∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Ballet de Luxe. Klassisk aften på Det Kongelige Teaters Gamle Scene.
Næppe er programmet for den 6 uger lange fejring af Dronning Margrethes kommende 80 års dag, offentliggjort, før man til fulde forstår, hvorfor Den Kongelige Ballet har skabt programmet ”Ballet de Luxe”. Der er brug for bravurnumre, når Det Kongelige Teater skal lægge rum til løjerne for den balletelskende majestæt.
Hertil er George Balanchines ”Ballo Della Regina” fin, men bortset fra titlen synes den dog lidt anæmisk. Tredje akt fra den russiske ballet ”Raymonda” sidder lige i øjet med den sølv- og guldglimtende, delikate scenografi i baggrunden og et meget fint dansende kompagni.
Ballo della regina. Det Kongelige Teater – en del af Ballet de Luxe. 2020. Foto: Henrik Stenberg.
En balletaften er vel som et traktement, hvor desserten skal slå benene væk under én.Og sådan er “Ballet de Luxe”.
Til Verdis toner fra ”Don Carlos” danser hele det kvindelige korps plus en imponerende Jonathan Chmelensky “Ballo della Regina”. Han får følge af Holly Dorger, der vel er vores mest præcise ballerina for tiden. Alt synes perfekt hos hende, fra det store smil til de præcist placerede tåspidser. Her er aldrig slinger i dansen. Men musikken, med bl.a. tunge passager af messingblæsere, synes ikke så velegnet til Balanchines lette, lette trin. Jeg blev henført af hovedparret, men ikke af hele stemningen.
August 2.0. Det Kongelige Teater – en del af Ballet de Luxe. 2020. Foto: Henrik Stenberg.
”August 2.0” er vel også beregnet på Dronningen. Nikolaj Hübbe har sammen med Dina Bjørn nykomponeret mange af Bournonvilles herretrin. I moderne træningsdragter danser herrerne ganske indtagende, uden handling og uden udvikling i stemningen til Niels W. Gades musik. Det er “bournonvillesk” i hånd-og armplaceringen, mens nogle af springene vel er ret moderne. Nydeligt intermezzo og dejligt at se herrerne danse.
Raymonda. Det Kongelige Teater. Foto: Henrik Stenberg.
Efter pausen er der rullet op for det store udtræk. Balletten ”Raymonda” blev sat op i 2017 og var flot og vel danset. (5 stjerner her på kulturkupeen.dk – se i indekset) Sådan er det stadig i Nikolaj Hübbes instruktion henover Petipas ballet fra 1898. Og til al den festivitas, som Overdanmark skal igennem i marts og april, er jeg sikker på at ”Raymonda”s tredje akt, som er en opvisning i hvidt og sort af flotte divertissementer, er perfekt. Det her er førrevolutionært, så det basker.
Raymonda – en del af Ballet de Luxe. 2020. Foto: Henrik Stenberg.
Den kongelige Ballet synes mere velfungerende end længe, og det er dejligt. Nu kommer jo de mange aftener med et festklædt publikum. Men sådan er det jo desværre ikke den fredag aften i januar, hvor jeg fik lov at opleve balletterne.