Kulturkupeen

Dansedybet på Teater Sort/Hvid i København.

 

Kommenteret af Ulla Strømberg.

Dansedybet på Teater Sort/Hvid i København.

En gang imellem kan man opleve, at man er gået forkert i byen.

”Dansedybet” var slet ikke det, jeg havde forventet af Teater Sort/Hvid, hvis nye kunstneriske leder er den meget talentfulde scenograf og instruktør Nathalie Mellbye.

Hvor har hun været henne i denne forestillings tilblivelsesproces?

Dansedybet. Teater S/H. 2024. Pressefoto.

”Dansedybet” med i alt 7 optrædende iført ganske uklædelige dragter, midtimellem snavset langærmet herreundertøj og grimme folkedragter og helt uskønne huer, har kun én optrædende, der magter og evner at synge, danse og performe: Hanne Uldal.

Ellers synes forestillingen med appel til publikum om at deltage i rundkredsdans at være som en midtvejsfremlæggelse i en kommunal aftenskolekreds.

Professionelt teater med musik og dans og publikumsengagement er ”Dansedybet” langt fra – eller også har jeg misforstået noget og må kræve skolepengene tilbage.

Der er kun plads til 50 publikummer per gang, men mere end 30 personer er på kreditlisten, herunder også en tekstforfatter, hvis bidrag er problematisk, for springene imellem patetisk kirkesang og begreber som makrelmad og indkøbscenter synes hverken  poetiske eller interessante.

Teaterbegrebet skal naturligvis bøjes, bukkes, udvides og strammes, men inviteres publikum ind af et etableret teater med flere millioner kroner i tilskud fra kommune, stat og de mest guldrandede private fonde, kan man da forvente, at der er noget at hente og noget skabt på et rimeligt professionelt og begavet plan over hele linjen.

Dansedybet. Teater S/H. 2024. Pressefoto.

Ganske meget var i øvrigt lån (eller hedder det plagiat for tiden) fra forskellige teaterforestillinger set igennem de senere år: høstakke, menneskekroppe i kreds, sort/hvide folkedragter etc. Intet var på nogen måde nyt, originalt eller…

.

 

Sort/Hvid, Staldgade 26-30, 1699 København V
29.02.2024 – 20.03.2024
Mandag-fredag kl. 20, lørdag kl. 17
Sprog Dansk
Varighed 100 min.

OBS. Stående/ dansende forestilling
Publikum er inviteret til at deltage i dansen under hele forestillingen. Det er derfor primært en ståede forestilling, men der er er mulighed for, at gangbesværede eller andre med behov for det, kan sidde ned.

Medvirkende NINI JULIA BANG, HANNE ULDAL, MATHIAS MONRAD MØLLER Folkedansere KIRSTINE NURDUG JENSEN, CECILIE DUNCAN-JONES, HANNAH KAZMI HØGSBRO, ETTA LAURA VITUS ANDERSEN, BOLETTE ULFF-MØLLER, STINE LAULUND ALBREKTSEN, LOTUS SIDSEL MARIE GUSTAVSSON (fire pr. forestilling) Iscenesættelse ANNE ZACHO SØGAARD Tekst og libretto ALEXANDRA MOLTKE JOHANSEN med bidrag af skrivekollektivet MYCELIUM og PETER-CLEMENT WOETMANN Koncept KATRINE GJERDING, MATILDE BÖCHER og ANNE ZACHO SØGAARD Komposition MATILDE BÖCHER Scenografi og kostumer KATRINE GJERDING Lysdesign TURPIN NAPOLEON DJURHUUS Lyddesign og teknisk afvikling KARL HEDING Koreografisk konsulent VAR BECH ÁRTING Rekvisitter og byg EMMA HILDEBRANDT Scenemester ANDERS TOFT PEDERSEN Forestillingsledelse LÆRKE LEONORA KOLDING Instruktørassistent THYRA THORNING Projektassistent ANDREA MARIE VITUS ANDERSEN Repetitør LOUISE SCHRØDER Nodeskriver SARAH THORDSEN Kostumier HANNE MØRUP
Co-producent og kunstnerisk projektledelse ANNE ZACHO SØGAARD Trailer TUE AHLGREN

Tak til KARINA DICHOW LUND, ERLING LARSEN, TINE BYRDAL, SONIC COLLEVTIVE  

Støttet af AUGUSTINUS FONDEN, WILLIAM DEMANT FONDEN, AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSEN FONDEN, STATENS KUNSTFOND, DANSK KOMPONISTFORENING

www.sort-hvid.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *