∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Corydong – 2. del af Projekt Gemmebogen – gæstespil på Teater Grob.
Titlen siger det hele: Den tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon er hovedpersonen i dette underholdende og velspillede debatstykke om DONG, hvor hans egne (skræmmende) ord får lov at indlede og afslutte.
Corydong. 2019. Plakat.
Forestillingen ”Corydong” er nr. to i en serie på tre i ”Glemmebogen” – efter idé af Ina Miriam Rosenbaum. Her tages fat om såkaldte “møgsager” på Christiansborg.
Det er en meget uhyggelig oplevelse at få genfortalt de fatale hændelser, der ledte op til frasalget af 19 % af det statsejede energiselskab: Dong i 2014. I dag hedder virksomheden Ørsted. Køberen var det lidt blakkede internationale firma Goldman Sachs, som kun erhvervslivets stræbere kan sige formildende ting om. Goldman Sachs solgte i øvrigt deres andel videre et par år efter for at indkassere en gevinst, der mere end fordoblede deres investering.
Corydong, Teater Grob. Foto: Ea Verdoner.
”Corydong” er ikke mindst en uhyggelig oplevelse i disse dage, kort før et nyt folketingvalg. For skurken, skurkene, er for en gangs skyld ikke kun personer til højre i det politiske spektrum. Nej, en af skurkene er den daværende socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon, sidenhen konsulent hos McKinsey og i dag chefredaktør på Dagbladet Børsen. I forestillingens forbryderalbum sidder dog også diverse topembedsmænd samt erhvervsledere. Men de er jo ikke politikere og derfor sværere at klandre.
Hvad skal man tro? Hvem skal man tro på? Hvor skal man sætte sit kryds, hvis man vil Danmark og danskerne det bedste?
Corydong, Teater Grob. Foto: Ea Verdoner.
Med frasalget af 1/5 af Dong, forsvandt lidt af den danske nationalforståelse, præcis som frasalget af Postdanmark, Københavns Lufthavn etc. Og ydmygelserne synes at fortsætte.
Alt det og mere rummer det underholdende og glimrende stykke, skrevet af forfatteren Henrik Szklany.
Det er politisk debatteater i gammel iklædning, men det gør ikke forestillingen ringere. Den er fremragende på sine egne præmisser. Med to habitklædte, meget forskellige skuespillere på scenen og nogle få rekvisitter i form af papirdynger, en tavle med kridt og diverse slips og hatte lykkes det at fremmane et persongalleri, der sjovt nok kun består af MÆND. Gammeldags agitpropteater, men drejet nogle grader til højre i det politiske spektrum.
Kristian Halken tager charmerende og frastødende fat om figurerne Bjarne Corydon og Anders Eldrup, tidl. direktør i Dong, mens InaMiriam Rosenbaum virtuost spiller et stort galleri, bl.a. Eldrups efterfølger Henrik Poulsen, en lallende ung, naiv socialdemokrat, ”amerikaneren” Goldman Sachs i kameluldsfrakke samt ikke mindst med krone på hovedet og slængkappe og nasal krukket stemme: erhvervsmanden Fritz Schur. Han, som i øvrigt fik alle sine poster direkte af partiet Venstre, fremstilles i endnu højere grad end Corydon som lidt af en skamplet på dansk erhvervsliv, ikke mindst mens han er bestyrelsesformand for Dong.
Corydong, Teater Grob. Foto: Ea Verdoner.
Historien og historierne er desværre ikke pure opspind. Tværtimod. De er tydeligt dokumenteret af ikke mindst en lang række avisartikler og et par dokumentariske bøger om henholdsvis Fritz Schur, ”Kammerherrens nye klær” fra 2012 og den gennemdokumenterede bog af journalisten Anders-Peter Mathiasen: ”Det bedste Bud” fra 2015. Her beskrives hændelsesforløbet op til frasalget på 19% af den danske statsejede virksomhed Dong til det internationale firma Goldman Sachs, mens efterspillet med de stigende kurser i 2016 og fremefter naturligvis ikke er med. Men stykket fortæller derom.
Forestillingen holder fokus og forfalder ikke til at fortælle den ellers pikante historie om regeringssammenbruddet mellem S, SF og de radikale efter frasalget. Det kostede som bekendt SF ministerposter samt den daværende formands fald: Anette Wilhelmsen. SF’s bagland kunne godt se, at noget var rivende galt. Andre lod bare stå til. Men selv i socialdemokratiske kredse var der uro, og teaterforestillingen har imponerende nok den tidl. socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen som konsulent – sammen med journalisten Anders-Peter Mathiasen.
Teatret som redskab er en sjov størrelse. Vi kan glæde os over, at der er nogle, som tager et samfundsmæssigt problem op, twister det lidt, så vi både ler og græder på samme tid. Men rykker det? Næppe. Det ved vi desværre alt for godt fra tidligere projekter, bl.a. Peter Larsens stykke om Tamilsagen.
Men her, d.1. juni 2019, hvor vi i døgndrift får ørerne tudet fulde af ord og løfter fra politikere fra både højre og venstre – burde vi være kloge nok og råbe op: ”Hov! Stop! Det kan godt være I selv tror på det, I siger. Men I er overfladiske og drevet af ønsket om magt, indflydelse og mammon ( ministerbiler, kontorer, sekretærer og først som sidst pensionsordninger for folkevalgte).
Corydong er derfor et vigtigt, underholdende og også tragikomisk indlæg i den evige samfundsdebat. Gid disse afsløringer ville få konsekvenser.
CORYDONG
Dramatiker: Henrik Szklany
Instruktør: Liv Helm
Scenograf: Signe Krogh.
Baggrund: Anders-Peter Mathiasens bog om DONG; ‘Det bedste bud’, Peoples Press (2015).
Skuespillere: Kristian Halken og Ina-Miriam Rosenbaum.
I forestillingens 2. akt medvirker endvidere journalist Sofie Buch Hoyer og en særligt inviteret gæst.
Gæsterne er:
31/5: Magnus Barsøe, debatredaktør på Finans
1/6 (kl. 16): David Rehling, journalist på Information
1/6 (kl. 20): Anders-Peter Mathiasen, journalist, forfatter til bogen ‘Det bedste bud’ om salget af DONG og konsulent på forestillingen
3/6: Niels Lunde, chefredaktør på Børsen
4/6: Poul Nyrup Rasmussen, tidl. statsminister og konsulent på forestillingen
5/6: Mogens Rüdiger, professor ved Aalborg Universitet
6/6: Poul Nyrup Rasmussen
7/6: Pelle Dragsted, til den tid forhenværende MF og finansordfører for Enhedslisten
8/6: Robert Spliid, ekstern lektor ved CBS