∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Damen med de blå tænder på Folketeatrets turné og i en periode i Nørregade i København.

Hallo hallo til Politiken Plus og alle de andre plus 60 årige, der engang var trofaste Information- eller Politiken-abonnenter.

Damen med de blå tænder. Folketeatret. 2023. Mette Horn. Tegning af Claus Seidel.

For sjældent har jeg set et teaterforestilling, der i den grad lukker om sig selv i en egen tro på at repræsentere alle, men kun henvender sig til en mindre segment af kvinder over 60 år fra Hovedstaden og større byer.

Det er synd. For skuespilleren Mette Horn er stadig god i den rolle, hun tidligere med succes har spillet i gruppen: Emmas Dilemma: en snalret dame, der drikker rødvin og engang stod på venstrefløjen og i øvrigt har en mening om det meste.

Er det sjovt i dag?  Nej ikke længere. For verden er en anden. Men Lotte Svendsen, der har skrevet denne teatertekst til turné, har vist siddet for nedlukkede gardiner eller gået rundt til middage hos selvsmagende, pensionerede meningsdannere i det indre København. Inger Støjberg havde måske alligevel ret, da hun talte om salonerne-. Men frygt dem ikke, for disse saloner, fyldt med snakkende pensionister,  har ingen indflydelse.

Hvem interesserer sig for eller ved hvem Georg Metz er? Eller Mette Davidsen Nielsen?  Carsten Jensen måske og Lisette fra fagbevægelsen samt Jørgen Leth. Men har de ikke alle det til fælles, at de er fortid?

Det er en kendt skabelon, der er taget. Fruen, der drikker rødvin  har inviteret til selskab, og før gæsterne kommer, fortæller hun  tjeneren (og os), hvem de forskellige Politiken-kendisser er. Men de kommer jo ikke, selv om afbuddene først arriverer hen ad vejen. For at det ikke skal være løgn, dør en af de gæster, der ikke er kommet og  havner alligevel på bordet. Det er absurd, en hallucination, men heller ikke spor morsomt.

Dramaturgisk virker det hele meget ufærdigt og ganske rodet. Det betyder desværre også, at de tre andre skuespillere, Christiane Bjørg Nielsen, Sophie Marie Jeppesen  og Torben Steno  slet ikke får plads. Instruktøren Christoffer Berdal har måske givet op og udnytter  i hvert fald ikke de musikalske muligheder og evner, der ligger hos disse skuespillere. Det er synd og også dumt.

Forestillingen er skabt til turné og har vist solgt godt, men gad vide, hvordan det vil gå, når ”Damen med de blå tænder” kommer uden for Politiken-land  (for det findes altså) og skal klare sig på egne præmisser, hvor Bobi-bar,  spelt, Irma, Filminstituttet og Prinsessegade  er komplet uinteressante størrelser.

Den ringe tekst og svage dramaturgi ødelægger desværre en del af helhedsoplevelsen. Synd for de medvirkende.

www.folketeatret.dk