∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af bogen af Ulla Strømberg.
C.A. Jensen – den glemte portrætmester
Ny bog og udstilling på Frederiksborg Slot.
C.A. Jensen – den glemte portrætmester. Ny bog i tilknytning til udstillingen: Elsket og udskældt – Portrætmesteren C.A. Jensen på Frederiksborg (Slot) Nationalhistorisk Museum.
Stor og flot bog, der ikke prætenderer andet end at ville formidle den lidt oversete portrætmaler C.A. Jensen (1792-1870). Det gør læsningen behagelig, at de mange kunsthistorikere ikke skal leve op til en anonym censor (fagfællebedømmer), men kan lade ren fortællelyst lyse ud af siderne til glæde for læserne. En velredigeret bog om en interessant periode i begyndelsen af 1800-tallet af Mette Houlberg Rung og Lone Kølle Martinsen med de nødvendige noter, en tidslinje og litteraturliste.
C.A. Jensen er nu ikke helt overset, da et portræt, malet i 1827, med tre børn fra familien Puggard, i 2019 fik hammerslag hos Bruun Rasmussen på 1.3 million kr – to-tre gange vurderingen og er nu endt på Øregaard Museum.
C.A. Jensen var født i Slesvig, nær Husum, en del af Danmark i 1792, men det københavnske parnas opfattede ham nogle årtier senere som tysksindet. Det kom til at besegle hans karriere som maler og betød, at han allerede i 1858 lagde penslerne af bare mismod og mangel på opgaver inden for portrætmaleri.
For en portrætmaler arbejder jo primært på bestilling, og det var ikke mindst af betydning for en mand med 9 børn.
C.A. Jensen var flittig og rejseivrig. Han drog til København for at gå på Akademiet, og det lykkedes ham i 1824 at blive medlem af Akademiet. I de følgende år var han som portrætmaler meget efterspurgt af de højeste klasser i det danske samfund. Også kongelige portrætterede han.
Men kunsthistorikeren N.L. Høyen, som tilsyneladende fik mere og mere magt som professor og kritiker, angreb gang på gang C.A. Jensen for at være en ringe maler, der havde for store strøg med penslen – og ligeså skyggerne syntes overfladiske. At Jensen også var tysk orienteret takket være sin opvækst førte med årene til, at han blev helt udelukket af Akademiet og tillige latterliggjort med øgenavnet ”klatmaleren” i bladet Corsaren, der som bekendt gik i nærkamp med udvalgte personer.
Jensen evnede i sine portrætter at komme tæt på personerne og netop ikke afbilde folk som glansbilleder. En sorg eller blot iboende alvor lyser ud af selvportrættet fra 1815, men smukt er det med nogle få (klassiske) lysende steder: pande og hånd.
En eftertænksomhed og faktisk også “sorg eller reflektion” ses i et velkomponeret portræt af den modne Bertel Thorvaldsen med medaljer på jakkebrystet – fra 1839.
En lidt spidsnæset Adam Oehlenschläger dukker frem af en mørk, skitseagtig baggrund. Portrættet er i det hele taget malet med den løse og brede pensel, som gør afbildningen mere sand. Heller ikke Oehlenschläger synes så selvsmagende og veltilfreds, som han ellers fremstår på samtidige portrætter – snarere resignerende.
Bogen får udmærket og kort beskrevet den politiske situation i både Danmark og udlandet, i en tid med revolutioner i Frankrig, Treårskrigen etc.
C.A. Jensen rejste ifølge den gode tidstavle i bogen overraskende meget: som helt ung for at uddanne sig, siden som etableret og anerkendt portrætmaler i årene omkring 1830 og de følgende år for at skabe et større kundeunderlag.
Den unge Jensen lærte i Italien de store mestre at kende og kopierede deres værker. Siden blev det til mange rejser rundt i Tyskland, flere ture til England og på et tidspunkt helt til Rusland, for at samle det fornødne antal portrætbestillinger.
Bogens forskellige artikler berører flere emner af også mere kulturhistorisk art. De er alle meget velskrevne, og flere portrætbeskrivelser er både vittige og lærerige. Lidt malplacerede fotos af møbler og deslige samt korte tekster synes af være fra udstillingens plancher, men forvirrer i bogen.
Det springende punkt er Jensens malemåde, som N.L. Høyen angreb. Stilen blev anset for uakademisk, men var vel netop ”moderne” og kunne signalere, at C.A. Jensen faktisk var forud for sin tid. Der henvises bl.a. til den modstand som Delacroix også kunne mærke og som altid har præget kunsthistorien med kampe imellem forskellige fraktioner.
Det er naturligt, at Frederiksborg Slot viser C.A. Jensen–udstillingen. For det første leder flere hundrede danske kunsthistorikere hele tiden efter overset kunstnere og ”nye vinkler”. I de seneste år er vi blevet bombarderet med oversete, kvindelige kunstneres frembringelser. Samtidigt rummer Frederiksborg som den nationale danske portrætsamling mere end hundrede værker af C.A. Jensen. Derfor synes det naturligt at vise hans værker samlet.
Bogen med de smukke farvegengivelser og adskillige nærstudier kan godt stå alene, men udstillingen åbner d.24.5. 24 og varer til september.
C.A. Jensens skæbne er endnu et eksempel på, at det ikke er nok at være talentfuld, dygtig og flittig. Har man ikke de rette venner, og er man i øvrigt født det forkerte sted i forhold til tidsånden, er det næsten håbløst at få et tilfredsstillende livsforløb.
C.A. Jensens outsidersituation lyder aktuel i vor nutidige ører, anno 2024, med en helt ny og alt for tydelig ubalance i verden og på det mere lokale plan. Det gør kun mødet med ham som maler og menneske endnu mere relevant.
Udstilling på Frederiksborg Slot åbner d.24.5.2024
Bogen – udgivet i samarbejde med museet og forlaget Strandberg Publishing udkommer d.24.5.2024
C.A. Jensen – Den glemte portrætmester
Af Mette Houlberg Rung og Lone Kølle Martinsen (red.)
Udgivelse: 24. maj 2024
Sidetal: 256