∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Stjerner på scenen derude i teltet, dog uden glimt i numrene.
Cirkusrevyen, Andreas Mogensen og mor – alle pressefotos af Henrik Petit.
Det store maskineri er sat i gang og kører endnu en sæson på Bakken. Årets Cirkusrevy er som forventet flot, overdådig og manglede ved premieren ikke noget af hverken Vedbæk Pigegarde, roser til alle eller en kendisrække, der siger spar to.
Men kan man blive ved med hvert år skabe satiriske pletskud og underfundige analyser af nutids-danmark?
Jeg har i de senere år været en stor beundrer af Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard og de andres evne til med præcise stik og ord, skrevet af Carl Erik Sørensen, at dissekere Normal-danmark. For år tilbage: Ditte Hansens Helle Thorning og Lisbet Dahls Lille Lars fra Græsted og Ulf Pilgaards emininente karikaturer af det danske kongehus. Det var sublimt første og anden gang. Nu skal det gentages med nye ord, nye vinkler, nye detaljer.
Lisbet Dahl er igen Lars Løkke, men tænderne er ikke så skarpe og slet ikke Henrik Lykkegaards Kristian Thulesen Dahl, Lisbet Dahls Pia Kjærsgaard, Lise Baastrups Inger Støjberg eller Pilgaards dronning, der sidder og fumler med papirerne og har fået dem godt blandet med diverse huskesedler til og fra ægtemanden, der ikke vil makke ret længere. Det er sjovt, man ler og klapper, men gentagelse er og bliver det uden ekstra dybde og farlighed.
. Foto: Henrik Petit
Lise Baatrup er debutant på Bakken, og det gør hun med stor overbevisning. Effektivt spil, flot sangstemme og med benene plantet i jorden. Især i et af de første numre. Hun er hemmeligt forelsket i Søren Pind. En uskyldig tekst, hvor alt fungerer optimalt, inklusive James Price’s musik, der ellers i år kan synes lidt mat(?)
Revyens bedste nummer i 2016.
Foto: Henrik Petit. årets Cirkusrevydebutant- Lisa Baastrup i et nummer om at være single.
Også et synge-dansenummer om hele Danmarks Andreas Mogensen og hans nydelige moder går til sidst hjem, så det er en fryd, men starter musikalsk blegt. Netop her, med rumdragter og hilsen til mor, bliver det flotte kor inddraget. Ellers er kordanserne blot staffage med helt selvstændige numre. Fikst og moderne koreograferet, men uden sammenhæng med det ”Danmark for alle”, som fortsat er revyens skydeskive.
Foto: Henrik Petit. Lisbet Dahl som Pia Kjærsgaard med koret. Bemærk scenografien – flot med fine baggrundsbilleder af scenografen Niels Secher.
Revyen starter med det store spørgsmål om flygtninge. Men med diplomatiske gebærder og en forståelig angst for at provokere, bliver nummereret acceptabelt uden at løfte taget. Og sådan må det være. Det farlige kan man jo ikke gøre grin med uden at genere i hvert fald nogle – og så kan der ikke sælges 120.000 billetter på forhånd!
Årets revy afrundes med en hyldest til Alletiders Dirch, der netop ville være blevet 90 år. Om et par uger vil det lange nummer, fremført i perfektsiddende lyse habitter, nok fænge, men netop ved premieren, d.19.5., dagen efter, at DR i overmål havde sendt Dirch Passer-filmglimt og -revyklip, var det svært at abstrahere fra den ægte vare. Om et par uger er Dirch himself glemt, og så er det en underholdende afslutning på årets revy.
Stor velfortjent applaus til stjernerne på scenen: Niels Ellegaard, Henrik Lykkegaard, Lise Båstrup, Ulf Pilgaard og Lisbet Dahl, mens emnerne og teksterne godt kan tåle en make over.
Måske er vores liv ikke sjovere end årets numre giver udtryk for, og så er det jo vores egen skyld, at revyen ikke kan rive tæppet væk under os – denne gang.
Henrik Lykkegaard,Lise Baastrup, Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard, Niels Ellegaard
Instruktør Lisbet Dahl
Scenograf Niels Secher
Kapelmester James Price
Koreograf René Vinther
Kostumier Henrik Børgesen
Billeder af fotograf Henrik Petit