∗∗∗∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
Den der lever stille er en filmatisering af Leonora Christina Skovs selvbiografiske roman af samme navn. Bogen blev i 2018 Leonora Christina Skovs store litterære gennembrud hos såvel læsere som kritikere.
Bogen handler om en dysfunktionel familie. Hendes egen. En barndom med svigt og mangel på kærlighed. Grundlæggende en dyster historie.
Vi befinder os i Svendborg i 90erne. Her bor Leonora Christinas forældre i et kønsløst typehus udenfor Odense. Leonora Christina (Frederikke Dahl Hansen) er vokset op her i 70erne. Hendes mor (Sarah Boberg) er alvorligt syg og Leonora er kommet for at besøge hende. Hun har ikke har set sine forældre i 10 år. De stempler mig som et monster, siger hun et sted i filmen, og man må give hende ret. Det er ikke just kærlighed og varme forældrene udstråler, da de møder deres datter efter så mange år.
Foto: Nordisk Film og Have Kommunikation & PR
Stemningen i filmen er knugende og tung. Leonora Christina er enebarn, og man undrer sig i sit stille sind over, at såvel moren som faren(Jens Albinus) er så fordomsfulde overfor hende. Hvad er deres bevæggrunde bag deres kraftige afvisning af deres eneste barn. Er det hendes seksuelle orientering som lesbisk, hendes forfatterskab eller noget helt tredje?
Et opløftende element er, at Gitte Henning dukker op i egen person og synger hendes kendingsmelodi Tag med ud og fisk, på hospicet, hvor Leonora Christinas mor befinder sig. Det virker som en anakronisme i hele det surrealistiske dystre univers. Men den scene giver tilskueren mulighed for, at man lige kan sænke skuldrene lidt i al elendigheden.
Frederikke Dahl Hansen er rigtig god som Leonora Christina. Man føler med hende og kan sætte sig ind i hendes splittede følelser for de fordomsfulde forældre.
Kameraet er håndholdt. Til tider meget uroligt, hvilket understøtter den akavede situation Leonora befinder sig i ved gensynet med sin familie efter så mange år.
Foto: Nordisk Film og Have Kommunikation & PR
På mig virkede filmen surrealistisk, nærmest mareridtsagtig. Der er ingen vindere i den lille dysfunktionelle familie. Kun tabere.
Bag filmen står den 37 årige Puk Grasten, som bl.a. har instrueret filmen Surrogate Date(2009) og den amerikanske krimi 37(2016). Grasten har både instrueret og skrevet manuskriptet til Den der lever stille, som ifølge Leonora Christina Skov selv er en unik filmisk tilføjelse til læseoplevelsen. Hun siger i et interview: Jeg synes oprigtigt, at den film er en en ekstraordinær bedrift og fuldstændig tro mod de grundfølelser, som jeg om nogen kender. En flot kommentar fra forfatteren til filmens bogforlæg.
Instruktør: Puk Grasten
Trailer:Nordisk Film
Premiere: 30 marts 2023