Kulturkupeen

EN KORT EN LANG – langtidsholdbar historie som musical.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Langtidsholdbar historie som musical. ”En kort en lang” – nu på Nørrbro Teater – tidligere med succes i 2013 på Aalborg Teater – og i 2001 i den oprindelige filmversion.

Plakat til Musicalen.

Plakat til Musicalen.

Som musical er ”En kort en lang” effektivt underholdningsteater gennemkoreograferet af instruktøren Niclas Bendixen. Og de to gamle sange er så gode, at de næsten kan bære det hele: ”En kort en lang”, kendingsmelodien fra filmen af Hella Joof og Klaus Bondam og sangen ”Vent på mig” – oprindelig i filmen sunget af Jimmy Jørgensen og Peter Frødin.

Da kærlighedshistorien om de to fyre, der skal giftes, kom frem for 14 år siden, var vi ikke helt så opmærksomme på ægteskaber mellem to af samme køn. Det er vi nu og snart også hele USA, så der er brug for andet og mere, eller også skal det hele blot tages som et par nostalgiske kærlighedshistorier imellem to fyre og den ene fyr og den andens svigerinde, eller?

Carsten Svendsen og Mads Rømer Brolin-Tani. Fotograf: Ulrik Jantzen.

Carsten Svendsen og Mads Rømer Brolin-Tani. Fotograf: Ulrik Jantzen.

Udenom er der et væld af karikerede figurer fra et moderne miljø i Danmark.

Musicalen har ikke gjort noget forsøg på at distancere sig fra filmen. Tværtimod er de oprindelige figurer, som var så eminent spillede i filmen, næsten kalkererede af castet på Aalborg Teater, hvor de fleste nu er gengangere på Nørrebro.

For mig er musicalen ny. Jeg så den ikke i Aalborg, og alt er ok: det kører, man ler, mens nogle af skuespillere er bedre end andre til at score applaus på de korte replikker. Dialogen er sjov, musikken god, og historien holdt i et fast greb af dramaturgen.

Marianne Høgsbro som svigermor. Foto Ulrik Jantzen.

Marianne Høgsbro som svigermor. Foto Ulrik Jantzen.

Et par af sidefigurerne må fremhæves: Marianne Høgsbro er moden til at hoppe ind i enhver revy, så hurtigt kan hun formidle den skrappe svigermor, Henrik Weel, som en gammel bøsse ligeså, men i allersidste scene slår den unge Mikkel Kastrup-Mathew alle af banen som ung umoden skoleelev og med fuldt greb om sangen ”Vent på mig”.   Læg Mærke til ham!

Mikkel Kaastrup-Mathew. Foto: Ulrik Jantzen.

Mikkel Kaastrup-Mathew. Foto: Ulrik Jantzen.

Også de andre skuespillere klarer sig godt, ingen falder igennem. Faktisk er det imponerende ensemblespil.

Hvad er det, der gør ”En kort og lang” så langtidsholdbar? Musikken, musikken, historien og nogle af replikkerne.

Instruktøren Niklas Bendixen har gjort et scoop ved at lade musikerne optræde som anonyme habitklædte voksne mænd, der overhovedet ikke deltager i handlingen, men blot kommer tilstede ud af åbninger og lemme i gulvet. Så flot med masser af messingblæsere og en vild guitar. Det er selvfølgelig komponistens fortjeneste: Martin Brygmann, som til musicalen har tilføjet en række nye sange, der desværre ikke rammer plet på samme måde som de gamle, dengang fra Det Brune Punktums velmagtsdage.

Scenografien ved Jonas Fly Filbert er fiks, ind imellem, den svajer dog lidt, ikke mindst omkring lyset, men der er masser af gode effekter.

Carsten Svendsen m.fl. Foto: Ulrik Jantzen.

Carsten Svendsen m.fl. Foto: Ulrik Jantzen.

Selv understreger Nørrebro Teater med Mette Wolf som ny teaterdirektør, at det hele blot er en fest – for teater er ligesom kærlighed. Og godt at der er samarbejdet henover Kattegat, så også københavnerne kan få del i løjerne, de platte, som de sjove.

MEDVIRKENDE

Amalie Dollerup, Carsten Svendsen, Henrik Weel, Jacob Lohmann, Jakob Højlev Jørgensen, Kenneth Christensen, Laura Kold, Lise Baastrup, Mads Rømer Brolin-Tani, Marianne Høgsbro, Merete Mærkedahl, Mikkel Kaastrup-Mathew, Nikolaj Bjørn Andersen

FILMMANUSKRIPT

Hella Joof og Klaus Bondam

TEATERBEARBEJDELSE

Morten Kirkskov og Niclas Bendixen

INSTRUKTION: Niclas Bendixen

SCENOGRAFI: Jonas Fly Filbert

MUSIK: Martin Brygmann

KAPELMESTER

Søren Graversen

Musiker/Basun og cello

Niels Nørgaard

Musiker/Guitar

Anders Birk

Musiker/Trompet

Anders Farstad

Musiker/Saxofoner

Jacob Rose

Musiker/Bas

Michael Andersen

Musiker/Trommer

Stephan Grabowski

Teater: Nørrebro Teater 5.9.2015

Teater: Aalborg Teater: April 2013

Film: 2001

www.nbt.dk

https://www.youtube.com/watch?v=ska1y6NUfDM

 

https://www.youtube.com/watch?v=RiTEeTTtSKk