∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Smuk udstilling på Gl. Holtegaard: Cool Moderne – art deco i dansk billedkunst 1910-1940.
Bag den lidt popsmarte titel ”Cool Moderne” gemmer sig en lille fin udstilling, hvor der er tænkt over det meste. Men lidt spøjst er sammenstødet imellem 1920ernes frembringelser og det genuine baroksted: Gl. Holtegaard – nord for København.
Gl. Holtegaard. Foto: US.
Kunsthistorikeren Vibeke Petersen Gether og billedkunstneren Niels Erik Gjerdevik er fælles om projektet, der viser ikke mindst dansk billedkunst inden for den såkaldte art deco. En mærkelig betegnelse, som kommer af ”art decoratif”, der fik sit gennembrud på verdensudstillingen i Paris i 1925. Men først i 1960erne opsamlede kunsthistorikere og siden smarte journalister og butiksindehavere fra midten af 1960erne den forkortede etikette. Så var der styr på det ret ustyrlige, som favner både strømlinede og snirklede frembringelser uanset om det er arkitektur, plakater, kaffestel, vægudsmykning eller simpelthen maleri og skulptur.
Udsnit af plakat af Sven Brasch. 1917. Foto: US.
For genren favner bredt, og som udstillingen understreger, så lægger art deco sig midt imellem alle ismerne og gør det uden programerklæringer. Art deco skal ses som opposition til fortiden og første verdenskrig og uden tanke på, hvad der vil komme. En vild tid, som filmmediet har elsket at boltre sig i. Med års mellemrum bliver art deco moderigtig og fascinerende og er ofte symboliseret ved store biler, frembrusende lokomotiver og enorme luksuslinere. Fart, fremdrift og farver og en smule funktionalisme med et dekadent strøg.
Denne dekadence, uden politisk stillingtagen, passer vist også til vores tid. Udstillingen føles derfor rigtig. Værkerne virker friske på trods af, at mange formodentlig har henslæbt et liv i diverse museers kældre, for flere af malerierne er nok lidt for meget af både det ene og det andet i form og farver.
Udsnit af Gerda Wegeners portræt af Maggie Baaring. 1934. Foto: US.
På gl. Holtegård vises værker fra Gerda Wegeners sukkersøde og spæde kvindebilleder, der dog har både dybde og kvalitet – til Svend Johansens dynamiske, næsten eksplosive figurative malerier. Fra Sven Brasch elegante, stramme plakater til Holger Jacobsens skitser til Stærekassen på Kongens Nytorv – og videre til periodens billedhuggere med hang til detaljer, bl.a. Johannes Bjerg og Jais Nielsen. Også en i dag forgudet kunstner som Francisca Clausen kommer med i selskabet sammen med Olaf Rude, mens Lundstrøm ikke er med, selv om nogle af hans værker godt kunne tages til indtægt for det dekorative.
Udsnit af maleri af Svend Johansen: De ufordragelige pokerspillere. 1918. Foto taget på udstillingen: US.
På silkeglatte, stribede vægge, der skal genkalde stemningen fra en luksuøs fortid, hænger værkerne overraskende smukt. I stedet for at knuse hinanden, løfter de i flok. Ganske interessant oplevelse, for flere af værkerne har ofte virket småirriterende alene, men her giver det mening, og det er dem velundt at forlade den skammekrog, som mange kunsthistorikere har sat dem i.
Fra ophængningen på tværstribede vægge – værker af Franciska Clausen. Foto: US.
Når udstillingen er en ekstra glæde, skyldes det, at jeg for nylig i Paris på Musée d’Orsay så en lignende udstilling om italiensk kunst fra samme periode: ”Dolce Vita? ( Indtil 13. september 2015). Men her havde kuratorerne valgt vulgære oversukrede møbler og billeder og samlet dem i golde opstillinger i trist oplyste rum.
I Holte er det en fryd, og informationsmaterialet understøtter oplevelsen ved simpelthen at afbilde alle værkerne –så kan man læse videre på lektien derhjemme. Folderen er gratis. God måde at formidle tingene på. Desuden beskriver kataloget udstillingens baggrund udmærket med gode afbildninger. Det kan læses af alle og er ikke blot for de andre kunsthistorikere.
Husk også at besøge parken, – den nyanlagte barokhave og nyd gl. Holtegaard – tegnet af Thurah – ham, der altid stod i skyggen af Eigtved.
til 3. januar 2016.