Kulturkupeen

Corona-monologerne og andre aktiviteter på de danske teatre.

Kommentar af Ulla Strømberg.

Corona-krisen og nye aktiviteter på de danske teatre.

Situationen er næsten for sørgelig til at man orker at beskrive den.  Alle ved det jo, og oveni er teatrene stadig lukkede og uden dato for en genåbning.

Med en imponerende overlevelsesenergi prøver flere teatre at holde kontakten vedlige med publikum. Det er al ære værd. Nogle sender samtaler, andre oplæsninger, mens Teater Republique (og Østre Gasværk) i et par uger har reklameret med Corona-monologer. Egentlig ikke spor indbydende. For har vi ikke brug for noget mere opløftende?

Indrømmet, jeg har ikke haft behov for at høre mere om Corona efter daglige pressemøder og ikke mindst de utallige kloge-Aager i aviser og på TV. Men endelig fik jeg hul på dem. Og monologerne ligger lige til gratis aflytning på teatrets hjemmeside: www.osterbroteater.dk.

En række udvalgte forfattere og dramatikere har fået tilbud om at skrive en Corona-monolog på ca. 8 minutter – og så har en række skuespillere fået til opgave at fremsige en monolog hjemme i privaten.

Selv om forfatterne er meget forskellige, er der kommet et overraskende homogent output ud af besværet. Næsten for ens, bortset fra at Madame Nielsens tekst skiller sig ud og bliver meget beckettsk i Ellen Hilllingsøs fortolkning: Alt holder op, sætninger, ord etc..

Flere af de andre monologer fremsiges med indimellem skingre stemmer på randen af undergang af bl.a. skuespilleren Danica Curcic og Signe Egholm, mens Tammi Øst, som er den seneste, beretter om barndomsminder eller snarere barndomstraumer.  Thomas Korsgaards monolog om en ensom fyr, der tænker på sin udkårne fyr, synes til gengæld overraskende triviel og kunne være hentet fra Facebook.

Den monolog, som synes at have et anderledes drive og ikke mindst en smule humor er med Ida Cæcilie Rasmussen og skrevet af Christine Hagen: ”Tak for sidst, Shithead”. Her møder vi en ærlig, frustreret og næsten autentisk kvinde formidlet helt uden sminke, også i overført betydning, af Ida Cecilie Rasmussen. Et par bemærkninger bed jeg mærke i: ”Jeg gad godt sige noget megaklogt om Covid….”  Og et minut senere: ”Det er jo ikke sådan, at man pludselig bliver professor, fordi der kommer en virus…”.”      ” – At monologen så til sidst kører lidt skævt og bliver forholdsvis ulækker, må man tage med, eller stoppe, når monologen nærmer sig en tankstation.

 

 

 

Denne monolog viser ikke kun en ganske almindelig kvinde, monologen demonstrerer også på eksemplarisk vis, hvordan alle for tiden går rundt og gentager de samme udsagn, som er hørt på de pressemøder, der serveres dagligt og som fordøjes autoritetstro af os. Samtidig stopfodres vi med såkaldte eksperter på alt fra medicin, til trivsel, økonomi, psykologi og nu børn m.m. Det meste kan man i øvrigt tænke sig til, hvis man bruger sin sunde fornuft, men medierne har tilsyneladende pligt til, at gøre brug af universiteternes specialister inden for mange forskellige bløde videnskaber. Andre gør det næppe. Tænk, hvor er der mange specialister i DK, og de fleste offentligt ansatte.

Det synes i øvrigt som om mange kultur- og medievirksomheder griber krisen an på samme vis. De betragter os andre (eller er det blot deres egne, små egoer)  og tror, at det vi har brug for er lidt blød oplysning og hard core lommefilosofi omkring begrebet krise, katastrofe, karantæne, etc., som om vi ikke selv kan finde det i (fag)litteraturen og i musikken.

Måske har vi i stedet for ord og emner som Corona og krise mere brug for lidt begavet glemsel, som bl.a. fås via den kunst, der ikke kredser om død, dommedag og undergang.

Men initiativet fra Teater Republique er godt og al ære værd.

Betty Nansen Teatret har en miniføljeton om husdramatikeren Line Knutzon, der skal skrive et stykke til teatret. Det er små sekvenser, som ligger på teatrets facebookprofil.  Så vidt jeg kan se, er der kun tre afsnit indtil videre. Det er grotesk og sjovt, nej urkomisk, ironisk og lattervækkende, når Line Knutzon afslører dramatikerens arbejdsproces.  ”Jeg skriver en scene om dagen”, lover hun teaterdirektør  Elisa Kragerup i første afsnit. Sådan går det ikke, men den lille serie giver os andre en smule glemsel for en stund.  Kan anbefale det.

Og så er der Det Kongelige Teater, som har lagt en række af teatrets  produktioner fra de senere år på nettet – via teatrets hjemmeside under EXTRA og nyproduceret spillet på nettet: ”Karantæne”. Anbefalelsesværdigt- ikke mindst for spillet og ironien. Anbefalede spillet for et par uger siden. Alt på teatrets hjemmeside.

Og er man til teater – glem ikke DR´s Bonanza afdeling – hvor man bl.a. kan finde ”Indenfor Murere” med Poul Reumert og Clara Pontoppidan.   Her handler det for øvrigt også en smule om isolation, men sandelig ikke om glemsel!

Coronamonologerne – nye tekster af

Christina Hagen, Madame Nielsen, Jokum Rohde, Thomas Korsgaard, Kristina Stoltz, Pia Juul, Anna Bro, Tine Høeg, Naiha Khiljee, Tomas Lagermand Ludme, Bisse, Jenny Lund Madsen, Suzanne Brøgger, m.fl.

Fremført og indspillet af

Ida Cæcilie Rasmussen, Ellen Hillingsø, Anders Budde Christensen, Signe Egholm, Morten Hee, Danica Curcic, Ellaha Lack, Benedikte Hansen, Tammi Øst, Lise Baastrup, m.fl.

www.osterbroteater.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.