Kulturkupeen

Brødrene Løvehjerte. Børne- og familieteater på Det Kongelige Teater.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Brødrene Løvehjerte – børne- og familieteater på Det Kongelige Teater.

Historien om Brødrene Løvehjerte kan hurtigt blive både sentimental og uinteressant. Men i instruktøren Thomas Bendixens version på Skuespilhusets store scene lykkes balancen takket være det rette mix af bløde toner, action og tindrende flotte billeder på bagvæg og gulv. Indimellem suges man ind i en verden hinsides tid. Det er utroligt, hvad moderne teknik kan. Her lykkes videodesigneren Tal Rosner og 3D manden David Schepherd over al måde med flotte visuelle skift, som holder historien kørende, når de forskellige fantasiverdener mødes.  Videoteknikken får måske også de yngre aldersgrupper til forstå, at dette ikke er virkelighed, men det pure opspind.

Brødrene Løvehjerte. Det Kongelige Teater. 2019. Foto: Miklos Szabo.

Historien er vist velkendt for de fleste. Astrid Lindgren ville i 1970-erne gerne skrive om døden og kærligheden, så børn ikke skulle blive bange. Hun lod et par brødre få hver sin skæbne: den ene bleg og syg – den anden stærk og sund. Men den sunde dør, og hurtigt følger den syge ham i dødsriget, der tilsyneladende minder om slaraffenland. Men nej, for også der ligger det onde på lur af det gode, og så må brødrene kæmpe sammen.

Brødrene Løvehjerte. Det Kongelige Teater. 2019. Foto: Miklos Szabo.

’Brødrene Løvehjerte” kan sikkert forklares og fortolkes på alle mulige måder, og egentlig er jeg slet ikke enig med historiens motto: ”Nogle gange må man gøre ting, også selv om det er farligt”.

Netop disse ord siges flere gange, og den skrøbelige Karl følger derfor den stærke Jonatan. Men til allersidst i denne version synes det at gå for vidt – og slutningen virker faktisk som et bevidst selvmord. Det er jo lidt uheldigt, hvis mange tusinde uskyldige sjæle går i Det Kongelige Teater og efter et par timer er rede til at vove alt – blot for at vise sig.

Brødrene Løvehjerte. Det Kongelige Teater. 2019. Foto: Miklos Szabo.

Den allestedsnærværende Morten Hee Andersen som skrøbelige Karl spiller fint og lavmælt, dog måske lidt for moderne i sproget med tryk på hvert et ord – Alvin Olid Bursøe er stærke Jonatan med et stort smil. Udenom kæmper en kreds af granvoksne skuespillere. De synes at more sig og giver derfor hele armen i Karin Betz’ farvestålende kostumer.

En forestilling for børn og familier.Takket være et kraftigt mådehold i det sentimentale er der vist slet ikke brug for lommetørklæder. Godt gået af Thomas Bendixen og co.

…..

Dramatisering: Line Mørkeby

Iscenesættelse: Thomas Bendixen

Videodesign: Tal Rosner

Scenografi og kostumer: Karin Betz

3D animationsinstruktør: David Shepherd

Lysdesign: Nicolaj Daniel Hommelhoff

Lyddesign: Jonas Vest

Komponist: Kristian Eidnes Andersen

Medvirkende:

Morten Hee Andersen

Alvin Olid Bursøe

Mette Maria Ahrenkiel

Martin Dupont

Bjarne Antonisen

Martin Bo Lindsten

Christiane G Koch

Sigurd Holmen le Dous

Peter Christoffersen

www.kgl.teater.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.