Kulturkupeen

Apolonia Apolonia

∗∗∗∗

Anmeldelse af Eva Zierau.

Apolinia  Apolinia er en dokumentarfilm om den unge kvindelig maler Apolinia og hendes kamp for anerkendelse og succes. Apolinias mor er dansk og hendes far fransk. Hun vokser op i Paris i 70erne, hvor hun bor på et undergrundsteater omgivet af kunstnere. Som helt ung kæmper hun indædt for at blive anerkendt. Hun maler store udtryksfulde billeder, men har svært ved at slå igennem både i Frankrig og Danmark. På et tidspunkt lykkes det hende at komme ind på den prestigefyldte Ècole des Beaux Arts i Paris. Efter endt eksamen kommer der gang i hendes karriere i både ind-og udland.

Foto: Lea Glob

Den danske dokumentarist og fotograf Lea Glob har brugt 13 år på at følge Apolonias udvikling som kunstner. Filmen er en slags coming of age historie, hvor den bl.a. dykker ned i Apolinias vision med sin kunst og hendes tanker om mere eksistentielle spørgsmål som kærlighed, familie og valg af partner.

Filmen viser, hvor meget der skal til, for at slå igennem som kunstner. Som man sidder der i biografsædet tænker man i sit stille sind, vil det nogensinde lykkes for hende. Vi er med på besøg i diverse gallerier i ind og udland, hvor hun gerne vil udstille sine malerier, men konkurrencen er benhård. Apolinia er imidlertid myreflittig og maler i en lang periode mere end 10 malerier om måneden.

Ud over Apolinias vej til succes giver filmen også et indtryk af forholdet mellem Apolonia og fotografen Lea Glob. Et forhold man fornemmer over tid udvikler sig til et nært venskab. Der er i filmen flere scener fra  Apolinias opvækst, som er taget før deres møde, herunder et klip fra  Apolonias fødsel på Righospitalet, hvor vi ser hende komme til verden.

Foto: Lea Glob

Det er Lea Glob, der med sit kamera hovedsaglig er filmens fortæller, og man kan ikke lade være med at blive grebet af filmen, som er en hyldest til Apolonia og hendes malerier. Da hun bliver kendt tilbringer hun også en periode i NY, hvor hun med succes sælger sin kunst.

Apolinia Apolonia er en dokumentar, hvor de to kunstarter filmkunsten og malerkunsten mødes. Den varer 115 minutte. Det imponerede at 13 års optagelser kan koges ned til under to timer.

Foto: Lea Glob

Filmen fortæller grundlæggende en coming of age historie, der tager et eksistentielt dyk ned i en kvindelige kunstners tanker om krop, kunst og karriere.

Den havde premiere på CPH:DOX d.17. marts og kan ses biografer i hele landet fra d.23 marts 2023. I den forbindelse organiserer Den Franske Ambassade i København på filmens premieredag netop et arrangement, hvor Apolonia Sokol sammen med instruktør Leo Glob vil tale om mødet mellem de to kunstarter: filmkunsten og malerkunsten.

Premiere: 23. marts 2023

Instruktør: Lea Glob




Trailer: Lea Glob

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *