mange, og de giver ubrugelige associationer til bl.a. Beckett, Albee og Andy Warhol.

Forestillingen mangler en lille troldsplint, en skævvridning, et brud, der kan få os til at sande noget nyt, midt i en overraskende gestus. Den følelse udebliver desværre. Men ellers: nydelig forestilling.

Medvirkende

Mathilde Arcel Fock (studerende DDSKS, Århus), Nanna Finding Koppel og Marie Dalsgaard

Manuskript

Efter roman af Lynn Barber, bearbejdet af Anna Balslev

Filmmanuskript-forfatter

Nick Hornby

Instruktør

Anna Balslev

Scenograf og kostumedesigner

Karin Gille

Forlag

Nordiska

 

www.republique.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *