∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Den Gerrige på Folketeatret.
Den Gerrige på Folketeatret. 2020. Medv. Kristian Holm Joensen, Mette Horn, Alexander Mayah Larsen, Sofia Mileva Cukic. Tegning Claus Seidel.
Molieres ”Den Gerrige” er svær at spille. For det skal være legende let, ganske komisk, men ikke for tåbeligt. Med Kristian Holm Joensen i titelrollen er alle problemer løst, for han har skabt en figur med sjov og komisk foroverbøjet kropsholdning og rent sprogligt magter han rollen til overmål. Dejligt at han får lov at udfolde sit komiske talent i en hovedrolle.
Den Gerrige på Folketeatret. 2020. Kristian Holm Joensen. Tegning af Claus Seidel.
Men hans figur er både tragisk og komisk, en Joakim von And eller Scrooge i rokokokostume, en mand, der er så stor en pengepuger, at alt i livet måles i penge. Det går ud over hans børn, som ikke vil tvangsgiftes, men gerne have deres hjertens kære. Samme historie som hos Holberg, hvor forældrene helst vil bestemme det hele. I modsætning til Molieres hovedværker: ”Misantropen” og ”Tartuffe”, er ”Den Gerrige” ikke ret filosofisk. Det er komik for fuld udblæsning.
Den Gerrige på Folketeatret. 2020. Foto: Gudmund Thai.
Instruktøren Geir Sveaass og scenografen Marianne Nilsson er nået frem til en lille, lilla formalscene, som var på mode i begyndelsen af det 20. århundrede i Paris ( dog ikke i farver). Også Hapagons, Den Gerriges, kostume er lilla-mønstret, som symbol på rigdom. Ellers er der knald på farver og lys. Ingen skal være i tvivl om, at det er for sjov!
Den Gerrige på Folketeatret. 2020. Foto: Gudmund Thai.
Oversættelsen er af Jesper Kjær. Den løber let, men jeg savner nogle finurligheder. Er det i beskæringen eller måske i selve afleveringen?. Skuespillerne udenom Holm Joensen er ikke så præcise. Dog leverer Mads Reuther et meget interessant og overskudsagtigt portræt af sønnen, der her går i dyrt, lyserødt silketøj med masser af flæser. Flot spillet, for de unge mennesker hos Moliere (og hos Holberg) har sjældent så mange spillemuligheder at rutte med.
Den Gerrige på Folketeatret. 2020. Mads Reuther. Tegning: Claus Seidel.
Mathilde Arcel Fock, som sidste år fik meget ros for ”An Education” – har skabt en datterrolle, hvor det sproglige ikke i tilstrækkelig grad foldes ud. Det er lidt synd. Ellers klarer skuespillerne den bearbejdede tekst flot, mens de i et væk løber frem og tilbage på formalscenens gangbro. Det fungerer og er underholdende til et vist punkt. Mette Horn leverer også en komisk koblerske, der dog ikke i tilstrækkelig grad får fremhævet det vittige i Molieres replikker. For jeg tror nemlig ikke, at der skal tales så meget bagvendt i den rolle.
”Den Gerrige” kommer i hus – ikke mindst takket være Kristian Holm Joensens overskud og Mads Reuthers markante portræt af sønnen.
”Den Gerrige” vil på sin store Danmarks-turné afgjort finde genklang hos mange familier, der kan genkende et og andet i den påpasselige fader. Af ren og skær kærlighed til det pekuniære ser han gerne børnene økonomisk sikret, mens kærligheden ikke spiller så stor en rolle.
Den Gerrige på Folketeatret. 2020. Kristian Holm Joensen. Foto: Gudmund Thai.
Mere end 350 år har teksten overlevet. ”Den Gerrige” – “Gnieren” – eller som på fransk ”L’avare” åbnede i øvrigt Den Danske Skueplads i 1722.
Dejligt med en velspillet og sjov klassikeropsætning i lilla og lyserøde flæser.
Dramatiker: Molière
Oversættelse: Jesper Kjær
Instruktion og bearbejdelse: Geir Sveaass
Scenografi: Marianne Nilsson
Staging: Jeanette Binderup-Schultz
Medvirkende: Kristian Holm Joensen, Mads Reuther, Mette Horn, Troels Malling, Kristian Boland, Alexander Mayah Larsen, Jacob Weble, Mathilde Arcel Fock, Sofia Mileva Cukic
Foto: Gudmund Thai
Vi så den Gerrige i Baltoppen i Ballerup 27//10.
Et dejligt stykke og alle var dygtige skuespillere, men Kristian Holm Joensen var helt fantastisk.
Var virkelig en god oplevelse sammen med et godt team og dygtig instruktør.
En fantastisk forestilling som vi alle nød i fulde drag. Og igen Kristian Holm Joensen var helt fantastisk