Anbefaling af Ulla Strømberg.
Magritte og Folon – Et nyt kunstnermøde i Bruxelles.
For mig er Folon et nyt bekendtskab, Jean-Michel Folon (1934-2005).
Derfor synes det ganske overraskende, at han får lov at hænge ved siden af den store mester René Magritte på dennes næsten sakrosankte museumsvægge i Bruxelles. Men sådan er det i år, hvor Magritte-museet selv fortæller, at der er plads, fordi de har lånt så mange værker ud i forbindelse med den store fejring af 100 året for ”Surrealismes” opståen, (se anmeldelse af udstillingerne: https://www.kulturkupeen.dk/bliv-klog-i-bruxelles-paa-surrealismen-i-malerkunsten/ )
Michel Folon-værk fra udstilling. Udsnit. Foto: US.
Men dykker man ned i Folons biografi, er han mere end etableret og berømt i Belgien, Frankrig, Italien og USA.
Han blev født i Bruxelles i 1933 og uddannet på et kunstakademi i byen. Tidligt sendte han tegninger til forskellige amerikanske tidsskrifter. Det gav pote, og hans poetiske og rene illustrationer kom til at pryde siderne i både the New Yorker, Esquire, Fortune, Time og Atlantic Monthly. Det førte hurtigt galleriudstillinger med sig og viste tillige hvilken stor kommunikator Folon var.
Igennem hans 71 år lange liv blev det til 600 plakater dækkende alt fra teater, bøger og mere kommercielle varer.
Mens han som yngre var inspireret af Paul Klee, siges det, at Folon først på et senere tidspunkt ”indoptog” Magrittes begrebsverden.
Magritte-værk fra udstilling. Udsnit. Foto: US.
Michel Folon-værk fra udstilling. Udsnit. Foto: US.
Det er nu et stort spørgsmål, som de lokale kunsthistorikere ikke vil kommentere nærmere. Men de næsten feminine pastelfarvede værker, som for tiden hænger på Magritte Museets vægge, side om side med den store mesters malerier, synes i høj grad inspireret af de symboler, som alle Magritteelskere kan nikke genkendende til: den lille mand, der måske, måske ikke har en slagskygge eller den ensomme fugl næsten alene i et utopisk univers.
Magritte-værk fra udstilling. Udsnit. Foto: US.
Michel Folon-værk fra udstilling. Udsnit. Foto: US.
Men hvor Magritte kan synes dyster midt i poesien, er der over Folons billeder noget drømmeagtigt styret af en overlevelseskraft. Hans billedverden udtrykker håb. Surrealisme er det langtfra, snarere utopier, der fabulerer om det, vi gerne vil se og leve med, men måske ikke når at indfange i dette liv.
Folon var ganske international i både sin livsstil og professionelle karriere med et utal af udstillinger i Belgien, USA, Frankrig og Italien.
Folon søgte hele tiden nye materialer. Gik fra ren grafik, over plakater til malerier, scenografi for i de sidste år at arbejde med større skulpturer. Her er formene blevet lidt strømlinede, i den mellem-europæiske, lettere dekorative stil. Skulpturerne står mange steder i det offentlige rum.
Folon skiftede igennem årene ikke fundamentalt kunstnerisk udtryk og et tæt samarbejde med det italienske firma, Olivetti medførte store udstillinger i Firenze på de fineste steder.
Michel Folon-værk fra udstilling. Udsnit. Foto: US.
Hans bosteder i bl.a. i Paris og derefter i de sidste mange år i Monaco, har måske også skubbet til en mere eventyragtig forståelse af livet og dets muligheder.
Sjovt nok boede jeg på et lille fint Boutique-hotel, Dixseptieme, i hjertet af Bruxelles, og tilfældigvis hed værelset Folon. På væggene hang der fire karakteristiske stykker Folon-grafik. Det var beroligende og godt at falde i søvn på og blev til et par døgns indlæring i en kunstners verden, som jeg ikke kendte til tidligere.
Uden for Bruxelles, ca. 20 minutters kørsel, åbnede i år 2000 Foundation Folon – med adskillige værker, som kunstneren selv havde bevaret igennem årene. Det er en landejendom med store vidder omkring, men jeg har desværre ikke besøgt stedet.
Tak for at vise Folon. Jeg så først hans grafik i 70’erne i Paris. Har vist nok en bog med ham. Havde faktisk glemt ham … så tusind tak. Jeg synes også han har humor.
Hej Nina, Imponeret over dit kendskab. Men jeg synes at man kan se hans the new yorker-streg!