Menu Luk

Elektra af Strauss på internationalt niveau i Operaen.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Elektra af Strauss på Operaen.

Imponerende opførelse af Strauss’ ”Elektra” med internationale gæster på scenen og et velspillende kongeligt kapel under ledelse af Thomas Søndergård.

Det er et samarbejde med Hamburg-operaen, hvor denne iscenesættelse havde premiere sidste år med den russiske og internationalt anerkendte instruktør Dmitri Tcherniakovs nyfortolkning.

Denne version bestod sin prøve i Hamburg og nu igen med hjælpeinstruktør og en række nye sangere i København.

Elektra på Operaen. 2023. Lagt i det 20. århundrede. Lise Lindstrom. Foto: Miklos Szabo.

Det er et virksomt greb, som instruktøren har taget om den svære enakter, der kræver meget af sine sangerne. Alle, hvoraf flere med nordiske rødder, leverer ypperlige præstationer med bl.a. Violeta Urmana, Klytaimnestra, Lise Lindstrom, titelfiguren, Elektra og Elisabet Strid som Elektras søster, Chrysotemis.

Omme bag denne iscenesættelse ligger en nyfortolkning, som ikke synes nødvendig. Men der skal ikke afsløres for meget, for så kan selve fortællingen måske falde til jorden. Elektra-myten er i sig selv grufuld nok og hentet ud af den græske tragedie-verden, hvor de store tragedieforfattere alle prøvede kræfter med stoffet: Aischylos, Sofokles og Euripides.  Det er dog inden for det dramatiske teater primært Euripides’ tekst, der spilles i dag,  senest på Husets Teater for få måneder siden,  ( Se https://www.kulturkupeen.dk/elektra-paa-husets-teater/).

.

Elektra på Operaen. 2023. Lagt i det 20. århundrede. Lise Lindstrom, Johan Reuter og Violeta Urmana . Tegning : Claus Seidel.

I Hugo v. Hofmannsthals  version fra 1903, der inspirerede Strauss, har Klytaimnestra taget sig en elsker, Aegeisthos, og sammen har de myrdet hendes ægtemand Agamemnon, med hvem hun har tre børn, Elektra, Orestes og Chrysotemis.  De er ikke vokset op sammen, for Orestes blev sendt bort.

Nu som voksen og neurotisk nedbrudt vil Elektra hævne mordet på sin fader og håber på et gensyn med den fortabte broder.

Elektra på Operaen. 2023 – lagt i det 20. århundrede. Foto: Miklos Szabo.

Instruktøren, som også er scenograf, har lagt historien op i det 20. århundrede i et bedsteborgerligt miljø. Det fungerer overraskende godt som portrættet af en dysfunktionel familie, hvor den barske moder regerer, mens døtrene er ved at gå i frø. Alle er iklædt moderne, personkarakteriserende kostumer, med moderen Klytaimnestra i rød velour og tunge perler, søsteren i hjemligt tøj, mens hun drømmer om et helt almindeligt liv med mand og børn. Elektra bærer tungt på traumet om den myrdede fader. Med drengeklippet frisure, klædt i afslappet unisex-tøj gestaltes den ulykkelige kvinde imponerende af amerikaneren Lise Lindstrom, der i dag er internationalt efterspurgt som sopran.

Elektra på Operaen. 2023. Lagt i det 20. århundrede. Lise Lindstrom, Tegning: Claus Seidel.

Hele operaen står og falder med titelfiguren Elektras indsats, og ikke et sekund vakler hun her. Det er dog en ganske freudiansk fortolkning i denne omgang, hvor hun har ofret alt kvindeligt og kun ønsker hævn over mordet på den fader, som hun også rent fysisk genopvækker som en anden dukke i menneskeformat. Ganske uhyggeligt.

Ikke uden grund findes Elektra-komplekset i nyere psykologi på linje med Oedipus-komplekset. Det er børn, som er blevet de psykiske ofre i forældrenes egoistiske frigørelseskampe.

Elektra på Operaen. 2023, lagt i det 20. århundrede. Foto: Miklos Szabo.

Det er en grum og langsomt udviklende historie, der på naturalistisk vis finder sted i løbet af en dag.  Det begynder hjemme hos Klytaimnestra med først snik-snak med kvinderne i hendes nærhed, sidenhen viser  den hjemmeboende datter Elektra sine psykologiske kvaler. Endelig kommer broderen Orestes, som Elektra først ikke genkender. Nu skal han blot gøre sin pligt, nemlig myrde moderen og hendes elsker. Et glædeligt møde for publikum med basbarytonen Johan Reuter, der for en stund er tilbage i København. Statuarisk og langsomt bevæger denne figur sig rundt i hjemmet, som kunne være hans, men det er her instruktøren har fiflet lidt. Hvem er denne hættemand? Elektras broder eller en beskidt seriemorder?

Elektra på Operaen. 2023 – lagt i det 20. århundrede. Johan Reuter som Orestes eller? Foto: Miklos Szabo.

Mere vil jeg ikke sige, det må opleves og dermed er der noget at diskutere, og det er jo en måde at aktivere publikum op.

Med denne fortolkning bliver der mindre plads til den sejrsrus og vilde dans, som ellers er en del af Elektra-myten:  at hun føler sig befriet, når fadermordet er hævnet. I denne fortolkning er det ganske neddæmpet.

Er man til opera af bedste klasse, er der ingen vej udenom ”Elektra” de næste uger, hvor operaen står på programmet med samme internationale sangerhold alle aftener.

Ekstra:

Der er mange gode historier knyttet til operaens oprindelse, hvor Strauss fik kontakt til forfatteren Hugo von Hofmannsthal, Deres samarbejde udviklede sig til flere fantastiske operaer som bl.a. “Rosenkavaleren” og “Arabella”. Ofte glemmer man, at en god librettist er en vigtig forudsætning for operakomponisten, hvis han ikke er begavet i dobbeltforstand som Richard Wagner.

Elektra På Operaen. 2023 – lagt i det 20.  århundrede. Foto: Miklos Szabo.

I øvrigt er der hen igennem Elektra-musikken smukke henvisninger eller harmoniske sammenfald med flere af Wagners operaer.

”Elektra” er i sig selv en kraftpræstation fra komponistens side og appellerer til, at sangere og musikere også når det næsten sublime. Og her kommer begrebet katharsis ind.

Katharsis var hensigten med de græske tragedier tilbage i århundrederne før vor tidsregning. For tragedierne skulle give publikum mulighed for at opnå “katharsis” – dvs. renselse af sjælen via både medlidenhed og frygt. Sådan så Aristoteles på de græske tragedier, og siden hen var der bl.a. i Sigmund Freuds tidlige år en idé om, at patienten kunne afreagere på det skjulte, det fortrængte, det uhyggelige.

For hvis der ikke var en højere tanke bag  – eller en mission, kan det indimellem være svært at acceptere, hvorfor vi skal være vidner til de grufuldheder, som de græske figurer gennemlever i tragedierne og siden hen også hos operakomponisterne, hvor blodet flyder, ligene helst ligger i dynger eller som i den nye ”Elektra” sidder omkring spisebordet på trods af, at døden er indtruffen.

Og for at vende tilbage til Dmitri Tcherniakovs ”Elektra”, der med den nye slutning giver det ultimative billede af en dysfunktionel familie. Tilintetgjort og døde er de, alle til hobe.

Dirigent: Thomas Søndergård

Iscenesættelse og scenografi: Dmitri Tcherniakov

Kostumedesign: Elena Zaytseva

Lysdesign: Gleb Filshtinsky

Videodesign: Tieni Burkhalter

Dramaturg: Tatiana Werestchagina

Instruktør ved genopsætning : Thorsten Cölle

 

Thomas Søndergård / Dirigent

Violeta Urmana / Klytaimnestra

Lise Lindstrom / Elektra

Elisabet Strid / Chrysotemis

Gert Henning-Jensen / Aigisthos

Johan Reuter / Orestes

Morten Staugaard / Orestes’ plejefar

Tessa Kiilsholm / Den fortrolige

m.fl.

Det Kongelige Kapel.

www.kglteater.dk

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *