∗∗∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
Skuffende toer om Boss Baby.
Boss Baby er tilbage.Tegnefilmen fra 2017, der handlede om søskendejalousi mellem den syvårige Tim og hans lillebror Boss Baby alias Ted, der en dag kom anstigende, ikke som børn gør normalt med storken, men i en taxa iført sort jakkesæt og attachemappe, talte som en voksen, kostede rundt med Tim, elskede dobbelt expresso og sushi og kun legede barn, når forældrene var til stede.
Foto: UIP
Nu er de begge blevet voksne. Tim er hjemmegående far til to børn, mens mor Carol er familiens skaffedyr. Ted er blevet direktør for en stor investeringsfond. De to brødres verdener kan ikke være mere forskellige. De har ikke set hinanden i årevis. Tims datter Tabita på 7 år, har store ambitioner om at bliver nr. et i sin klasse på en prestigefyldt eliteskole, så hun kan få en karriere og tjene lige så mange penge som onkel Ted. Tims yngste datter Tina har andre planer. Hun vil forhindre den onde Dr. Armstrong i at overtage Verdensherredømmet. Da de rivaliserende brødre bliver opmærksom på risikoen for det, udtænker de en fælles hemmelig mission for at forhindre Dr. Armstrong i sit forehavende. Der er bare den hage ved det, at det kræver, at de to brødre må gå i barndom igen.
Den første Boss Baby film var fornyende, sjov og charmerende. Det kan man desværre ikke sige om toeren. Da jeg var inde og se filmen, havde jeg tre piger på 8, 9 og 10 år med. De havde set den første film, som de var vilde med. Det var de ikke rigtigt med toeren. Den var for forvirrende syntes de. Og jeg må give dem ret.
Plakat: UIP
Boss baby: Det bliver i familien lever ikke op til etteren. Den mangler den originalitet, charme og varme som den første film, trods et hæsblæsende tempo, kunne mønstre. Der er tale om et sandt bombardement af action scener. Det er der børn, der sikkert synes er synes er sejt, men i længden bliver det for ensformigt.
Filmen er produceret under Covid-19 pandemien, så teamet har i vid udstrækning arbejdet fra hjemmearbejdspladser. Det er lidt sjovt at tænke på, at det rent faktisk kan lade sig gøre at lave en så stor produktion, når man er i isolation.
Filmen handler grundlæggende om at række ud efter familiemedlemmer, som man måske ikke har set i en årrække. Instruktøren Tom McGrath siger, at han har hentet inspiration til filmen i sit eget liv. Han så en lang periode ikke sin bror. Han siger:Ville det ikke være en god ide at ringe til din mor, din far eller nogle af dine søskende og glemme det der dumme skænderi, som forårsagede et brud? Det kan man jo kun bifalde. Bare fordi man er voksen behøver man jo ikke vokse fra hinanden. Moralen er, at barndommen ikke varer i evigt. Det gør familien.
Et godt budskab kan imidlertid ikke gøre op for en ustruktureret, rodet men visuelt flot film.
Instruktør: Tom Mcgrath
Trailer: UIP
Plakat:UIP
Premiere: 14. oktober 2021
Censur: Fra syv år