∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
To balletprogrammer med charmerende dans: “Ballet de luxe” og “Ballet og Bobler” hos Den Kongelige Ballet.
Den Kongelige Ballet havde for nylig premiere på ”Spar Dame”, en helaftensballet, hvor alt næsten var perfekt. 6 stjerner gav jeg, og alle, jeg kender, der siden har set balletten, har været henrykte. Men ellers kæmper balletten tilsyneladende med bl.a. programændringer, som fører til en række mindre programmer og sammensatte balletaftener. Det er der såmænd heller ikke noget forgjort i, men alligevel. Vi har jo institutionen Den Kongelige Ballet, korpset, skolen, traditionen – og den vil vi gerne beundre og læne os op ad som publikummer. Samtidigt kæmper teatret for at servere noget, publikum vil have og ministeriet ligeså, skønt de blot ser på regnearket. Og der står intet om kunst og blivende oplevelser.
Tilsyneladende er publikum nu en vigtig, måske altafgørende del af det hele, når Den Kongelige Ballet lægger repertoire.
En balletaften som ”Ballet de Luxe”, hvor hele første del blot er Bournonville-high lights, er vel lige noget publikum kan lide? Og når det så er Bournonville, er der jo ikke et øje tørt. Tænker teatret måske?
Bournonvilleafsnittet var pænt danset, javel, og for mig var udsnittet fra “Sylfiden” flot i den manglende dekoration med Bente Lykke Møllers grå kilte. Det fungerede godt og gjorde oplevelsen mere ”moderne”. Sværere var det måske med både ”Kermessen i Brügge” og ”Et folkesagn” i de ret traditionelle dragter – og så kan det hurtigt blive stemningsforladt.
Juveler. Rubiner. Den Kongelige Ballet. Foto: Costin Radu.
Mere skub kom der først, da Balanchines ”Rubiner” blev danset – en del af helaftenen ”Juveler”, som havde premiere sidste forår. Balletterne er fra 1960erne og bærer nok præg af det og synes måske en smule museale, selv om der er bravourdans over trinene. Stravinskijs musik er derimod simpelthen vidunderlig – uden tid. Men ”Rubiner” blev flot danset.
Pressebillede.
Efter anden pause, og publikum var godt trætte af pauserne, skal jeg hilse at sige, kom ”Etudes”, Harald Landers mesterværk. Dejligt at denne ballet er på repertoiret, og Thomas Lund er manden, der nu holder liv i den, også i udlandet, dog hjulpet af Landers tredje kone, Lise Lander.
Balletten med Riisagers indimellem alt for pompøse musik er spændende, men så svær at danse, at jeg ved hvert af de seneste nyere gensyn har haft fornemmelsen af, at balletten er for svær for korpset lige nu. Der skal mere kraft og præcision til. Det er jo ærgerligt. For sammen med Bournonville og et par af Flemming Flindts balletter er “Etudes” jo vores arvegods. Og så savner jeg den gamle dekoration af Erik Nordgreen. Men jeg ved ikke, om den af og til er på – eller helt sløjfet? Alligevel blev det alt i alt en fornøjelig aften.
Vertical Road. Pressebillede.
Og ligeså med nyeste påhit: ”Bobler og ballet”, et mixet program på en time med champagne i plasticglas, alvorlige ord fra Karen Lise Mynster og Inger Christensen, lidt klassisk musik og så fuld drøm på højtaleren og kroppene til den moderne ballet ”Vertical Road”. Men måske skulle der være en mere up to date intro før den moderne ballet for at gøre det hele mere homogent. For denne dag var uden æstetisk sammenhæng fra oplæsning over klassiske toner og videre til balletten “Vertical Road”.
Vertical Road. Pressebillede.
Her synes korpset at være på hjemmebane med Akram Khans koreografi. Den havde danmarkspremiere sidste forår og er nu en effektiv ballet, som kan række ud til nye publikummer. Balletten handler om renselse, men det synes uklart, om vi er i bibelland eller i det antikke Grækenland. Men indtrykkene er spændende: Den enkelte og gruppen, lederen overfor de mange og ikke mindst det ophøjede, som de kan strække armene op i mod. Flot stampet og danset denne tirsdag sen eftermiddag, mens solen bankede på vandoverfladen i Københavns Havn. For stedet var Skuespilhuset.
Al respekt for Den Kongelige Ballet. De kæmper for at nå publikum (og Kulturministeriet) – og snart er der festival: fra d.1- 9 Juni og herunder masser af udenomsarrangementer.
Ps: Jeg skriver ikke noget om de enkelte dansere, for der er næsten nye på hver aften.
Se info om balletfestivalen:
https://kglteater.dk/det-sker/sason-20172018/ballet/balletfestival/
Ekstra info:
Bournonville Divertissementer:
Sylfiden, Kermessen i Brügge og Et Folkesagn.
Koreografi: August Bournonville
Musik: Diverse komponister
Rubiner fra heleaftensprogrammet: Juveler.
Koreografi: George Balanchine
Musik: Igor Stravinsky
Kostumer: Karinska
Lysdesign: Thomas Bek Jensen
Etudes
Koreografi: Harald Lander
Musik: Knudåge Riisager
Kostumer: Lise Lander og Rikke Korfix
Kunstnerisk inspirator: Lise Lander
Iscenesat af Thomas Lund
Dirigent: Garrett Keast
Orkester: Det Kongelige Kapel
Det Kongelige Kapel akkompagnerer alle tre balletter.
Billetter: