Menu Luk

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla strømberg.

Lille Kunsthistorie – ny udgave af Peter Michael Hornungs bestsellerbog.

Underfundig og anderledes indføring i den store kunsthistorie: Lille kunsthistorie for børn og barnlige sjæle.

Der skal både stor viden og selvtillid til for at tegne og skrive en bog som ”Lille kunsthistorie”, hvor forfatteren ikke alene prøver at ramme en naiv og næsten jomfruelig tone, forfatteren har også skiftet alle afbildninger ud af berømte kunstværker med egne tegninger.

Kunsthistorikeren og kunstanmelderen Peter Michael Hornung har begge dele, både viden og selvtillid, og  derfor kan man trygt læse ”Lille kunsthistorie”, som nu kommer i fjerde oplag i en revideret og udvidet udgave. I øvrigt er han en fin tegner, måske noget, der er gået i arv fra faderen, maleren Preben Hornung.

Der er ingen slinger i den muntre kunsthistoriske vals, som Hornungs lille guidemand opfører. Som en anden Storm P. lader Hornung nemlig en lille rund fyr være cicerone hele vejen igennem, og ind imellem går fyren ligefrem i karambolage med værkerne.

Der er tillige plads til flere vittigheder, f.eks. når impressionismens særegenhed skal forklares, og Hornung skriver som sandt er om hemmeligheden bag moderne museumsdrift: Går det skidt med besøgstallet, skal der blot vises en udstilling med impressionister, så kommer publikum løbende for at opleve de lyse farver og den tydelige optimisme.

Sådan er det hele vejen igennem, hvor både ismer og nogle få lysende stjerner blandt kunsthistoriens vigtigste bidragsydere trækkes frem og let og munter beskrives – og altid på kornet. Det er indlysende folk, som får deres egne korte kapitler: Leonardo da Vinci, Michelangelo, og når vi kommer op mod vor tid Picasso, Baselitz, Warhol, Basquiat og en række danskere fra Asger Jorn, Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard, Hein Heinsen, Julie Nord, Kathrine Ærtebjerg for på retfærdig vis at afslutte med Olafur Eliassen – og endda tegnes hans lysende sol fra Tate Modern.

De fleste kunstnervalg er indlysende, nogle få blandt de yngste er diskutable, og selvfølgelig må der være mange udeladelser.  Ideen med denne ”Lille kunsthistorie” har vist aldrig været at fremhæve de enkelte kunstnere, men snarere den kunst og de udtryk, som de har anvendt. Helt konkret er det vigtigste de såkaldte ismer, som accelererer i antal i det tyvende århundrede og tillige opsamles sidst i bogen. Her er teksterne mindre sjove og det samme gør sig gældende ved de overraskende mange nyere, kvindelige kunstnere, der omtales i slutningen af bogen. Det kunne jo let opfattes som krænkende, hvis der blev sagt en vittighed her.

Men når udenlandske kunstnere beskrives, kan tonen blive mere uhøjtidelig, som ved Baselitz, hvor den lille afbildede guide står på hovedet for at nyde maleriet, mens Hornung forklarer, at det er en rigtig dum idé og går imod kunstnerens ønske.

Hvis man er voksen og alligevel ikke helt stiv i kunsthistoriens forskellige betegnelser og ismer, er bogen meget anbefalelsesværdig. Ellers er bogen perfekt til oplæsning for nysgerrige børn, for som undertitlen jo siger: til børn og barnlige sjæle.  Bogen er i hvert fald oplysende og charmerende.

Det er 4. udg. 1. oplag, 2023, jeg har læst. Det kan undre, at bogen ikke er helt ajour med et par danske billedkunstnere, der desværre er afgået ved døden i 2021: Mogens Møller og Stig Brøgger samt Christo, der døde i 2022 (mangler inde i teksten).

En liste sidst i bogen over danske kunstmuseer var måske en god hjælp, mens en oversigt over hvilke af de omtalte kunstnere, der kan opleves hvor, nok ville være for omstændelig. Men det havde være god  oplysning.

Udkommer d.28.3.2023.

Udgivet på forlaget Strandberg Publishing.

www.strandbergpublishing.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *