Kulturkupeen

BEDRE TIDER

∗∗∗∗

Anmeldelse af Eva Zierau.

Vi befinder os i provinsen. Her bor bageren Vagn(Lars Brygmann), der har mistet sin kone for et halvt år siden. Hans tre voksne sønner, Oskar(Ari Alexander), Karl(Sebstian Jessen) og Lukas (Andreas Jessen) bor i København er på besøg hos deres far. Lukas lider af tilbagevendende depressioner, men er inde i en bedre periode. Ved et tilfælde finder brødrene ud af, at deres fars bageri er truet af lukning og konkurs.

Plakat: SF STUDIOS

Bageriet, som Vagn har drevet sammen med sin kone, drengenes mor, er efter hendes død blevet hans faste holdepunkt i tilværelsen. Han kan ikke forestille sig et liv uden. Hans arbejde er blevet hele hans liv og hans kontakt med omverdenen.

Vagn har for mange år siden vundet en konkurrence om at lave verdens største romkugle, hvilket afstedkom mange nye kunder i bageriet. Spørgsmålet er, om han kan gentage succesen fra dengang. Han vil nu slå rekorden for verdens største træstamme. Brødrene indvilger i at hjælpe, mens de selv hver især bearbejder sorgen over tabet af deres mor.

BEDRE TIDER er i bund og grund en lidt finurlig historie, som filmens Instruktør og manuskriptforfatter Milaz Schwartz Avaz selv har fundet på.

Foto: SF STUDIOS

Det er en film om at bearbejde sorg. Faren og de tre sønner gør det hver på deres måde. Historien udforsker, hvordan forskellige mennesker, her brødre med samme opvækst, reagerer på livets udfordringer.

Lars Brygmann spiller med stor følsomhed den sorgramte Vagn. Hans underspillede facon, virker autentisk. Man føler med ham. De tre sønner har som han svært ved at acceptere morens død.

Foto: SF STUDIOS

Instruktøren Milad Schwartz Avaz siger: Denne film er ikke blot et komedie drama, men en fortælling om tilpasning, modstand og modet til at omfavne forandring. Jeg er som barn vokset op af selvstændige indvandrere, så evnen til forandring har været livsnødvendig.

BEDRE TIDER er en film om de nære familierelationer. En hyldest til evnen til at tilpasse sig, når livet går en imod. En film, der giver stof til eftertanke.

Instruktør: Milad Schwartz Avaz




Trailer: SF STUDIOS

Premiere: 21. december 2023

Varighed: 105 min

Censur: Frarådes børn under 7 år

BEDRE TIDER får premiere i 83 biografer landet over

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *