Kulturkupeen

Balletgalla i Tivoli.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Balletgalla i Tivoli, maj 2022.

Det blev en af de smukke aftener i Tivoli. Forlystelseshaven fejrede lidt forsinket H.M. Dronningens 50 års regeringsjubilæum.  Og hvorfor nu det? Ikke så mærkeligt endda, for Dronningen har i de senere år skabt scenografi til flere af Pantomime Teatrets forestillinger, bl.a. ”Svinedrengen” og vigtigst – til Tivolis Koncertsal har Dronningen skabt en meget interessant ”Nøddeknækkeren”, hvor bl.a. H.C. Andersen er i centrum. Samtidigt ved det ganske land, at den alsidige Dronning ikke mindst er balletinteresseret.

Derfor denne balletgalla, hvor hele den voksne del af den kongelige familie samt venner af kongehuset var indbudt og så kunne ”almindelige” mennesker ellers købe billet lørdag  og  søndag eftermiddag.

Tivoli på gallaaftenen. Foto: US.

Programmet var flot og alligevel inden for det muliges grænser. Imponerende er det, at Tivoli og balletchefen Peter Bo Bendixen havde trukket på kontakter og venner. Derfor stod den legendariske koreograf og leder af Hamburg Ballett, John Neumeier, på scenen og bød velkommen. I programmet indgik i alt 5 af Neumeiers koreografier  –  men jeg savnede den charmerende  ”1963: Yesterday” – skabt i 1998 af John Neumeier til Det Kongelige Teater  over fire Beatles-melodier – bl.a. ”When I’m Sixty Four”. Til gengæld serveredes ganske mange andre pas de deux’er. Rygtet siger, at Beatles-balletten kommer på Pantomime Teatret snart.

 

Åbningsballetten var et velkomment gensyn med Ida Praetorius, der for øjeblikket danser i Hamborg. ”Hamlet 21” stod der bare i programmet, men  takket være google viste det sig, at det faktisk var baseret på den ”Amleth” som blev skabt til den Kongelige Ballet i 1985 og siden justeret 1997 og nu igen i 2021. Et trist, men også moderne historie om to elskende, hvor manden smutter.  Og det gør han faktisk i flere af de små balletuddrag aftenen bød på: Symptomatisk i en tid, hor kønsroller er til debat, og køn ikke er noget, der er ligeså sikkert som normalmeteren i Paris. Det føltes faktisk mærkeligt og fremmedartet, selv om dans og teater ofte  handler om kærlighed og sjældent den lykkelige, hyppigt den svære, den ulykkelige. Men at problemet kan koges ned til, at manden dropper kvinden til fordel for en anden mand, det er om ikke nyt, så markant, når det vises i så mange historier i løbet af et balletprogram.

I et sjovt uddrag fra  Kenneth Macmillans ”Carousel”, der oprindelig blev en fantastisk succes og endte på Broadway, dropper manden til sidst kvinden. Og det sker også yderst markant og med lidt for store armbevægelser og lidt for traurigt og voluminøst  hos Paul Lightfoot, der kalder det lille værk for et selvportræt. To mænd har en kvinde imellem sig.Kvinden resignerer, mens den ene mand til sidst ligger død eller måske er det blot i fosterstilling.

Den vittige stumfilmsagtige ”Meet Cute” fra Tivoliballetten er netop danset til seneste og sidste ombæring af ”Hübberiet” på Det Kongelige Teater. Temaet er det samme, men fra den muntre skuffe. En kvinde venter på en bænk, en sømand står langt væk i det andet hjørne af scenen og ordner sine klæ’r. Endnu en sømand kommer forbi, og kvinden tror, det er den udkårne, men nej.   Det hele slutter med, at de to sømænd vist får hinanden. Koreografien er af Robert Thomsen.

I uddraget fra ”Othello”, Neumeiers store ballet, som kommer på Det Kongelige Teater næste sæson, elsker hovedpersonerne som bekendt hinanden, og alligevel kvæler Othello i afmagt og jalousi Desdemona. Kærlighed og mord. Fint danset af Astrid Elbo og Ryan Tomash.

Aftenen var sandelig ikke kvindernes, men der er nok ingen, der har tænkt de i alt 12 balletuddrag sammen og forstået, hvor fatal en livsfilosofi facit var og er.

Tæppet i Tivolis koncertsal. Foto: US.

Aftenen var trods det triste udsagn imponerende med dansere fra så mange forskellige nationer. Fra New York kom et lidt for pænt uddrag af “En Skærsommernatsdrøm” med trin af Balanchine. På samme vis var gæsterne fra Pariseroperaen også lidt for højtidelige med uddrag fra ”Svanesøen”. Det havde måske været interessant, såfremt danserne havde haft en smule udstråling. Den sydkoreanske svane var helt død i ansigtet.

Selv om det gik slag i slag, endte programmet en smule trivielt, for der manglede det store udsving og scenografi. Det bliver hurtigt dødt med den lysende, ofte blå bagvæg, der i Balanchines ånd vælges i mangel af en rigtig scenografi.

Største overraskelse var faktisk Neumeiers ungdomsafdeling hjemme fra Hamborg. “Matthæuspassionen” med musik af Bach og sang ved barytonen Jens Søndergaard, der blot stod i sorte jeans og skjorte og sang, mens de unge dansere i flagrende hvide kostumer dansede elegisk. Copenhagen Phil, der en gang hed Sjællands Symfoniorkester,  spillede med Christian Øland som dirigent.  Måske aftenens mest bevægende bidrag.

Samme orkester klarede også musikken til flere andre af uddragene. Ellers var det den allestedsnærværende trio Vitruvi med Alexander McKenzie, Niklas Walentin og Jacob la Cour.  De er snart verdensberømte i dansk balletverden, når de optræder med Verdensballetten eller Kammerballetten. Intense er de, men usynlige kan de også være. Et meget fint og dansk bidrag til aftenen.

Danserne var et kapitel for sig. Alle ydede deres bedste, selv om man et par steder måske godt kunne se, at dette var noget der i næstsidste øjeblik var sat sammen.

Det kan ikke gentages for ofte, flot gået af Tivoli, men hvor er Det Kongelige Teater i denne sammenhæng?

Synd at kun et par tusinde oplevede forestillingen live.   For her var der dans og dansere ud over det almindelige. For er man balletgal, så giver Den Kongelige Ballet ikke megen næring for tiden. Mærkeligt nok. Næste år bliver det ikke meget bedre.  Jeg er snart på nippet til at købe et buskort til Hamborg for at følge med i Neumeiers repertoire. Den modne balletchef og koreograf er stadig sprællevende.

 

Forestillingen blev akkompagneret af Tivoli Copenhagen Phil og Trio Vitruvi under ledelse af Alexander McKenzie.

Medvirkende kompagnier
Hamburg Ballett
BundesJugendBallett
Royal Ballet
Paris Opera Ballet
New York City Ballet
Den Kongelige Ballet
Kammerballetten
Tivoli Balletteater

www.tivoli.dk

NBNBNB  Tivoli stillede ingen pressebilleder til rådighed – og på grund af ophavsret tør jeg ikke bruge andre billeder.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.