Menu Luk

Smerteligt drama om flygtninge og integration.

∗ ∗ ∗ ∗

Af: Eva Zierau.

Første scene: Sri Lanka. Vi ser tamilske frihedskæmpere dække bunker af døde med palmeblade, og derefter brænde ligene på bålet. Borgerkrigen på Sri Lanka er slut og tabene er enorme. I næste scene ser vi en flygtningelejr med intermistiske telte. Kvinder mænd og børn går hvileløst rundt blandt hinanden og venter. Venter på at kunne komme afsted til Europa. Yalini(Kalieaswari Srinivasan) søger efter et forældreløst barn. Kan hun overbevise myndighederne om, at barnet er hendes, bliver det lettere for hende at få rejsetilladelse. Hun finder Illayaal(Claudine Vinasithamby) en pige på 10 år, der har mistet begge forældre i krigen og sammen med Dheepan(Jesuthasan Antonuthasan), en tidligere tamilsk kriger, bilder de med falske pas myndighederne ind, at de er en lille familie.

Barsk og deprimerende start på filmen Dheepan.

I Frankrig får de anvist en lejlighed i en af ghettoerne uden for Paris. Et parallel samfund, hvor narkobander har overtaget styringen af hele området, og hvor man bliver visiteret når man kommer ind i distriktet. Mænd går åbenlyst med køller og våben, og man fornemmer at politiet slet ikke færdes i området.

Foto:Camera Film

De unge mænd hænger ud på gaderne, går ikke i skole og har ikke noget job. Det er trist at se på. I det hele taget er der en udpræget tristesse ved denne film.

Dheepan får job som vicevært og Yalini tjener penge ved at passe en ældre dement mand. Hun har et mål. Hun vil til London, hvor hendes kusine bor, og hun vil afsted uden de andre. Illayaal går først i indslusnings -og senere i fransk skole.  Hun lærer hurtigt sproget, og fungerer som tolk for sine forældre.

Filmen kredser om familiens indbyrdes forhold og dagligdagen i en ghetto med høj kriminalitet.

Da nogle rivaliserende bander starter en egentlig bandekrig i området dukker alle Dehepans indestænkte krigstraumaer op til overfladen, og den ellers fredelige mand kaster sig vildt ind i bandekrigen for at beskytte sin familie. Er du begyndt at tro på vores historie siger Yalini i frustation, og trækker illusionerne væk under ham.

Dheephan vandt Guldpalmen ved Cannes Film festival sidste år. Filmen var ikke en af favoritterne til den fornemme pris. Bag filmen står den 63 årige instruktør og manuskriptforfatter Jacques Audiard ,som vi kender fra film som Profeten(2009) og Smagen af rust og ben(2012). Han er en af Frankrigs store nulevende instruktører og har vundet mange priser.

Fra medierne kender vi historier om bandekriminalitet og narkobander i ghettoer uden for storbyer. Filmen viser råt for usødet volden og trøstesløsheden i disse miljøer. Den viser med al tydelighed, hvor svært det kan være at integrere tilflyttere med en anden kultur.

Foto:Camera Film

Det er krigen, der har gjort ham forstyrret. Han er en god mand siger Yalini efter at Dheephan kaster sig  ekstremt voldeligt ud i kampen mod banderne.

Visuelt er filmen mørk og tung. En stor del af scenerne foregår om aftenen på gaderne i ghettoen. Tempoet er med undtagelse af de egentlige kampscener langsomt. Den af karaktererne der udvikler sig mest er Illayaal. Det faktum at hun bliver undervist i fransk sprog og kultur i skolen og får kontakt med franske unge, giver hende i integrationssammenhæng et stort forspring i forhold til forældrene.

Foto:Camera Film

Dheepan er en god, men smal film. Slutningen er overraskende. Det var ikke lige det, man regnede med. Filmen er for lang, knap to timer. Fire stjerner herfra.

Instruktør: Jacques Audiard

Trailer: Camera Film

Premiere: 23. marts 2016