∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Cirkusrevyen – 2022.
Årets Cirkusrevy, 2022, bliver med fint overskud på sporet af de mange års gode traditioner. Flot på trods af forhindringer.
Vi er mange, der ikke kan leve uden Cirkusrevyen. For blandingen af landets bedste revyskuespillere og politisk satire, der spidder politikerne og tager lidt gas på normaldanskerne, er ikke til at stå for – og er en dejlig vitaminindsprøjtning.
I år har det været svært, ligesom i de seneste par år. Revyen har ikke alene skullet overkomme Coronaen som alle andre, men Cirkusrevyen har også måttet igennem et nødvendigt generationsskifte. Så farvel til den altid solbrune Ulf Pilgaard, som takkede af i 2021. I år skulle det være med det store udtræk et farvel til instruktøren og superkraften Lisbet Dahl. Men desværre blev Lisbet Dahl for en uges tid siden langtidssygemeldt.
Men der er solidaritet og ikke mindst kunstnerisk kraft i teltet, så mandag d.23. maj var der alligevel flot premiere nu med Pernille Schrøder som dynamisk stand-in for Lisbet Dahl og den allerede suveræne Merete Mærkedahl flankeret af de to mandlige revy-veteraner, Henrik Lykkegaard og Niels Olsen samt i Cirkusrevy-sammenhæng, debutanten Carsten Svendsen.
Skuespillerne kan deres kram, og det samme med maskører, kapelmesteren James Price, musikere og scenografen, Niels Secher. Det springende punkt i selv den mest professionelle revy er og bliver teksterne.
Cirkusrevyen, 2022, tegning af Claus Seidel.
Nemt er det ikke i år. Der er så meget, man ikke må le ad, men blot kan græde over: krigen i Ukraine og Coronaen, som aldrig synes at ende. Men først som sidst er vi blevet et samfund, hvor der er en masse små tabuer, #Metoo, kønskvotering, diversitetsspørgsmål, indvandring og oveni et par lokale, varme politiske sager som SMS’erne i Statsministeriet samt Forsvarsministeriet og Justitsministeriets mellemværende om FE og PET sagerne.
Cirkusrevyen, 2022, Foto: Henrik Petit.
Når alle disse oplagte emner er klassificeret som minerede områder, må jeg sige, at Cirkusrevyen har fået det bedste ud af situationen.
For at være konkret: Efter pausen kører revyen i smør, alle numre flyder afsted, og vi ler og klapper – mens tempoet og underholdningsgraden er i top. Første del er nok lidt for parcelhus- og ligusterhækagtig. Men måske kan der rykkes rundt på numrene.
Topscorer på min liste er Henrik Lykkegaards sketch om de midaldrende mænd i stramt cykeltøj. De behersker vejene, de indtager cafeerne, og hvor ser de altså fjogede ud. Men deres selvværd er i top. En morsom åbning, da de cykler igennem cirkusteltet. Her er det hele og ganske ufarligt!
Cirkusrevyen, 2022, Foto: Henrik Petit.
Afslutningsnummeret i første akt, med tekst af Adam Price og musik af broder James, er imponerende af Merete Mærkedahl, der portrætterer den siddende statsminister overbevisende og på kornet, siger jeg, der aldrig har mødt damen i virkeligheden, men kun kender hende fra skærmen. Mærkedahl kan synge og danse og bevæge sig som landets socialdemokratiske ”dronning”. Carsten Svendsen og Niels Olsen har ikke meget af gøre, for de er henholdsvis Venstre og De Konservatives partiformænd. Velklædte skødehunde, der trækkes afsted i slipset. Flot og faktisk lidt uhyggeligt billede.
Cirkusrevyen, 2022, Foto: Henrik Petit.
Det kan være svært at være satirisk i denne tid. Men det lykkes fint for Pernille Schrøder som jogging-damen, der skal downloade en app, som bliver ved med at kræve noget nyt og ligeså som almindelig dansker, der skal skifte NemID med MitID – eller hvad dælen det hedder for tiden. Også Lykkegaards monolog om den hjemsendte herlovianer-dreng, der er for farlig forældrene, synes frisk på fad og lige i øjet.
Tak til Cirkusrevyen og Torben Træsko, der også i år har trodset alle farer og forhindringer. Men ærgerligt, at vi har en samfundsmæssig situation, man ikke må eller kan satirisere over. For der er nu ikke noget så godt som et eller flere skæve smil af vor fælles, politiske situation.
Medvirkende:
Pernille Schrøder
Niels Olsen
Henrik Lykkegaard
Merete Mærkedahl
Carsten Svendsen