Kulturkupeen

Jeg er Ingrid

∗∗∗∗∗

Anmeldelse af Eva Zierau.

Imponerende portræt af et ikon fra Hollywoods Guldalder.

Den 29. august i år ville Ingrid Bergman være fyldt 100 år. Ved Cannes festivalen i maj blev det fejret på forskellig vis bl.a. ved at man lod hende pryde festivalens officielle plakat. Samtidig havde festivalen verdenspremiere på Stig Björkmans film om hende Jeg er Ingrid.

I 2011 kontaktede Isabella Rossellini Björkman og foreslog ham at lave en film om hendes mor. Isabella lå inde med et stort materiale i form af dagbøger, breve og notater, billeder og ikke mindst private filmklip, som Ingrid havde taget selv. Ingrids far var fotograf, og allerede fra helt ung elskede hun at stå bag kameraet.

Ingrid fotograferer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Miracle Film

Jeg er Ingrid viser i kronologisk rækkefølge hendes liv fra hun var en lille pige i Bromma nær Stockholm, hvor hendes far tog et hav af billeder af hende, over hendes spæde ungdom, til hun blev en verdensberømt feteret Hollywood stjerne, og til sidst ser vi hende som en ældre og stadig aktiv skuespillerinde. Filmen giver et fængende portræt af en af de største skuespillerinder i det 20 århundrede.

Hun nåede at indspille 44 film, vinde tre Oscars og blev nomineret syv gange til samme. Hun var en af de mest talentfulde og feterede skuespillerinder i Hollywoods Guldalder. Hun spillede overfor datiden største mandlige stjerner som Humphrey Bogart i Cassablanca, Spencer Tracy i Dr. Jekyll og Mr. Hyde , Gary Cooper i bl.a. Hvem ringer klokkerne for, Gregory Peck i Troldbunden, Bing Crosby i Sct. Mary´s klokker og ikke mindst Cary Grant i Berygtet og Indiskret. For bare at nævne nogle af filmene.

Jeg er Ingrid viser kun på sidelinjen disse meritter. Filmen bygger på hendes private materiale. Vi kommer ind under huden på hende. Hun nåede i sit 67 årige liv at bo i Sverige, USA, Rom, og Paris. Selv siger hun i et interview i filmen: Det er som om, at der er en trækfugl inde i mig. Rødder er ikke noget for mig.

Filmens har fokus på hendes privatliv. Hun fik en datter Pia med sin første mand svenskeren Petter Lindström . I sit andet og skandaleombruste ægteskab med filminstruktør Roberto Rossellini fik hun tre børn Roberto, Isabella og Ingrid. Børnene fortæller i filmen om deres turbulente barndom, med en i lange perioder fraværende mor pga. filmoptagelse eller teater engagementer fjernt fra deres hjem. Der ligger en uudtalt smerte i filmen. Selv om hun i et interview i filmen på sine ældre dage siger: Jeg har ikke fortrudt noget i mit liv, fornemmer man ikke mindst på baggrund af hendes dagbogsnotater, at det ikke er hele sandheden.

Ingrid børn

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Miracle Film

Hun har betalt en høj pris for at følge sin passion. Børnene klager ikke, men man fornemmer et uudtalt savn, som ikke kunne erstattes at barnepiger, tjenende ånder eller paparazzi fotografer, der alle var tro følgesvende gennem hele deres barndom. Det var hårdt at sige farvel til hende, når hun rejste ofte halve år ad gangen.

Hunde betyder meget for hende. Der er næsten ikke et privat filmklip af familien uden vi ser hvalpe, unge og gamle hunde boltre sig i familien.

Da hun bliver ældre kaster hun sig over teatret. Som hun lakonisk siger: Film er alt for afslørende. På teatret sidder folk langt fra én og man kan agere 10 til 15 år yngre.

Filmen er ikke sentimental men bevægende. Her er tale om en modig og beundringsværdig kvinde, der var langt før sin tid hvad angår sit syn på karriere, moderskab og kærlighed. Hun satsede på førstnævnte, nåede til tops og hendes børn er ifølge filmen stolte af hende. Pia siger: Hun var vidunderlig, livlig og sjov. Jeg ville blot ønske, at jeg kunne have haft mere af hende.

Manden bag filmen er den 76 årige prisvindende svenske filminstruktør, filmkritiker og forfatter Stig Björkman. Han modtog en pris for Ingrid ved Cannes Festivalen i år.

Gå ind og se denne hyldest til en dybt fascinerende stjerne. Kan varmt anbefales.




Trailer: Miracle Film

Instruktør: Stig Björkmans

Premiere: 27. august 2015